Liselott Blixts to store bæreposer fulde af noter er blevet til en bog.
Tidligere DF-sundhedsordfører genbesøger corona-krisen i ny bog
Liselott Blixt var som sundhedsordfører en del af magtens kerne i årene, hvor coronakrisen rasede. Det var en ”absurd”, ”uvirkelig” periode, som hun nu har genfortalt i en ny bog baseret på to store bæreposer fulde af noter, som hun samlede under forløbet.
Nedlukninger, forsamlingsforbud, coronapas og 30-minuttersregler.
Det var allerede tidligt under COVID-19, at Liselott Blixt som sundhedsordfører for Dansk Folkeparti gjorde sig tanker om at skrive en bog om hele vanviddet på et senere tidspunkt.
”Coronakrisen var på mange måder en absurd periode, hvor staten pludselig fik en kæmpe magt over det enkelte menneske. Det virkede nærmest uvirkeligt, og jeg tænkte tidligt på, at det her skal dokumenteres af os politikere, der var med inde i kernen. Både for at hjælpe os med at erindre perioden, men også hvis man om 50 år ønsker at blive klogere og spørger, hvad i alverden det var, der foregik dengang,” siger hun.
Liselott Blixt begyndte derfor i coronakrisens tidlige dage i 2020 at gemme notater og mails, samtaler og mødereferater, så hun senere hen ville være i stand til at danne et overblik.
Da hun i 2022 forlod Christiansborg og livet som politiker, drog hun mod hjemmet i Greve med to store bæreposer fulde af noter. Hun nåede at bestride posten som psykiatri- og sundhedsordfører i 15 år, derudover var hun også del af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse.
De to bæreposer med noter er nu blevet til en bog, som Liselott Blixt efter et par års arbejde med manuskriptet vil modtage fra trykkeriet et par dage efter, at hun taler med Medicinske Tidsskrifter.
’To år som coronaordfører’ udkommer i oktober måned på forlaget Forfatterskabet.
Bogen er ikke hendes debut som forfatter. Hun har også i 2021 fået udgivet ’Gåsedrengen fra Skåne’, som forlaget Forfatterskabet beskriver som en dokumentarisk roman om hendes oldefar, Carl Andersson Blixt.
Liselott Blixt besluttede tidligt i skriveprocessen med sit opus 2, at skulle bogen være kronologisk som en dagbog og skrevet ud fra den viden, hun havde på det givne tidspunkt i perioden fra 2020 til 2022.
Gennem møder, forhandlinger og samtaler med eksperter, sundhedspersonale, ministre, politikere og borgere oplevede hun på nærmeste hold, hvordan pandemien påvirkede hele samfundet. ”Jeg lyttede til bekymringer og frustrationer, delte lettelsen, når noget lykkedes, og stod midt i en tid præget af både ny viden, tvivl, misinformation og politiske uenigheder,” skriver Liselott Blixt i indledningen til sin nye bog.
Hun ønsker med bogen at give et ”indblik i de dilemmaer, overvejelser og beslutninger, som prægede hverdagen bag Christiansborgs mure, og i de mange hensyn, der skulle afvejes, mens udviklingen ændrede sig fra dag til dag,” skriver hun også.
Fakta frem for skrøner
Liselott Blixt fortæller Medicinske Tidsskrifter., at hun har prøvet at være så faktuel som muligt og ikke lægge for mange ”gisninger” ind, der bærer præg af, hvad hun ved i dag, hvor den usædvanlige periode er på en vis afstand. At være faktuel og kronologisk hjælper Liselott Blixt med at fastholde en nuanceret tilgang til debatten om perioden, så hun hverken melder sig alt for entydigt i den ene eller den anden lejr.
”Der er stadig mange holdninger i spil om, hvad der foregik, og jeg oplever ofte, at hvis du ikke holder med den ene part, så får du høvl af begge sider,” siger Liselott Blixt.
”Jeg vil ikke komme med skrøner eller teorier om, at virus kom fra et kinesisk laboratorium. Jeg bliver nødt til at holde mig til fakta, og det har jeg forsøgt i bogen.”
Liselott Blixt mærker i sit Facebook-feed stadig fraktionerne, der er overbevist om, at nedlukningen og vaccinerne var del af et komplot fra staten om at opnå maksimal kontrol med borgerne. Selv erklærer hun, at hun forsøger at være hverken helt sort eller helt hvid.
”De fleste af os politikere var enige om at lukke landet ned. Vi skulle forholde os til beslutninger, hvor vi fik at vide af myndigheder og eksperter, at hvis du ikke gør sådan eller sådan, så kan 60.000 mennesker dø. Det pres, vi blev udsat for som politikere, er stadig svært for mange at forstå.”
Vaccinepres
Pres oplevede Liselott Blixt i mange former og afskygninger, fortæller hun. Havde hun ikke været sundhedsordfører, havde hun ikke taget imod tilbuddet om en coronavaccine.
