Lif og Dansk Erhverv: Et sundhedsøkonomisk råd kan styrke beslutninger

Der er store samfundsmæssige gevinster ved at investere i sundhed, men det kræver bedre viden om de afledte effekter. Derfor foreslår Lif og Dansk Erhverv et nyt råd, der kan levere fakta til beslutningstagere.

Sundhedsvæsenet står over for voksende udfordringer med flere ældre, flere kronikere og mangel på arbejdskraft. Derfor er det ifølge Dansk Erhverv og Lægemiddelindustriforeningen (Lif) afgørende, at samfundet får bedre redskaber til at vurdere de langsigtede konsekvenser af sundhedsindsatser. I et debatindlæg på Altinget skriver Ida Sofie Jensen og Brian Mikkelsen, at der bør etableres et sundhedsøkonomisk råd, som kan analysere og dokumentere effekterne af investeringer i sundhed.

"Vi ved fra beskæftigelsesområdet, at det kan lade sig gøre at indregne afledte effekter af forskellige indsatser, så lad os gøre det samme på sundhedsområdet," skriver de i Altinget.

Ifølge de to organisationer viser analyser, at der er store samfundsøkonomiske gevinster at hente, hvis sundheden forbedres. Et eksempel er en beregning fra Dansk Erhverv, der peger på, at en reduceret forskel i erhvervsfrekvensen mellem kronikere og raske kunne øge arbejdsudbuddet med omkring 17.500 fuldtidsstillinger og give en årlig BNP-gevinst på 12 milliarder kroner.

Lif har allerede taget initiativ til at få udviklet et værktøj, BIS 2.0, i samarbejde med Vive (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd). Modellen kan beregne afledte effekter inden for 32 sygdomsgrupper og peger på, at investeringer i sundhed kan aflaste både hospitaler og kommunale plejetilbud.

Forslaget kommer samtidig med, at et nationalt prioriteringsråd er på vej. Ifølge Lif og Dansk Erhverv er det oplagt, at et nyt sundhedsøkonomisk råd kan supplere arbejdet, så beslutninger om nye behandlinger og indsatser baseres på det bredest mulige vidensgrundlag.