Elvira er en sej farmor. Den slags farmor, ethvert barn burde have. Hun er fandenivoldsk, kører på motorcykel og kaster sig ud på de vildeste kælkebakker med sit barnebarn Frida og hendes søskende, mens børnenes fortravlede forældre forsøger at holde sammen på hverdagen.
Der er kun ét problem med Elvira. Hun har fået kræft og skal snart dø.
Det er dog ikke et problem for farmor, som sammen med Frida går i gang med at planlægge en storslået og fantastisk afskedsfest for sig selv, inden hun skal herfra.
´Farmors fabelagtige farvelfest´ er skrevet af lægen Mette Hasle, der har arbejdet på både en kræftafdeling og en børneafdeling. Ifølge forfatteren er det blandt andet her, hun har hentet inspiration til historien om en bedstemor, der tager afsked med livet med bravour.
´Farmors fabelagtige farvelfest´ handler om et af de vanskelige spørgsmål, der opstår, når en alvorligt syg patient nærmer sig livets afslutning: Hvor meget skal livet forlænges og til hvilken pris?
Elvira får mulighed for livsforlængende behandling, men vælger den fra. Hun ønsker ikke at bruge sin sidste tid på kemoterapi og de bivirkninger, der følger med. I stedet vælger hun en sidste tid, hvor hun kan være mest muligt sig selv og gøre de ting, hun holder af, sammen med sin familie.
Det er et aktivt valg. Og netop derfor bliver bogen mere interessant end en traditionel fortælling om et barn, der mister en bedsteforælder. For hvornår er livsforlængende behandling det rigtige valg? Og hvornår risikerer behandlingen i stedet at forlænge den sidste del af livet på bekostning af den livskvalitet, patienten faktisk ønsker?
De spørgsmål kan være svære at tage op, ikke mindst når patienten har børn og børnebørn omkring sig, som kan føle, at fravalg af livsforlængende behandling kan være et fravalg af tid med dem. Her giver bogen et konkret billede af, at det at fravælge behandling også kan være et aktivt valg om, hvordan den sidste tid skal leves.
At tale om døden med børn
Det er samtidig en bog om, hvordan man taler med sine nærmeste om den beslutning. Og i særdeleshed om, hvordan man taler med børn. Børn har en ualmindelig stærk evne til at fornemme, når noget er galt, og hvis de voksne ikke sætter ord på sygdommen og døden, kan børnene selv komme til at udfylde tomrummet. Derfor er det værdifuldt med fortællinger, der gør det muligt at tale om det, som ellers let bliver fortiet.
´Farmors fabelagtige farvelfest´ er skrevet med netop dette formål for øje. Bogen kan læses højt sammen med børn og bruges som afsæt til samtaler om sygdom, død, sorg og om, hvad der egentlig udgør et godt liv.
Den lægger samtidig op til en samtale om behandlingsvalg. Ikke som en facitliste over, hvad man bør vælge, men som en fortælling om, at det også kan være legitimt at vælge livsforlængende behandling fra, når målet er at få en sidste tid med færre bivirkninger og mere plads til det liv, der er tilbage.
At favne det uundgåelige
Farmor Elvira er på mange måder bogens stærkeste kort. Hun er ikke en bedstemor, der ligger stille og venter på døden. Hun vil leve, mens hun kan.
Derfor beslutter hun sig for at bruge sin sidste tid på at gøre det, hun holder af, sammen med Frida og resten af familien. Det bliver til en blanding af eventyr, ballade, pinligheder og alvor, mens familien forsøger at få mest muligt ud af den tid, de har sammen.
Det livsbekræftende budskab er tydeligt: Døden er uundgåelig, men den behøver ikke fylde hele den sidste del af livet. Der skal også være plads til grin, kærlighed, fjol og almindeligt hverdagsliv.
Bogen er fint skrevet og rørende, og humor spiller en vigtig rolle. Det gør fortællingen mindre belærende. Farmor må gerne være både syg og sjov, og hun behøver ikke ophøre med at være sig selv, fordi hun skal dø.
Lidt mange sidehistorier
Som læser kunne jeg dog godt have ønsket mig en lidt strammere redigering. Historien vil meget på én gang, og der er en del sidehistorier og personer, som man skal holde styr på. Det kan gøre fortællingen en smule mere omstændelig, end den behøver at være, og det risikerer at tage noget af kraften fra bogens centrale fortælling om Frida, farmor og den forestående afsked.
Til gengæld giver bogens mange temaer den noget at tale videre om. Hvad er et godt liv? Hvad ønsker man sig af sin sidste tid? Hvornår giver behandling mening, og hvornår gør den ikke? Og hvordan taler man med dem, man elsker, når man har besluttet, at man ikke længere ønsker livsforlængende behandling?
Det er store spørgsmål at stille i en børnebog. Men måske er det netop pointen.
´Farmors fabelagtige farvelfest´ er en fin og vedkommende bog om at dø, men i lige så høj grad om at leve, mens man stadig kan. Den åbner for samtaler, som kan være svære at tage – både mellem læger og patienter og mellem voksne og børn.
Og den minder om noget, som både læger og pårørende kan have brug for at blive mindet om: At når døden nærmer sig, er spørgsmålet ikke kun, hvor længe livet kan forlænges, men også, hvordan vi vil bruge den tid, der er tilbage.
Mette Hasle: ´Farmors fabelagtige farvelfest´, Wadskjær Forlag 2026, kan købes til 169,00 kr.
