Selv om der findes effektiv medicin mod astma, har nogle patienter stadig mange gener og et stort forbrug af medicin. Det viser BREATHEIN, en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt 43.950 voksne med astma.
I undersøgelsen svarer 26 procent, at de inden for det seneste år har fået mindst én behandling med binyrebarkhormon, der virker i hele kroppen. Det kan for eksempel være prednisolon som tabletter. Denne behandling adskiller sig fra binyrebarkhormon, som inhaleres og især virker lokalt i luftvejene.
Desuden bruger 54 procent behovsmedicin. Det er medicin, som tages for at lindre symptomer, når de opstår. Blandt dem, der bruger behovsmedicin, tager 28 procent den dagligt.
”De to fund er vigtige at kigge på. For man bør ikke tage sin behovsmedicin mere end en til to gange om ugen – og gør patienten det, bør vedkommende have sin behandling revurderet,” siger Ole Hilberg, professor og overlæge ved Lungemedicinsk Forskningsenhed, Vejle Sygehus.
Ole Hilberg peger på, at de internationale anbefalinger for behandling af astma blev ændret i 2019. Bag anbefalingerne står GINA, en international organisation, der udarbejder vejledninger om astmabehandling.
Ændringen betød, at en type hurtigtvirkende medicin, kaldet SABA, ikke længere blev anbefalet som eneste behandling. SABA udvider luftvejene og lindrer symptomerne, men behandler ikke den betændelsesreaktion i luftvejene, som er en del af astma.
Ved mild astma blev den foretrukne behovsbehandling i stedet en inhalator med både en lav dosis binyrebarkhormon og stoffet formoterol. Binyrebarkhormonet dæmper betændelsesreaktionen, mens formoterol udvider luftvejene.
Ifølge Ole Hilberg ser anbefalingen ikke ud til at være slået tilstrækkeligt igennem i den daglige behandling.
Han mener også, at lægerne bør være mere opmærksomme på brugen af prednisolon. Det gælder både hos de praktiserende læger og på hospitalernes lungeafdelinger. Efter hans vurdering får patienter med astma også for meget prednisolon på lungeafdelingerne.
Patienter med dårlig kontrol over astmaen har flere problemer
I undersøgelsen har 13 procent dårligt kontrolleret astma. Det betyder, at sygdommen ikke er tilstrækkeligt under kontrol, og at patienterne fortsat oplever gener.
Vurderingen bygger på et spørgeskema, der kaldes ACT. Det bruges til at vurdere, hvor godt astmaen er under kontrol. De 13 procent har en score på 15 eller derunder, hvilket er tegn på dårlig kontrol over sygdommen.
I denne gruppe har 27 procent været indlagt inden for det seneste år. Desuden har 13 procent fået binyrebarkhormon mindst to gange, og 55 procent bruger behovsmedicin hver dag. Gruppen har også dårligere livskvalitet end deltagere, hvis astma er under god kontrol.
”De patienter, der har den laveste ACT-score, er også blandt dem, der får meget prednisolon og bruger meget behovsmedicin. Det kan selvfølgelig også hænge sammen med, at de har sværere astma, men tallene peger samtidig på, at behandlingen kan optimeres hos en del af patienterne,” siger han.
Undersøgelsen kan dog ikke afgøre, hvorfor nogle deltagere har dårlig kontrol over deres astma. Den bygger på patienternes egne svar. Derfor kan forskerne ikke ud fra undersøgelsen alene fastslå, om problemerne skyldes svær astma, utilstrækkelig behandling, at medicinen ikke bliver taget som aftalt, at inhalatoren bruges forkert, eller at patienterne har andre sygdomme.
43 procent oplyser, at deres lunger fungerer dårligere
I alt 43 procent af deltagerne oplyser, at de har nedsat lungefunktion. Det vil sige, at deres lunger ikke fungerer så godt, som de burde. Deltagerne har dog ikke fået målt deres lungefunktion som led i undersøgelsen. Tallet bygger på deres egne oplysninger.
Ole Hilberg vurderer, at resultatet er endnu et tegn på, at nogle patienter ikke får tilstrækkelig behandling. Han fremhæver, at målet med moderne astmabehandling er at undgå, at patienternes lungefunktion bliver dårligere.
Samtidig svarer 83 procent af deltagerne, at de har mindst én anden sygdom ud over astma. Rapportens forfattere anbefaler derfor, at lægerne mere systematisk undersøger og følger op på andre sygdomme hos patienter med astma.
Ole Hilberg fremhæver blandt andet allergi, eksem og langvarig bihulebetændelse med eller uden næsepolypper. Næsepolypper er udposninger på slimhinden i næsen og bihulerne. Han mener også, at lægerne skal være opmærksomme på sygdomme, der kan opstå som følge af for meget prednisolon.
Forskerne vil vide mere om dem, behandlingen ikke hjælper nok
Forskerne håber at kunne sammenholde deltagernes svar med oplysninger i registre hos Danmarks Statistik. Det kan give mere viden om de patienter, der fortsat har problemer med deres astma, og om sociale forhold kan spille en rolle.
”Lægger vi oplysningerne ind i Danmarks Statistik, har vi mulighed for at få en fuldstændig beskrivelse af dem, som ikke er velbehandlede – blandt andet af de sociale forhold, som potentielt spiller ind,” siger Ole Hilberg.
Gentagne kure med prednisolon bør få lægen til at reagere
Rapportens forfattere anbefaler, at patienter med et højt forbrug af behovsmedicin og binyrebarkhormon bliver fulgt tættere og mere systematisk. Når en læge udskriver binyrebarkhormon, bør lægen ifølge rapporten samtidig vurdere, om patienten skal henvises til en lungespecialist.
Ole Hilberg peger på, at nogle patienter, der ofte får prednisolon eller bruger meget hurtigtvirkende behovsmedicin af typen SABA, måske kan have gavn af en anden behandling.
Det kan eksempelvis være biologisk medicin, som er rettet mod bestemte dele af kroppens immunforsvar, der medvirker til astma. Denne behandling kan være en mulighed for nogle patienter med svær astma.
Undersøgelsen kan dog ikke vise, hvor mange af deltagerne der har svær astma, eller hvor mange der vil kunne få gavn af biologisk medicin.
Sådan blev undersøgelsen gennemført
BREATHEIN er et dansk forskningsprojekt, som ledes af Ole Hilberg og hører til på Lungemedicinsk Forskningsenhed på Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt.
Undersøgelsen bygger på svar fra 43.950 voksne, som havde hentet inhalationsmedicin på recept mindst én gang fra oktober 2023 til september 2024.
Spørgeskemaet blev sendt via e-Boks fra januar til april 2025. Deltagerne svarede blandt andet på spørgsmål om symptomer, medicin og deres oplevelse af, hvor godt astmaen var under kontrol.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Stort dansk astmastudie afslører højt forbrug af behovsmedicin og binyrebarkhormon, bragt på Respiratorisk Tidsskrift
