
”Lægemiddelrekommandationen afviger markant fra behandlingsvejledningen, hvor man når frem til, at de CD38-baserede firestofregimer bør være førstevalg for de fleste patienter – og nu ender Medicinrådet så med at anbefale noget helt andet. Det er skuffende, at det endnu en gang er prisen, der skal trumfe dét, vi som faglighed vurderer, er det mest hensigtsmæssige for patienterne,” siger Ida Bruun Kristensen.
Myelomatoselægernes forperson: Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde
Medicinrådets nye prioritering af behandlinger til patienter med myelomatose vækker undren blandt lægerne. I en tidligere vejledning pegede rådet på en kombination af fire lægemidler som det bedste valg for de fleste patienter. Men på den endelige liste over behandlinger, som hospitalerne skal bruge, bliver en billigere behandling med tre lægemidler førstevalg.
Medicinrådet har netop offentliggjort en ny prioriteret liste over behandlinger til patienter, der lige har fået konstateret myelomatose, som er en kræftsygdom i knoglemarven.
Læs hele artiklen på Medicin & Evidens
