Har brystkræftpatienter reel indflydelse på egen behandling? Det spørgsmål satte Sundhedspolitisk Tidsskrift til debat på Folkemødet i en session i Meningsministeriets telt på midtermolen i Allinge Havn – og i strålende solskin.
Her udfordrede kulturjournalisten og debattøren Ditte Giese, selv brystkræftpatient, et panel af debattører. Undervejs dukkede 80-100 Folkemødegæster op i eller uden for teltet.
Anledninger er, at Danmark jo for har længst besluttet, at kræftpatient og læge i fællesskab skal afgøre, hvilken behandling patienten skal have. Det lyder oplagt og klogt. Men hvordan fungerer det i praksis, f.eks. for brystkræftpatienter? Er det realistisk, at patienten får regulær indflydelse på, hvilken medicin lægen skal give?
[widgetkit id="7"]
Panelet bestod af
Karina Dahl Steffensen, overlæge og ekspert i inddragelse af patienter, Sygehus Lillebælt
Camilla Sander, en patient som lever med metastatisk brystkræft
Karen Sundbøll, sygeplejerske med erfaring med patienter med metastatisk brystkræft
Charlotte Birkmose Rotbøl, overlæge på kræftafdeling, Aalborg Universitets Hospital
Beth Lilja, læge med erfaring i hospitalsledelse og forstand på patientsikkerhed
Udriv fra debatten
”Fælles beslutningstagning kan bedst lade sig gøre, når læge og patient kender hinanden. På den måde bliver fælles beslutningstagning en proces, hvor man kender patientens præferencer og hvor de alvorlige snakke kan tages løbende og i god tid. Læg mærke til, at fælles beslutningstagning ikke handler om at få patienter til at fravælge en behandling, men om at patienterne træffer et valg på et oplyst grundlag ud fra de præferencer de har i livet. Der vil altid være et valg og det valg skal lægen guide patienten til at træffe”
Charlotte Birkmose Rotbøl, overlæge, Aalborg Universitets Hospital
“For patienten er der jo desværre ikke frit valg på alle hylder, så det vi i dialogen med lægen har brug for, er en ærlig snak, så vi kan træffe informerede valg. Den kan dreje sig om bivirkninger, For nogen betyder det meget ikke at få kvalme, og så skal behandlinger, der for de fleste giver kvalme, jo ikke foreslås. Bare et eksempel.”
Camilla Sander, brystkræftpatient
”Husk: Det er patienterne som bestemmer, hvilken behandling de skal have”
Beth Lilja, læge med erfaring i hospitalsledelse og forstand på patientsikkerhed
"Vores sprog skal gentænkes. Vi skal gennem hele patientens vej gennem sundhedsvæsenet præsentere patienterne for konsekvenserne af de valg de træffer. Det skal starte helt ude ved den praktiserende læge og videre gennem systemet. På den måde kan vi måske også opnå noget på den samfundsøkonomiske side i forhold til at undgå nyttesløse undersøgelser/udredninger mm som patienterne i virkeligheden ikke ønsker"
Charlotte Birkmose Rotbøl, overlæge, Aalborg Universitets Hospital
”Jeg har selv været i den situation, at en behandling gav mig så frygtelige bivirkninger, at jeg måtte lægge den på hylden selvom den var effektiv. Det ville være ideelt, at der var en større grad af frit valg blandt de mulige og godkendte behandlinger, og at der ikke nødvendigvis skelnes til “sædvanlig rækkefølge”.”
Camilla Sander, brystkræftpatient
”Forandringer i sundhedsvæsenet kommer når patienter presser sundhedsvæsenet til at ændre kulturen. Et godt eksempel er fødselsområdet - fødende kvinders partner kom først ind på fødestuerne, da kvindebevægelsen slog hul i muren, sådan vil, det være med mange andre forandringer som skal ske i sundhedsvæsnet.”
Beth Lilja, læge med erfaring i hospitalsledelse og forstand på patientsikkerhed
Debatten muliggjordes af sponsorater fra Astra Zeneca og Daiichi Sankyo.
Fotos: Nils Meilvang
