Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Regionernes udgifter til tilskudsmedicin faldt med 4,3 procent i 2024, primært på grund af prisloft, patentudløb og ændret tilskudsstatus for flere lægemidler, siger Pernille Langgaard-Lauridsen.

Regionernes udgifter til tilskudsmedicin faldt i 2024 efter markant stigning året før

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Økonomi.

Efter en markant stigning i 2023 er regionernes udgifter til tilskudsmedicin faldet med 4,3 procent i 2024, svarende til en besparelse på 340 millioner kroner. Faldet kommer efter en periode med betydelige udgiftsstigninger, især relateret til diabetesmedicinen Ozempic (semaglutid).

Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen faldt udgifterne til tilskudsmedicin i 2024 med 4,3 procent, svarende til 340 millioner kroner. Faldet var mest markant i tredje kvartal af 2024, hvor der blev registreret en samlet besparelse på 324 millioner kroner sammenlignet med samme periode året før.

Pernille Langgaard-Lauridsen, chefkonsulent i primærsektoren hos Lif, forklarer:

"En af de primære årsager til de faldende udgifter er øget forsyningssikkerhed kombineret med Lifs aftale med Danske Regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet om et prisloft på apoteksmedicin. Hertil kommer de patentudløb, der har fundet sted i 2024, og revurdering af tilskudsstatus for flere lægemidler."

Stigningen blev blandt andet tilskrevet en øget – og dyr – parallelimport på grund af mangel på flere lægemidler, ikke mindst Ozempic. Den forbedrede forsyningssikkerhed i 2024 medførte faldende priser og dermed reducerede udgifter til tilskudsmedicin.

Også revurdering af tilskudsstatus for flere lægemidler spiller ind. Et af lægemidler, der har fået ændret tilskudsstaus er netop Ozempic. I 2023 oplevede regionerne en betydelig stigning i udgifterne til Ozempic, hvilket resulterede i en samlet udgift på cirka 1,4 milliarder kroner. En stor belastning for regionernes budgetter. Men i januar 2024 anbefalede Medicintilskudsnævnet, at det generelle klausulerede tilskud til GLP-1-analoger som Ozempic, Rybelsus og Trulicity blev erstattet med muligheden for at søge om enkelttilskud.

Men op til afgørelsen i Lægemiddelstyrelsen satte Novo sat prisen ned på Ozempic med 34 procent, og Lægemiddelstyrelsen besluttede, at nogle GLP-1-analoger, bl.a. Ozempic, bevarer det generelle klausulerede tilskud, men at patienter, som endnu ikke havde afprøvet billigere medicin som de såkaldte SGLT-2-hæmmere (for eksempel Forxiga og Jardiance), ikke kan få generelt tilskud. 

5,4 procent af udgifter går til medicintilskud

Selvom forbruget af medicin målt i definerede døgndoser (DDD) steg med 4,4 procent i 2024, har de faldende priser på især ofte anvendte lægemidler haft en dæmpende effekt på de samlede udgifter.

Andelen af regionernes udgifter til medicintilskud i forhold til de samlede sundhedsudgifter har ligget stabilt under 6 procent gennem en længere årrække. I 2023 steg andelen til 6 procent, men i 2024 faldt den med 0,4 procentpoint.

"Det er dog værd at bemærke, at denne andel har haft en stigende tendens de seneste år. Dette skyldes bl.a. flere innovative behandlinger i primærsektoren – en udvikling, der forventes at tage til i takt med blandt andet muligheden for at anvende innovative prismodeller i primærsektoren sammen med implementeringen af den nye sundhedsreform," siger Pernille Langgaard-Lauridsen.

Forventningerne til 2025 indikerer, at de besparelser, der blev opnået gennem patentudløb og revurderinger af tilskudsstatus i 2024, vil fortsætte med at påvirke udgifterne positivt. Der er dog ingen nye patentudløb af væsentlig økonomisk betydning planlagt for det kommende år.

Mens faldet i udgifterne kan være positivt for regionernes økonomi på kort sigt, understreger Pernille Langgaard-Lauridsen vigtigheden af, at det ikke sker på bekostning af patienternes adgang til nye, innovative lægemidler. Behandlingerne har potentiale til at forbedre livskvaliteten og reducere behovet for andre sundhedsydelser og offentlige udgifter.

Regionerne har dog ikke kun udgifter til tilskudsmedicin, for der er også store udgifter til hospitalsmedicin. Udgifterne til hospitalsmedicin har været stigende i 2024, og de foreløbige tal viser en ekstraudgift på 500 millioner kroner. Det skyldes bl.a. stigende priser på lægemidler til behandling af kræft og autoimmunsygdomme. Stigningen forventes at fortsætte i 2025.