Smertefulde knuder, tilbagevendende bylder og ar, som aldrig forsvinder. Hudsygdommen hidrosadenitis suppurativa, forkortet HS, kan sætte varige spor og gøre hverdagen vanskelig for dem, der bliver ramt.
Nu argumenterer danske forskere for, at en bestemt type vægttabsmedicin, kaldet GLP-1-medicin, bør have en større plads i behandlingen. Det gælder patienter, som ud over HS har overvægt eller problemer med kroppens omsætning af sukker og fedt.
Forskerne står bag tre nye forskningsartikler, som samler og diskuterer den eksisterende viden. Deres vurdering er, at vægttabsmedicinen muligvis kan hjælpe på flere fronter: Den kan få vægten ned og ser samtidig ud til at kunne dæmpe de betændelsesreaktioner, der er en del af hudsygdommen.
Simon Francis Thomsen, professor og overlæge på hudafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, mener, at resultaterne er overbevisende nok til at tage behandlingen i brug nu. Efter hans vurdering er det ikke etisk forsvarligt at vente på større forsøg, når patienterne risikerer varige skader. Han understreger dog, at behandlingen altid skal bero på den enkelte læges vurdering.
Mange mennesker med HS har også andre helbredsproblemer. Det gælder blandt andet insulinresistens, hvor kroppen reagerer dårligere på insulin, det hormon, der hjælper sukker fra blodet ind i kroppens celler. Det gør det sværere at holde blodsukkeret under kontrol.
Derudover ses ofte fedtophobning i leveren, meget fedt omkring organerne i maven og hjerte-kar-sygdomme. Hormonforstyrrelsen PCOS, som blandt andet kan give kvinder uregelmæssig menstruation, forekommer også hyppigt.
Ifølge forskerne er der tegn på, at disse problemer ikke blot optræder samtidig med HS. Fedtvæv, nedsat følsomhed over for insulin og betændelsesreaktioner i kroppen kan også være med til at holde hudsygdommen i gang.
Derfor mener Emma Brogaard, der er medicinstuderende på hudafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og førsteforfatter på de tre forskningsartikler, at behandlingen skal rette sig mod mere end huden alene. Lægerne bør også se på de problemer i resten af kroppen, som kan spille ind på sygdommen.
Færre bylder og mindre smerte i små undersøgelser
I en forskningsgennemgang i tidsskriftet Science Progress har forskerne samlet resultater fra undersøgelser, hvor man har fulgt grupper af patienter, og fra beskrivelser af enkelte patienters behandling.
Her blev behandling med GLP-1-medicin sat i forbindelse med flere forbedringer. Patienterne fik blandt andet lavere vægt, bedre kontrol med blodsukkeret, færre knuder og bylder samt mindre betændelse. Patienter fortalte også om færre smerter og færre gener fra deres HS.
Resultaterne er lovende, men de giver endnu ikke et sikkert svar på, hvordan medicinen påvirker hudsygdommen. Der mangler forsøg, hvor patienter ved lodtrækning får enten medicinen eller en behandling uden aktivt lægemiddel. Sådanne forsøg kan gøre det lettere at afgøre, om forbedringerne skyldes medicinen.
Forskerne diskuterer også muligheden for, at GLP-1-medicin påvirker immunforsvaret direkte og dæmper de signaler, der sætter gang i betændelsesreaktioner. Det er dog endnu ikke dokumenteret, at medicinen har denne direkte virkning på huden hos mennesker med HS.
Bedring kan måske skyldes mere end vægttab
En del af forbedringen kan hænge sammen med, at patienterne taber sig. Når hudfolder bliver mindre, kan huden gnide mindre mod huden andre steder på kroppen. Det kan mindske den irritation, som kan være med til at udløse bylder.
Men ifølge Emma Brogaard har nogle patienter i undersøgelserne fået det tydeligt bedre med deres HS, selv om de kun har tabt sig lidt.
I nogle undersøgelser har forskerne desuden forsøgt at tage højde for vægttabets betydning i deres beregninger. Også her så de forbedringer i hudsygdommen.
Det taler ifølge Emma Brogaard for, at medicinen måske gør mere end at sænke vægten. Men der er fortsat brug for bedre undersøgelser, før forskerne kan sige sikkert, hvor meget der skyldes vægttabet, og hvor meget der eventuelt skyldes andre virkninger af medicinen.
Forskere vil sætte tidligere ind
For Simon Francis Thomsen er den usikkerhed ikke en grund til at vente med at tilbyde vægttabsmedicin til relevante patienter. Han vurderer, at vægttab i sig selv forbedrer udsigterne for patienter med HS og overvægt, uanset om medicinen også virker direkte på huden.
Han mener ligefrem, at vægttabsmedicin bør være en grundlæggende del af behandlingen hos disse patienter, og at biologiske lægemidler kan lægges oveni. Biologiske lægemidler er medicin, som målrettet dæmper bestemte dele af immunforsvaret, der er med til at drive betændelsen ved HS.
Baggrunden for hans opfordring er blandt andet, at mange patienter får hjælp for sent. Ud over hudproblemerne kan de have psykiske lidelser og andre sygdomme, og nogle når at få skader på huden og vævet, som ikke kan gøres gode igen.
”Vi ved, at der allerede er arvævsdannende processer i gang i de tidlige faser af HS, hvor patienterne bare får en byld i ny og næ. Vi er nødt til at angribe sygdommen tidligere og mere aggressivt,” siger Simon Francis Thomsen.
Han peger også på, at patienter hos hudlægen først skal prøve de billigste lægemidler, før de kan få adgang til de mere effektive biologiske behandlinger. Derfor mener han, at der er behov for at sætte tidligere ind, blandt andet med medicinsk hjælp til vægttab.
Prisen kan stå i vejen
Selv hvis lægen vurderer, at vægttabsmedicin er relevant, kan økonomien være en hindring. Ifølge originalartiklen er der ikke tilskud til vægttabsmedicin i Danmark, og mange patienter med HS har lav indkomst eller står uden arbejde.
Simon Francis Thomsen efterlyser derfor en diskussion om, hvordan patienterne kan få adgang til behandlingen. Han mener, at bedre behandling også kan give besparelser for samfundet.
”Der er meget at hente, også samfundsøkonomisk,” siger han.
Det anslås, at omkring 100.000 mennesker i Danmark har HS, men kun cirka halvdelen har fået stillet diagnosen.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Danske forskere: Vægttabsmedicin bør tages i brug mod smertefuld hudlidelse, bragt på Dermatologisk Tidsskrift
