Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diabeteslæge: Stor forskel på, hvad patienter tilbydes

Skrevet af Mathilde Louise Stenild Brejner den . Skrevet i Nyheder.

Nogle steder i landet får næsten hver anden patient med diabetes 1 tilbudt en pumpe, der kan stabilisere blodsukkeret. Andre steder er det nærmest ingen, der får det tilbudt. 

Der er store geografiske forskelle på, om patienter med type 1-diabetes får tilbudt en pumpe eller ej. De store forskelle gælder både mellem afdelinger på sygehusene og mellem regionenerne. Det fortæller Troels Krarup Hansen, formand for Dansk Endokrinologisk Selskab (DES).

Der skal skabes nationale regler, så det bliver mere ligeligt fordelt, om man kan få tildelt en pumpe, mener han. Troels Krarup Hansen ønsker øremærket økonomi, som sikrer ligelig fordeling af forbruget.

Forskellen på, om mennesker med type 1-diabetes tilbydes pumpe eller ej, hænger til dels sammen med, at der findes forskellige tilgange til finansieringen af pumperne, hvad der komplicerer billedet af, om den enkelte patient er berettiget til af få bevilliget en pumpe.  

”Der findes ikke en entydig tilgang til ekstraudgifterne til pumper på afdelingerne i Danmark,” siger Troels Krarup Hansen. 

På tværs af landet svinger det, så nogle afdelinger tilbyder over 40 procent af deres voksne patienter med type 1-diabetes pumpe, mens det ser mere beskedent ud i den anden ende af skalaen, hvor tallet dropper helt ned under 15 procent, som tilbydes pumpe. Blandt børn og unge er tallet de fleste steder helt oppe på 80 procent, idet stort set alle børn og unge, som ønsker pumpe, kan få det, fortæller Troels Krarup Hansen.

”Det skal være det samme, om man bor i den ene region eller den anden eller er tilknyttet den ene eller den anden afdeling. Vilkårene for, om man kan få pumpe, skal være de samme. Derfor bør man nationalt vedtage nogle regler for området, som gælder for hele landet,” siger Troels Krarup Hansen. 

Pumpe hjælper markant

Hos DES anbefaler man, at alle type 1-diabetespatienter, som det er relevant for at have pumpe, bør tilbydes det. Men der bør altid være tale om en individuel vurdering, når det skal besluttes, om en patient skal tilbydes pumpe, siger Troels Krarup Hansen. Det hænger til dels sammen med, at det ikke nødvendigvis er lettere eller bedre at have insulinpumpe end at anvende pen-behandling. Og da det kræver en stor oplæring at mestre sin pumpe, stiller det krav til patienten om, at han eller hun skal være motiveret for at få pumpe.

Hos de patienter, som er motiverede, gør en pumpe en stor forskel. Hos andre patienter minder pumpen dem om, at de er syge, fordi den altid sidder på maven - det bryder de sig ikke om, og det påvirker motivationen, fortæller Troels Krarup Hansen. 

”Derfor bør det i hvert enkelt tilfælde være et individuelt skøn, om en patient skal have pumpe eller ej, men vi vil gerne have økonomisk mulighed for at tilbyde det, til dem, hvor det vil give mening. Det er svært lige nu, fordi der ikke er en central økonomi til det,” siger Troels Krarup Hansen.

Troels Krarup Hansen så gerne, at regionerne regulerer en ørenmærket økonomi til pumper, så der fremadrettet tilbydes lige vilkår i hele landet. 

I øjeblikket er det Troels Krarup Hansens opfattelse, at det langt fra er alle dem, der gerne vil have pumpe, som tilbydes det. Troels Krarup Hansen mener dog også, at det er meget vigtigt, at patienterne har realistiske forventninger til den pumpe, de tilbydes, hvis de tilbydes en.

”Som patient vil man gerne have det nyeste udstyr, men vi kan af økonomiske årsager ikke skifte pumperne ud hele tiden. Derfor skal patienterne gerne bruge deres pumper, til de er slidt op,” siger Troels Krarup Hansen.

At få en mere lige fordeling af, hvem og hvor mange, der får tilbudt pumper, står højt på dagsordenen blandt diabetesbehandlere, fortæller Troels Krarup Hansen.

”Hvis jeg ser mig selv som behandler og patientens advokat, så er det meget vigtigt, at flere tilbydes pumper. Hvis man tager de politiske briller på, kan man sige, at den helt store gevinst ved at investere i området, vil man først kunne se om 20 år, når patientgruppen får færre senkomplikationer på grund af pumpen. Derfor går der lang tid, før vi vil se resultater, men det står alligevel højt på vores dagsorden at sikre pateinter med type 1-diabetes en mere lige tilgang til pumper allerede nu,” siger Troels Krarup Hansen.

Tags: type 1-diabetes, ulighed