Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Selvom KOL fylder markant i sygdomsstatistikkerne, ved vi alt for lidt – især om kvinders sygdomsforløb," siger professor og overlæge Ulla Møller Weinreich.

Flest kvinder får KOL: Behandling og forskning tager udgangspunkt i mænd

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Sundhedspolitik.

Ny forskning fra Aalborg Universitet skal give bedre forståelse af, hvordan KOL udvikler sig hos kvinder.

Selvom kvinder i dag oftere rammes af den alvorlige lungesygdom KOL end mænd, bygger langt det meste af den eksisterende forskning og behandling på mændlige patienter. Det vil et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitet nu råde bod på.

KOL er den enkeltsygdom i Danmark, der hvert år koster flest menneskeliv – omkring 10 om dagen. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom estimerer, at ca. 400.000 danskere har sygdommen. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen var der imidlertid ca. 160.000 kendte KOL-patienter i 2023. det vil sige, at mange ikke ved, at de har sygdommen. 

"Selvom KOL fylder markant i sygdomsstatistikkerne, ved vi alt for lidt – især om kvinders sygdomsforløb. Tidligere forskning tyder på, at kvinder ofte udvikler mere alvorlig KOL tidligere i livet, og at sygdommen forløber anderledes. Derfor er det afgørende, at vi får ny viden, så vi kan sikre bedre og mere målrettet behandling af begge køn," siger Ulla Møller Weinreich, professor og overlæge ved Aalborg Universitetshospital, i en pressemeddelelse fra Aalborg Universitet.

Projektet, som hun leder, skal undersøge forskelle mellem mænd og kvinder med KOL, fra første alvorlige forværring og frem til død. Undersøgelsen trækker på store mængder data fra de danske sundhedsregistre og er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

Kvinder rammes anderledes

Et vigtigt fokuspunkt i projektet bliver at finde ud af, hvorfor kvinder ofte får stillet diagnosen senere end mænd. En af hypoteserne er, at kvinder oftere oplever atypiske symptomer som træthed i stedet for klassisk rygerhoste, som kan få læger til at overse sygdommen.

"Vores hypotese er, at kvinder i højere grad oplever atypiske symptomer som fx træthed frem for den klassiske rygerhoste. Det kan betyde, at sygdommen bliver overset eller diagnosticeret for sent. Samtidig tyder noget på, at kvinder er mere biologisk sårbare over for tobaksrøg, hvilket kan fremskynde sygdommens udvikling," siger Ulla Møller Weinreich.

Hun forventer også, at projektet vil dokumentere sociale forskelle i, hvordan sygdommen rammer. Allerede i dag er 60 procent af de patienter, der får konstateret KOL, før de fylder 60 år, uden for arbejdsmarkedet. Og en nyere undersøgelse peger på, at kvinder i endnu højere grad er socialt sårbare.

"Hvis vi vil give KOL-patienter mulighed for at bevare både arbejdsliv og livskvalitet derhjemme, skal vi blive langt klogere på, hvordan sygdommen udvikler sig forskelligt – og handle i tide," siger Ulla Møller Weinreich.

Projektet er ifølge forskerne særligt aktuelt nu, hvor regeringen har lanceret nye kronikerpakker med fokus på tidlig opsporing og bedre behandling af kroniske sygdomme. Implementeringen af disse pakker vil ske gradvist over en årrække, begyndende med KOL i 2027. Herefter følger pakker for type 2-diabetes, hjertesygdomme, kroniske lænderygsmerter og kompleks multisygdom i nævnte rækkefølge.

Den nye forskning kan give vigtig viden til det arbejde og måske sikre, at kvinder i fremtiden får tidligere og mere retvisende diagnoser for KOL.

Projektet løber over tre år.