Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Lægen, forskeren og til sidst munken Jan Erik Hansen filmede sit liv og tanker i årevis og havde 100.000 abonnenter på YouTube. Foto: Camera Film

Hvorfor blev en af landets førende AIDS-forskere skovmunk?

Skrevet af Gurli Kløvedal den . Skrevet i Sundhed.

FILM. Dokumentarfilmen 'Munken' skildrer lægen Jan Erik Hansens rejse fra AIDS-forsker på Hvidovre Hospital og Danmarks Tekniske Universitet til et liv som eneboer og buddhistisk guru med egen YouTube-kanal i Sri Lanka. Filmen er både lidt langtrukken, men også nærmest genial, skriver anmelder Gurli Kløvedal.

 

Hvad får en succesfuld læge og forsker, en far til en syvårig dreng, til pludselig at forlade sit kendte liv og slå sig ned i Sri Lanka for at blive buddhistisk skovmunk med egen YouTube-kanal? Findes der overhovedet et tidfredsstillende svar på det spørgsmål og på den smerte, som hans exit efterlod hos de efterladte?

Det er 22 år siden, at Jan Erik Hansen vandrede ud af sit liv. Indtil da var han læge på Hvidovre Hospital og associeret professor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og blev af datidens anset som en af Danmarks førende AIDS-forskere.

For fem år siden besluttere dokumentarist-duoen Mira Jargil og Christian Sønderby Jepsen at opsøge Jan Erik Hansen, der går under navnet Bhikku Samahita. De vil – med deres egne ord – ud af hverdagens hamsterhjul og ønsker at lave en portrætfilm, der skildrer munkens liv og lærdom. Men den første disharmoni opstår allerede ved ankomsten. Nys ankomne filmer de hans hytte på bjergsiden, da det går op for dem, at han står i sin røde munkekåbe og filmer dem tilbage med sit eget videokamera.

Nok er Jan Erik Hansen blevet en munk, der taler om at ophæve sit ego og altings forgængelighed, men han er en yderst selvbevidst en af slagsen, der har helt styr på, hvor han gerne vil hen med historien og fra hvilke kameravinkler, han tager sig bedst ud.

Døden er et tema i filmen, og lægen, som engang dedikerede sig til medicinen i håb om at forlænge livet for AIDS-syge, har nu en makaber kollage på væggen med døde og sønderskudte menneskekroppe som daglig påmindelse om døden. Det virker off, usundt, og alle de fine buddhistiske visdomsord skurrer i hans ellers veltalende mund.

Filmen fremstår som et paradoks, når den forsøger at finde svar på, hvem manden er, og han viser sig hurtigt som en mester til at tale uden om, når dokumentaristerne går tæt på og stiller svære spørgsmål. De vil én ting med portrættet, han vil noget andet.

Projektet må skrinlægges

Dernæst klip fem år frem i tiden, hvor munken er død for egen hånd, og hvor især sønnen, der nu er ung kunstner, står tilbage med en blafrende sorg og utallige spørgsmål.

Efter dødsfaldet kan dokumentaristerne for alvor dykke ned i mennesket bag den røde munkerobe, og del to begynder.

Gennem hans egne optagelser og interview med familiemedlemmer, venner og tidligere kollegaer får man sammenstykket et billede af et menneske med så store ambitioner og så megen indre smerte, at valget af et liv som afsondret youtube-vismand sært nok giver mening.

´Munken´ er en film i mange spor og med mange lag, og selv om den aldrig bliver kedelig, bliver den i nogle passager lidt langtrukken.

Vi man lære om buddhismens tanker, bliver man som seer skuffet, men interesserer man sig for den menneskelige psyke, og ikke mindst depression, ambition, megalomani og sorg, er den nærmest genial og får en varm anbefaling.

´Munken´, instrueret af Mira Jargil og Christian Sønderby Jepsen. I biograferne nu.

kultur