
Medicinrådets forperson Birgitte Klindt Poulsen og næstforperson Jannick Brennum.
Dyre behandlinger deler Medicinrådet: To ja, to nej og to på pause
Medicinrådet anbefalede på sit møde 2. september to nye behandlinger til patienter med henholdsvis sjælden hjernekræft og en alvorlig hjertesygdom. To andre behandlinger blev afvist, mens yderligere to sager blev sat på pause. Fælles for flere af afgørelserne er stor usikkerhed om langtidseffekten og meget høje priser.
Rådet brugte desuden det såkaldte alvorlighedsprincip i to af sagerne. Princippet betyder, at Medicinrådet i vurderingen af meget alvorlige sygdomme kan acceptere højere omkostninger og større usikkerhed end ellers. Det førte til en anbefaling i den ene sag, men ikke i den anden.
