Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Udenlandske undersøgelser har vist en øget forekomst af myelomatose blandt brandmænd. Spørgsmålet er, om det skyldes PFAS? Ved at undersøge data fra drikkevandsboringer vil vi undersøge, om der er en mulig sammenhæng mellem udbredelsen af flourstoffer i drikkevandet og den geografiske fordeling af sygdommene," siger Marianne Tang Severinsen.

Forskere vil undersøge mulig forbindelse mellem kræft og PFAS

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Sundhed.

I et nyt, stort studie undersøger nordjyske forskere, om PFAS i drikkevandet, radon i undergrunden eller bestemte erhverv kan være blandt årsagerne til knoglemarvskræft og leukæmi. 

En lang række kommuner har den seneste tid fundet PFAS over grænseværdien i drikkevandet. Og 12. januar viste en undersøgelse fra Naturstyrelsen, at der var målt for høje PFAS-værdier på 60 ud af 67 lokationer nær de danske kyster, hvor styrelsen havde foretaget stikprøver. En opgørelse fra Danske Regioner viser også, at der kan være PFAS-forureninger omkring 15.000 steder i landet.

PFAS er en samlet betegnelse for forskellige flourholdige stoffer, der siden 1950´erne har været brugt til eksempelvis maling, fødevareemballage og i brandslukningsskum. De har en lang række sundhedsskadelige konsekvenser, fra at skade børns immunsystem til at føre til forhøjet kolesterol og fertilitetsproblemer samt øge risikoen for kræft. Men sammenhængen mellem PFAS og kræftsygdomme er dog dårligt belyst, og det vil nordjyske forskere nu gøre noget ved.

En kortlægning af danske tilfælde af knoglemarvskræft (myelomatose) og akut myeloid leukæmi (AML) tyder nemlig på, at der er bestemte områder i landet, hvor disse sygdomme er særligt udbredte, og som ikke kan forklares ved forskellig alder og kønssammensætning.

"De to sygdomme rammer tilsammen omkring 450 personer årligt i Danmark, men vi ved kun meget lidt om årsagerne. Og selvom vi i Danmark er blevet mere bevidst om potentielt skadelige stoffer i miljøet, så ved vi ikke endnu, om de spiller en rolle i forbindelse med udviklingen af for eksempel myelomatose og AML," fortæller Marianne Tang Severinsen, overlæge på Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

I et nyt forskningsprojekt vil Marianne Tang Severinsen og kollegaer fra Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet derfor undersøge, om de geografiske hotspots for AML og myelomatose kan skyldes farlige stoffer som PFAS i nærmiljøet.

"Udenlandske undersøgelser har vist en øget forekomst af myelomatose blandt brandmænd. Spørgsmålet er, om det skyldes PFAS? Ved at undersøge data fra drikkevandsboringer vil vi undersøge, om der er en mulig sammenhæng mellem udbredelsen af flourstoffer i drikkevandet og den geografiske fordeling af sygdommene," siger Marianne Tang Severinsen.

"PFAS består af en stor gruppe syntetisk fremstillede fluorstoffer, som har vist sig uhyre stabile og svære at nedbryde. Det betyder, at de med tiden ophobes i kroppen og kan måles i blodet," fortæller Marianne Tang Severinsen.

Vil også undersøge for radon

Et andet stof, som forskerne vil undersøge, er det radioaktive stof radon, der findes i varierende mængder i den danske undergrund.

"Det er bekræftet, at radonstråling øger risikoen for lungekræft, og det har ledt til bekymring om, hvorvidt radon også har en betydning for udvikling af AML og myelomatose. Det er dog ikke undersøgt grundigt. Vi vil derfor også undersøge, om radon i danske boliger har betydning for udvikling af AML og myelomatose," siger Marianne Tang Severinsen.

Endelig vil forskerne også rette fokus mod personer, der gennem deres arbejde er blevet udsat for potentielt skadelige stoffer, bl.a. benzen og pesticider. For selvom man allerede mistænker netop disse stoffer for at øge risikoen for AML og myelomatose, mangler der entydig dokumentation.

"Man ved, at benzen er en risikofaktor for AML, men det er stadig uafklaret, hvor meget ”der skal til”, og hvilken betydning alder på eksponeringstidspunktet har. Der er også en mistanke om, at benzen udgør en risikofaktor for myelomatose, men dette skal også undersøges nærmere, siger Marianne Tang Severinsen.

På samme vis peger studier på, at udsættelse for pesticider i landbruget øger risikoen for myelomatose – men også her mangler der entydig dokumentation.

I studiet vil forskerne granske data fra en lang række registre -– for eksempel oplysninger fra vandboringer, landsdækkende radonfortegnelser, oplysninger om patienternes erhverv, deres sundhedshistorik og nuværende og tidligere bopælsadresser.

"De nuværende studier har en række begrænsninger, men ved at kombinere stærke danske registerdata med vores forskningskompetencer inden for hæmatologiske sygdomme, biostatistik, arbejds- og miljømedicin, kan vi imødegå de mangler, som disse studier har," siger Marianne Tang Severinsen. 

Forskerne håber, at resultaterne kan skabe grundlag for bedre forebyggende tiltag, og at de modeller, som udvikles til analyserne, kan bane vej for lignende kortlægninger af risikofaktorer for andre kræftsygdomme.

Forskningsprojektet er planlagt til at vare over de næste fem år og er netop støttet med en bevilling på 5.,24 millioner kroner fra Sygeforsikringen "danmarks" Sundhedsdonationer.