Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Opfordringen følger to måneder efter, at Medicintilskudsnævnet har anbefalet, at Lægemiddelstyrelsen fjerner klausuleret tilskud til alle GLP-1-analoger, herunder Ozempic.

Praktiserende læger og Diabetesforeningen i fællesopråb: Tag ikke tilskud væk fra vigtig diabetesmedicin

Enkelttilskud til vigtig diabetesmedicin vil belaste patienter, læger og samfundet, skriver Diabetesforeningen og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i et fællesbrev.  De opfordrer Lægemiddelstyrelsen til at finde andre veje til udgiftsstyring.

Opfordringen følger to måneder efter, at Medicintilskudsnævnet har anbefalet, at Lægemiddelstyrelsen fjerner klausuleret tilskud til alle GLP-1-analoger, herunder Ozempic (semaglutid), der står til at koste regionerne op mod 1,4 milliarder kroner i tilskud for 2023 alene.

Men konsekvensen kan blive enorm, hvis løsningen bliver at fjerne det klausulerede tilskud til GLP-1-analoger, skriver PLO og Diabetesforeningen i brevet til Lægemiddelstyrelsen.

”PLO og Diabetesforeningen er bekymrede for, at de mange enkelttilskudsansøgninger vil indebære en betydeligt belastning for de enkelte patienter og en forøgelse af aktiviteten hos de praktiserende læger, og dermed lægge et betydeligt arbejdspres på en i forvejen presset sektor.”

”Med det store antal patienter, der lever op til kravene for enkelttilskud, må det forventes, at de administrative omkostninger vil være store, uden at der medfølger en proportional økonomisk besparelse i udgifter til medicin.”

Patienterne betaler regningen

Ansøgninger om enkelttilskud er ikke omfattet af overenskomsten for almen praksis, og derfor vil patienterne kunne blive pålagt at betale for lægens arbejde med at udfærdige og indsende ansøgningen.

”Med enkelttilskud indføres derfor også reelt brugerbetaling på nogle patienters adgang til den nødvendige medicin til behandling af deres type 2-diabetes. For en del af disse patienter vil brugerbetalingen kunne afholde dem fra at bruge en nødvendig medicin eller ligefrem fra at tage kontakt til lægen om en vurdering af medicin i det hele taget.”

PLO og Diabetesforeningen frygter, det vil betyde, at uligheden i sundhed vil blive forstærket.

Gevinst måler sig ikke med omkostninger

Over 96.000 danskere behandles i dag med GLP-1-analoger. Alle disse patienter skal have en konsultation hos deres læge, hvis Lægemiddelstyrelsen vælger at fjerne det nuværende generelle tilskud til GLP-1-analogerne, skriver PLO og Diabetesforeningen.

”Der skal foretages en vurdering af, om behandlingen skal fastholdes, hvilket kræver en ansøgning om enkelttilskud (med mindre patienten vælger at betale det fulde beløb for behandlingen selv, red.), eller om behandlingen skal omlægges, hvilket kan medføre behov for opfølgende konsultationer.”

En stor andel af nuværende brugere af GLP-1-analoger vil desuden være berettiget til enkelttilskud.

”Det gælder blandt andet de 53.681 patienter, der tager enten insulin eller SGLT-2-hæmmere sammen med GLP-1-analoger. Hertil kommer alle de patienter, der har afprøvet andre lægemidler inden opstart af GLP-1-analoger, samt de, der har følgesygdomme til type 2-diabetes, der nødvendiggør behandling med netop GLP-1-analoger jf. de gældende tilskudskriterier,” skriver PLO og Diabetesforeningen.

Derfor forventer organisationerne ikke, at gevinsten vil være proportionel med udgifterne, da mange patienter formentlig fortsat skal have tilskud, efter enkelttilskudsansøgningen er vurderet.

Del artikler