Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

150.000 kræftoverlevere lever med senfølger

Skrevet af Helle Torpegaard den . Skrevet i Patienter.

Næsten 300.000 danskere har overlevet en kræftsygdom. Langt de fleste mener, at de er ved godt helbred og har en god eller meget god livskvalitet. Men for andre har den forbedrede behandling og den længere overlevelse sin pris.

Det viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen.

Det skønnes, at mindst 50 pct. af kræftoverlevere oplever en eller anden senfølge efter en kræftsygdom. De mest generelle problemer hos kræftoverlevere er depression, smerter og fatigue (voldsom træthed). Men der er dog mange andre senfølger ifølge rapporten.

”Vi er på den ene side i den positive situation, at flere overlever en lang række former for kræft. På den anden side betyder det, at flere mennesker lever længere med en kræftsygdom, eller bliver helbredt og skal leve med følgerne af deres kræftsygdom eller behandlingen af den. Vi mangler simpelthen viden om, hvor stort problemet med senfølger er. Vidensopsamlingen giver os og andre i sundhedsvæsenet et godt grundlag for at gå videre med arbejdet med at imødekomme patienternes behov og tilrettelægge det bedst mulige rehabiliteringsforløb for dem,” siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Janet Marie Samuel, til Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

I Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan IV blev der beskrevet et særligt behov for at udvikle rehabiliteringsindsatser rettet mod patienter med senfølger til kræftsygdom. I regeringens udspil ”Patienternes Kræftplan” blev der herefter afsat midler til at skabe mere samlet viden om forekomst af alvorlige senfølger. For at få et ordenligt grundlag for det arbejde har Sundhedsstyrelsen derfor fået udarbejdet denne nye rapport, som kortlægger området.

Kvinders senfølger

Ifølge rapporten er de primære problemer for kvindelige kræftoverlevere - ud over de generelle problemer med depression, smerter og fatigue (voldsom træthed) - nedsat lyst, nedsat ophidselse, lubrikationsproblemer og smerter ved samleje (dyspareuni),

Kirurgisk behandling kan forandre den kvindelige anatomi især for patienter med brystkræft eller gynækologiske kræftformer. Kirurgi for gynækologisk kræft resulterer ofte i betydelige problemer i form af smerte og sensorisk tab. Hertil kommer at fjernelse af ovarier hos præmenopausale kvinder inducerer menopause med de deraf følgende hormonelle og fysiske ændringer.

Mænds senfølger

Også for mænd kan den seksuelle lyst blive ramt hårdt.

Mænd, der er behandlet for kræft, oplever ofte seksuel dysfunktion i form af erektionsproblemerl og ejakulatorisk dysfunktion, nedsat libido, feminisering og lavt testosteronniveau.

Det estimeres, at 25-80 pct. af overlevere efter prostatakræft oplever seksuelle problemer såsom f.eks. erektionsvanskeligheder, tab af lyst, ejakulatorisk dysfunktion og orgasmevanskeligheder samt ændringer i parforhold.

Trods forbedringer i kirurgiske teknikker har radikal prostatektomi en negativ og omfattende indvirkning på erektionsevnen, og mange mænd genvinder aldrig det funktionsniveau, som de havde før operationen. Ydermere kan både ekstern stråleterapi og brachyterapi (indvendig stråling) for prostatakræft også føre til erektionsvanskeligheder. Kastrationsbaseret endokrin behandling (androgen deprivations-terapi, ADT) påvirker også kræftoverleveres seksuelle funktion betydeligt. Udover komplet tab af libido og eriktionsevne associeres behandlingen også med en række bivirkninger såsom feminisering, følelsesmæssig labilitet, hedeture, træthed, søvnforstyrrelser og kognitive symptomer - alle symptomer som kan påvirke kræftoverleverens seksualitet, selvopfattelse og maskulinitet.

Kræft, Sundhedsstyrelsen, kræftoverlevere, Janet Marie Samuel, senfølger, dethelemenneske