Forskere chokerede over fund: Mikroplast udgør nu en betydelig del af hjernens vægt
En række studier har påvist, at mikroplast ophober sig i menneskers organer, men et nyt amerikansk studie, der stadig er under peer review, viser, at plastikken især ophober sig i hjernen. Faktisk i sådan en grad, at mikroplast nu udgør en halv procent af de undersøgte hjerners vægt.
Resultatet kom som et chok for forskerne bag studiet, fortæller førsteforfatter Matthew Camden, professor i farmakologi og toksikologi ved New Mexico University.
"Det er ret alarmerende. Der er meget mere plastik i vores hjerner, end jeg nogensinde havde forestillet mig eller er tryg ved," siger Matthew Campen til mediet The Guardian.
I det nye studie, der allerede nu kan læses på blandt andet the National Library of Medicine, undersøgte forskerne vævsprøver fra lever, nyrer og hjerner fra 27 mennesker, der døde i 2016, og fra 24 mennesker, der døde i 2024. Resultaterne (se blandt andet foto herunder) viser, at lever, nyrer og hjerner fra de obducerede lig alle indeholdte mikroplastik. Men også at der var mere plastik i mennesker, der døde i 2024, end i dem, der døde i 2016. Forskellene mellem de to grupper var dog ikke statistisk signifikante.
Især hjernevævsprøverne havde ophobet mikroplastik. De 91 hjernevævsprøver (fra de i alt 51 mennesker) indeholdt i gennemsnit omkring 10 til 20 gange mere mikroplast end vævsprøver fra de andre organer.
Det gjaldt især de hjerneprøver, som blev indsamlet i begyndelsen af 2024, hvor der var cirka 50 procent mere mikroplast i hjernen end i andre organer. I 2024-hjernerne udgjorde mikroplast i gennemsnit 0,5 procent af hjernevævsprøvernes vægt.
Eksempel på TEM-billeder af små partikler fra nyre (venstre), lever (midten) og hjerne (højre) prøver. Partiklerne, som sandsynligvis er lavet af en skrøbelig plast, varierer i størrelse fra mikroskopisk til nanostørrelse og har skarpe, fragmentlignende former.
Øger risiko for sygdom
De fysiologiske konsekvenser af mikroplast i menneskekroppen er fortsat underbelyste, skriver forskerne bag det nye studie, men det er muligt, at mikroplastik øger cellers oxidative stress, hvilket kan føre til systemisk inflammation og en række følgesygdomme – blandt andet hjerte-kar-sygdomme og kræft.
Forskerne nævner også en række svagheder ved det nye studie, der er under review hos Nature Portfolio. De nævner blandt andet, at de ikke kan udelukke, at vævsprøverne er blevet kontamineret af plastik fra beholdere i forbindelse med opbevaring. Andre studier understøtter dog, at mikroplast ophober sig i kroppen på dyr og mennesker. Et nyere studie har blandt andet vist, at mikroplast kan ophobe sig i lunger og øge risikoen for KOL og astma.
Mens nylige studier har fastslået tilstedeværelsen af nano- og mikroplastikpartikler i åndedrætssy
Professor og forsker i mikroplast Sedat Gündoğdu mener dog alligevel, at det er på tide at råbe vagt i gevær og kalde plastikforurening en global og alvorlig nødsituation.
”Det er nu bydende nødvendigt at erklære en global nødsituation" for at håndtere plastikforurening, siger han til The Guardian. Han er læge og professor ved Cukurova Universitet i Tyrkiet og forsker selv i ophobning af mikroplast i fødekæden. Han har ikke selv bidraget til det nye studie.