”I min familie har vi et stærkt immunforsvar. Jeg mente dengang, at vaccinerne var for de ældre, syge og svage, ligesom influenzavaccinen, og det mener jeg faktisk stadig. Jeg er forsigtig med medicin, tager heller ikke bare en hovedpinepille, hvis jeg har lidt ondt i hovedet. Men jeg blev jo nok som så mange andre presset til at tage vaccinen. Havde jeg boet på landet og haft et andet arbejde, så havde jeg ikke taget den, men som sundhedsordfører og med kontakt til mange med dårligt immunsystem følte jeg, det var det bedste at gøre. Jeg sagde på et tidspunkt i et radioprogram (i december 2020, red.), at jeg stiller mig ikke først i køen, og det kastede mig ud i en shitstorm. Men jeg holder fast i, at man kan være andet end entydigt for eller imod vacciner og se på spørgsmålet mindre sort og hvidt”
Medicinske Tidsskrifter: Vurderer du i dag, at der var tidspunkter, hvor du tog fejl undervejs?
”Vi bliver jo alle sammen klogere. Men jeg fortryder ikke, at vi lukkede ned første gang. Jeg har haft grædende sundhedspersonale i telefonrøret, som bønfaldt os om at lukke ned. Men efter værnemidlerne blev mere tilgængelige, kunne man måske have lukket hurtigere op.”
Den tidligere mangeårige sundhedsordfører fortæller, at hun var under pres for at tage vaccinen fra sit daværende parti. Derudover oplevede hun i sine sidste år som sundhedsordfører at være ret solokørende og autonom, når det kom til at tegne Dansk Folkepartis sundhedspolitik.
”Under pandemien var det ikke muligt at drøfte alle spørgsmål bredt i partiet, så jeg måtte tage mange beslutninger selv. Jeg var ofte enig med SF og deres sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen om mange af de spørgsmål, der gik på at værne om de ældre. På erhvervsområdet var vi til gengæld mere på den borgerlige linje, hvor vi var opmærksomme på at beskytte erhvervsdrivende, så jeg oplevede, at der i perioden var partipolitiske ståsteder til stede. Og så var der 30-minuttersreglen, hvad fanden var det for en størrelse?”
30-minuttersreglen fra 2021 kræver måske en hurtig genopfriskning i 2026. Hvis man ville spise eller drikke indendørs på en café eller restaurant, skulle bordet være bestilt mindst 30 minutter i forvejen. ”Man kan altså stå udenfor og se et ledigt bord, men man må ikke bare gå ind og sætte sig,” som Liselott Blixt skriver i sin bog.
Mange af detaljerne og kapitlerne i hendes bog er langsomt ved at glide ud af erindringen. Det gælder måske førnævnte 30-minuttersregel, det gælder for mange også navnene på coronavarianter som eksempelvis omikron. At læse Liselott Blixts bog er som at træde ind i en tidslomme, der begynder at virke fjern.
”Jeg har haft professor Lone Simonsen, ”Corona-Lone”, til at læse bogen igennem. Hende støttede jeg mig op ad i de faglige og videnskabelige aspekter. Hun sagde også til mig, at det var sjovt at huske tilbage på perioden, når man læste bogen. Derudover sagde hun, at der var mange ting nævnt i bogen, hun ikke selv vidste.”
Da Liselott Blixt skrev på bogen og gik forløbet igennem, tænkte hun: ’Hold da op. To år med det her.’ Samtidig med det omfattende politiske arbejde passede hun sine børnebørn, og samtidig blev hendes mor to gange ramt af en blodprop i hjernen, der ikke var relateret til coronavirus. Romanens billedside inkluderer også et nærbillede (foto herunder) af et barnebarn, der står i forgrunden og kigger nysgerrigt på fotografen, mens Liselott Blixt er ved at blive interviewet på landsdækkende TV i baggrunden.
Et barnebarn kigger nysgerrigt på fotografen, mens Liselott Blixt er ved at blive interviewet på landsdækkende TV i baggrunden.
”Jeg holdt politiske møder, mens jeg vuggede en barnevogn, og jeg havde meget arbejde, også fordi at jeg var en af de politikere, der kunne rejse fra Greve til Christiansborg. Mange andre politikere blev hjemme, hvis de for eksempel var bosat i Jylland. Det var en krævende tid. Samtidig startede der problemer i partiet. Det er først her bagefter, at jeg tænker, at det ikke var så mærkeligt, at jeg mærkede en reaktion, hvor jeg blev dårligt tilpas og fik ondt i maven,” siger den tidligere sundhedsordfører. Hun finder det dog svært at vurdere, om COVID-19 har forkortet hendes livsbane inden for politik. ”Det er svært at vide, hvordan verden havde set ud, hvis der ikke havde været en stor pandemi.”
Liselott Blixt afrunder sin nye bog med et kapitel, der hedder ’6 år senere’. I 2026 har hun meldt sig ind i Liberal Alliance, samtidig med at hun passer sit job som akupunktør i Greve.
Hun er stadig optaget af senfølger, bivirkninger og de menneskelige konsekvenser af COVID-19, fortæller hun i efterordet.
Det overrasker hende, hvor meget splid der er skabt i befolkningen på grund af coronakrisen.
”Familiemedlemmer er stoppet med at se hinanden på grund af, at de ser forskelligt på vaccinerne,” siger Liselott Blixt.
Der er også stadig spørgsmål, der stadig hænger tilbage, vurderer hun.
”VIVE lavede en rapport om perioden, der viste, at vi manglede værnemidler, og at mennesker med vaccinebivirkninger og senfølger ikke fik tilstrækkelig hjælp. Der mangler stadig noget evaluering, så vi er bedre rustet til næste gang.”
’To år som coronaordfører’ udkommer på forlaget Forfatterskabet i oktober. Boglanceringen finder sted 9. oktober kl. 14-16 på Køge Bugt Kro