Patientforening: Screening for livmoderhalskræft bør også omfatte ældre kvinder
Kvinder bør screenes for livmoderhalskræft, indtil de er mindst 70 år. Det mener Patientforeningen KIU – kræft i underlivet, hvis budskab kun er blevet forstærket efter, at ny forskning viser, at ældre kvinder udenfor screeningsprogram har større risiko for at dø af livmoderhalskræft, end man hidtil har troet.
”Vi mener, at man skal blive ved med at screene for livmoderhalskræft, også hos de HPV-negative kvinder, indtil kvinderne fylder mindst 70 år. For selvom HPV-prøven er negativ, kan der ligge en latent HPV-infektion, som kan komme i udbrud senere hen. Vi kan ikke bare vente og se, hvad der sker. Hvorfor skal kvinder dø af så skrækkelig og aggressiv en sygdom, hvis det kan undgås?” siger KIU’s formand Birthe Lemley.
Den nye forskning, som er publiceret i Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavia, viser, at ririkoen for at dø af livmoderhalskræft stiger signifkant med alderen, især blandt kvinder i alderen 65 år og ældre, for hvem rutinemæssig livmoderhalskræft screening ikke anbefales. I studiet har forskerne undersøgt dødeligheden ved livmoderhalskræft i Danmark fra 2002-2015, og her skilte kvinder over 65 år sig markant ud. Eksempelvis var dødeligheden mere end fem gange højere hos kvinder på 75-79 år end hos kvinder på 40-45 år.
”Livmoderhalskræft er blevet kaldt ’de unge kvinders sygdom’. Men det er en myte, at det kun rammer de unge. Faktisk er dødeligheden blandt kvinder over 65 år 25-30 procent højere end hidtil antaget,” siger postdoc. og læge Anne Hammer fra Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, og Aarhus Universitetshospital, som står bag det nye studie.
Screening for livmoderhalskræft har tidligere bestået i tilbud om en celleprøve fra livmoderhalsen hvert tredje eller femte år afhængig af alder. I Danmark gik man i 2012 over til at screene kvinder i alderen 60-64 år med HPV-test, som kvinderne bliver inviteret til fem år efter deres sidste celleprøve (taget i 55-59-års alderen). Baggrunden for det er, at hvis HPV-testen er negativ, har kvinden en meget lille risiko for at have eller udvikle celleforandringer. En negativ HPV-test fra livmoderhalsen betyder, at screeningsprogrammet ophører for de kvinder, der ikke har HPV-infektion ved prøven som 60-64-årige.
Men ifølge Anne Hammer er der – især med de nye studier - rigeligt med grundlag for, at man sætter ekstra ind over for de ældre. Det kunne for eksempel være at forbedre diagnostikken af celleforandringer eller forlænge screeningsprogrammet, mener hun. For den negative test er ingen garanti for, at man ikke får sygdommen, efter at screeningen ophører.
Ny retningslinje på vej
Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) afsluttede for nylig høringen for en 'National kliniske retningslinje for celleforandring på livmoderhalsen - udredning, behandling og opfølgning for kvinder på 60+. Baggrunden for retningslinjen er, at indførelse af HPV-test til screening af kvinder i alderen 60-64 år og anbefalingen i kræftplan IV om et engangsscreeningstilbud til kvinder født før 1948, har ”affødt nogle kliniske problemstillinger, som ikke er omfattet af de nuværende nationale retningslinjer på området”.
KIU har indgivet høringssvar til den nye retningslinje, som endnu ikke er offentliggjort, og en af patientforeningens pointer i forhold til at udvide screeningsprogrammet er, at man stadig ikke ved nok om årsagen til livmoderhalskræft. Fordi det ikke er sikkert, at livmoderhalskræft hos ældre altid skyldes en HPV-infektion, er det endnu mere nødvendigt, at de ældre HPV-negative kvinder også omfattes af screeningsprogrammet, mener KIU.
”Man tror, at livmoderhalskræft hos de ældre kan skyldes, at de har en latent HPV-infektion, som bryder ud, når kvinden bliver ældre, fordi hendes immunforsvar ikke længere er så stærkt. Men man ved det ikke. Der er altså ingen evidens for at afslutte kvinderne efter en negativ HPV-test, som de måske får taget, når de er 60 år gamle. Der kan nå at ske alverden – 60 år er ikke længere en høj alder. Men fordi hun ikke bliver screenet herefter, kan det være for sent, når man finder ud af, at der er noget galt,” siger Birthe Lemley.
Forskingsprojektet fra Aarhus konkluderer også, at det er essentielt at forstå årsagerne til høj dødelighed hos ældre kvinder med livmoderhalskræft, da det kan hjælpe med at identificere de nødvendige interventioner for at sikre et fortsat fald i livmoderhalskræftdødeligheden hos ældre danske kvinder.
De nye forskningsresultater lægger sig op ad et studie fra november 2018, som viser, at mere end halvdelen af ældre kvinder med livmoderhalskræft, der ellers havde fulgt screeningsprogrammet regelmæssigt, bliver diagnosticeret så sent, at kræften ikke længere kan opereres væk. I de tilfælde behandles patienterne i stedet med strålebehandling og kemoterapi – en behandling, der er forbundet med bivirkninger som smerter, vandladnings- og afføringsgener.
Når man bliver screenet, kan kræften blive opdaget som et forstadie eller på så tidligt et stadie, at operativ behandling stadig er mulig. Det nedsætter risikoen for at dø markant.
LÆS OGSÅ:
Selvom ny forskning fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital viser, at kvinder over 6
