Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Undersøgelse: Det kan være årsagen til bumser hos børn

En stor, retrospektiv befolkningsundersøgelse kommer med et nyt bud på en potentiel årsag til forekomsten af acne blandt præ-pubertetsbørn. BMI og alder for pubertet spiller blandt andet ind i langt højere grad end tidligere antaget. 

Det peger den nye, retrospektive befolkningsundersøgelse fra USA på.

Forskerne bag studiet fandt, at unge i alderen 8-12 år med acne havde et højere BMI end deres jævnaldrende i kontrolgruppen, hvor den gennemsnitlige BMI-percentil var henholdsvis 75 procent og 65 procent. 

"Et højt BMI er en stærk risikofaktor for udvikling af acne og sværhedsgraden hos voksne, men indtil nu har flere pædiatriske undersøgelser giver forskellige informationer (...). Studierne har stort set kun været retrospektive anmeldelser uden kontrol," skriver forskerne bag studiet.

Forekomst steg markant

Derudover modtog flere unge med et højere BMI også i højere grad systemisk behandling. Yderligere undersøgelser er dog nødvendige for at fastslå om livsstilsændringer kan ændre sygdomsforløbet.

Derudover var acne blandt den unge aldersgruppe højere blandt piger end hos drenge, og forekomsten steg signifikant i takt med alderen.

Studiet bestod af 725 patienter diagnosticerede med acne i alderen 7-12 år fra 2010 til 2018, som blev trukket fra Rochester Epidemiology Project-kohorten. Alders- og kønsmatchede kontroller blev anvendt for at evaluere forholdet mellem præpubertets acne og BMI. Fundene er netop udgivet i Pediatric Dermatology.