Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Der kan være mange komplikationer i kølvandet på en fedmeoperation, også selvom man med en operation slipper af med sin overvægt. Derfor er en operation dyrere for samfundet de første fem år - men den opererede forbedrer typisk sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

Fedmekirurgi forhøjer sundhedsudgifterne, men forbedrer tilknytningen til arbejdsmarkedet

Et nyt dansk studie sætter for første gang konkrete tal på de økonomiske konsekvenser af fedmekirurgi, kaldet bariatrisk kirurgi.

{snippet title="Tema om overvægt"}

Studiet, der blev publiceret i Obesity Surgery i januar 2022, er finansieret af Novo Nordisk. Det viser, at sundhedsudgifterne efter bariatrisk kirurgi er højere end for en kontrolgruppe både i operationssåret, men også over den efterfølgende femårige periode. Den anden side af regnskabet viser til gengæld, at en operation øger indtægter og nedsætter udgifterne til overførselsindkomster.

Det er velkendt, at bariatrisk kirurgi giver betragtelige vægttab og reducerer risikoen for både andre sygdomme (komorbiditet) og dødelighed, og med dette studie belyses nu også nogle af de socioøkonomiske omkostninger og gevinster.

”Vores fund viser, at selvom bariatrisk kirurgi koster både på den korte og den længere bane, øger indgrebet også tilknytningen til arbejdsmarkedet,” siger CEO i konsulentfirmaet Incentive, Mette Bøgelund, som er ekspert i økonomiske analyser og hovedforfatter til studiet.

Omkostninger og gevinster

Studiet bygger på data fra Landspatientregisteret og omfatter 14.009 patienter over 18 år, der har gennemgået bariatrisk kirurgi mellem 2002 og 2018.

Disse data er koblet med data om udgifter til operation og sundhedsydelser fra DRG-registeret (Diagnose Relaterede Grupper) samt tal for indkomst og udgifter til overførselsindkomster fra det danske indkomstregister.

Studiet viser, at udgifterne til sundhedsydelser især målt på hospitalisering i årene lige efter operation, stiger. I forhold til en kontrolgruppe med samme svære overvægt, som ikke blev opereret, er sundhedsudgifterne i løbet af de første fem år efter operationen 120.000 kroner højere. Men studiet viser også en positiv signifikant sammenhæng mellem vægttab ved kirurgi og indtjening. I løbet af de første fem år efter operationen øges bruttoindtjeningen således med 45.000 kroner, mens udgifterne til overførselsindkomster i den samme periode falder med 33.000 kroner.

En løsning med modifikationer

I Danmark som i resten af verden stiger andelen af indbyggere med svær overvægt, og behandlingsmulighederne er stadig begrænsede. Forskellige medicinske behandlinger, der kan give store vægttab, er enten i brug eller på vej. Men pt. er bariatrisk kirurgi den eneste sikre vej til markante og varige vægttab i størrelsesordenen 20-40 kilo.

Det er dog også velkendt, at operation kan give komplikationer, og som studiet viser, indebærer den også øgede udgifter til sundhedsvæsenet i årene efter operationen. Det er primært udgifter forbundet med efterfølgende somatisk hospitalsbehandling. Set over en fem-årige periode er udgifterne i sundhedssektoren i forbindelse med bariatrisk kirurgi mere end dobbelt så høje som udgifterne til selve operationen.

”Vi ved, der kan være mange komplikationer, og selvom man med en operation slipper af med sin overvægt, er man ikke umiddelbart helt rask,” siger Mette Bøgelund.

”Vores studie viser, at der er socioøkonomiske gevinster i form af tilknytning til arbejdsmarkedet, men udfordringerne efter en operation er mangefacetterede. Kirurgi er ikke et quick-fix, men vil altid indebære en afvejning af fordele og ulemper.”

Potentiale for afstigmatisering

En vigtig negativ konsekvens af svær overvægt er stigmatiseringen, som går ud over trivsel og blandt andet kan underminere menneskers tilknytning til og præstationer på arbejdsmarkedet. Et andet studie, som blev publiceret i International Journal of Obesity i december 2021 viser således, at stigmatisering af mennesker med svær overvægt er en udfordring på arbejdspladsen.

“Selvom vores undersøgelse kun siger noget om massive vægttabs betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet, er det nærliggende at tro, at vægttab i denne størrelsesorden også kan påvirke menneskers trivsel,” siger Mette Bøgelund. 

Klogere med danske data

Viden og udbredelse af viden er ifølge Mette Bøgelund vejen frem for et stort internationalt problem, og i den forbindelse kan Danmark på grund af sine omfattende dataregistre spille en stor rolle.

”Vi bliver jo hele tiden klogere og klogere på svær overvægt. Men der er behov for mere viden og flere undersøgelser,” siger hun.

”Vores studie beskæftiger sig med et hjørne af en problematik, men det illustrerer også den store forskningsmæssige værdi, der er i vores helt unikke og meget pålidelige dataregistre. Internationalt er der fokus på forebyggelse og behandling af svær overvægt, og her har Danmark en vigtig opgave, fordi vi med vores datagrundlag kan bidrage til en større forståelse og dermed også åbne for handlemuligheder.”

overvægt

Del artikler