
Så meget koster coronavaccinerne
EU betaler mindre for coronavacciner end USA.
Priserne i Europa har ellers været hemmelige, indtil den belgiske forbrugerminister, Eva De Bleeker, i sidste uge tweetede dem - og straks efter slettede sit tweet. Washington Post har derefter fået analysefirmaet Bernstein Research til at udregne prisforskellen mellem vaccinerne i Europa og USA, og USA skal altså generelt betale væsentligt mere.
Medicinpriserne i USA har i mange år været markant over priserne på de samme lægemidler i Europa, og derfor er resultatet ikke overraskende. Mere interessant bliver det, når man ser på prisen for den enkelte vaccine.
Ifølge det belgiske dokument vil EU betale 45 procent mindre end USA for AstraZeneca-Oxford vaccinen, som er på vej, men skal betale 20 procent mere end USA for Modernas vaccine, som har fået nødautorisation I USA og forventes godkendt i EU en af de første dage I det nye år. Udviklingen af begge vacciner er delvist finansieret via den amerikanske regerings milliardprojekt Operation Warp Speed, som har skullet fremskynde vaccineudviklingen. Forskerne bag AstraZeneca-Oxford har fået, hvad der svarer til 7,3 millarder kroner i udviklingsstøtte, og Moderna har fået ca. 25 milliarder kroner.
Her er, hvad hhv. USA og Europa skal betale for vaccinerne ifølge Washington Post. Her er priserne omregnet til danske kroner:
Pfizer/BioNTech: USA skal betale 119,46 kroner for en dosis, EU skal betale 90,42 kroner. Der skal bruges to doser til fuld vaccination
