Der er sket noget med overgangsalderen. På få år er den gået fra at være et emne, kvinder helst skulle tie om, til at være et af de mest omtalte områder inden for kvinders sundhed. Kvinder ved mere, spørger mere og forventer i stigende grad at blive taget alvorligt, når de kommer til lægen med søvnproblemer, hedeture, ledsmerter, koncentrationsbesvær eller en krop, der pludselig føles fremmed.
Det er ind i dette paradigmeskifte, Marie Foegh udgiver ‘Østrogen – det du gerne vil vide om overgangsalder og hormoner’. Marie Foegh slog for alvor igennem i den brede offentlighed, da hun i 2025 medvirkede i radioprogrammet ´Ubegribeligt´ med Huxi Bach, hvor emnet var overgangsalder. Her måtte værten flere gange højlydt udtrykke sin fortørnelse over manglen på forskning i kvinders overgangsalder og sundhed generelt, og podcasten gik efterfølgende viralt.
Marie Foeghs interesse for hormoner er ikke opstået for nylig. Som ung speciallæge i gynækologi og obstetrik forskede hun på Georgetown University Hospital i Washington D.C. i østrogeners effekt på nyretransplantationer. Hun blev dr.med. på en afhandling om mandlig fertilitetsregulering, og siden har hun arbejdet i medicinalindustrien med at udvikle bioidentiske hormonprodukter. Nu rådgiver hun privat kvinder om overgangsalderen.
Marie Foegh er således en læge, der har et dybt og langvarigt kendskab til hormonernes indflydelse på kroppen. Hun er også en læge på en mission.
Marie Foegh kalder selv ´Østrogen´ for både en håndbog og et kampskrift, og det er en præcis beskrivelse. Hun skriver med indignation over en lægevidenskab, som har undervurderet kvinders symptomer og taget deres sundhed mindre alvorligt end mænds. Hun ønsker med bogen således ikke bare at informere, men helt fundamentalt at ændre læserens blik på kvinders overgangsalder.
Bogens centrale pointe er, at østrogen er langt mere end et hormon, der styrer menstruation og fertilitet. Det er et hormon, der påvirker hele kroppen og i høj grad hjernen. Marie Foegh beskriver østrogenreceptorer i blandt andet hippocampus, amygdala og den præfrontale cortex og forklarer, hvordan østrogen spiller sammen med signalstoffer som serotonin, dopamin og noradrenalin. Det er med til at forklare, hvorfor faldende eller svingende østrogenniveauer for nogle kvinder kan mærkes som langt mere end hedeture: på søvn, humør, hukommelse, koncentration, stress og følelsesregulering.
Bogen skal have ros for at gøre den kvindelige overgangsalder forståelig uden at gøre den banal. ´Østrogen´ er grundig, overskueligt opbygget og elegant designet, og den kan både læses fra ende til anden og bruges som opslagsbog. Marie Foegh har et klart ønske om at give kvinder adgang til den viden, som de alt for længe har manglet. Denne læser kunne dog godt savne endnu flere videnskabelige henvisninger undervejs.
Kvinden i konsultationen
For sundhedsprofessionelle er bogen dog yderligere interessant af den grund, at den giver indblik i den forskning og de argumenter, som mange kvinder allerede orienterer sig i. De kvinder, der i dag møder op i konsultationen, har ofte læst bøger, hørt podcasts, fulgt internationale eksperter og sat sig grundigt ind i mulighederne for behandling.
Her er ´Østrogen´ nyttig læsning, ikke nødvendigvis fordi lægen skal være enig med Marie Foegh i alt, men fordi det er værd at vide, hvad patienterne læser, og hvilke videnskabelige undersøgelser de læner sig op ad.
En undskyldning
Det er befriende, at Marie Foegh er så tydelig omkring sit eget ståsted. Hun mener, at hormonbehandling har været brugt for lidt, og hun er ikke bange for at udfordre forestillingen om, at det naturlige nødvendigvis er det bedste. Hvis kroppen ikke længere producerer et hormon, som har betydning for en lang række vitale funktioner, hvorfor skal vi så blot acceptere manglen? Hun sammenligner blandt andet med insulin, hvor vi aldrig ville bede en person med insulinmangel om at acceptere tilstanden, fordi den er "naturlig".
Det er et enkelt og tankevækkende argument, og det illustrerer meget godt Marie Foeghs projekt med at flytte overgangsalderen fra kategorien “noget kvinder må lære at leve med” til kategorien “noget, sundhedsvæsenet skal tage alvorligt og tilbyde behandling for, når der er behov”.
Marie Foeghs vrede er forståelig, for det er påfaldende, hvor længe kvinders symptomer er blevet bagatelliseret. Og der er noget befriende i en læge, der så tydeligt siger: Det var ikke godt nok. Lægevidenskaben har ikke gjort det godt nok. Sig undskyld!
Svær balance
Det er bogens drivkraft, men det betyder samtidig, at Østrogen indimellem bliver mere kampskrift end afbalanceret håndbog. Marie Foegh er så optaget af at rette op på mange års forsømmelse, at diskussionen af hormonbehandlingens begrænsninger, industriens interesser og dosering får mindre plads, end man kunne ønske sig i en bog skrevet af en læge og forsker.
Hendes tidligere engagement i medicinalindustrien og eventuelle interesser heri nævnes også kun overfladisk. Det er ærgerligt, at der ikke meldes helt tydeligt ud her, og det åbner en flanke for kritik.
Tiltrængt spark
Det ændrer dog ikke ved bogens værdi. Marie Foegh insisterer på, at vi tager kvindernes erfaringer alvorligt, og hun giver både kvinder og sundhedsprofessionelle et større sprog for at tale om dem. Østrogen er således både en bog om et hormon og om et historisk skifte i vores syn på kvindekroppen. Den er velskrevet, vidende og engageret. Og selv om man ikke nødvendigvis vil følge Marie Foegh, er det svært efter endt læsning at mene, at overgangsalderen er et område, vi kan tillade os at tage let på.
Bogen ønsker at ruske op i et område, der desværre alt for længe har været præget af mangel på interesse, lydhørhed og finansiering. Det er tiltrængt og velkomment.
Marie Foegh: ´Østrogen – det du gerne vil vide om overgangsalder og hormoner´, Gyldendal 2026, kan købes til 229 kroner
