"Forekomsten af brugen er stigende, og adgangen til illegale opioider er blevet nemmere. Praktiserende læger bør også være opmærksomme, hvis de modtager en epikrise fra hospitalets akutmodtagelse med information om, at en ung for eksempel har været indlagt med bevidstløshed eller efter et krampeanfald, som netop kan fremprovokeres af tramadol,” siger Lene Caspersen.
Flere unge bruger opioider – praktiserende læger opfordres til at reagere tidligt
Brugen af opioider blandt unge er steget markant, og problemet er nu så alvorligt, at også de praktiserende læger bør være ekstra opmærksomme. Det fortæller Lene Caspersen, som er ekspert i misbrug og overlæge i Københavns Kommune.
Lene Caspersen har været med til at udarbejde en ny vejledning, som er sendt ud til høring. Den skal hjælpe fagfolk med råd til, hvordan de bedst taler med unge, der kan være på vej ud i et skadeligt forbrug af opioider som tramadol eller oxycontin. Ifølge en undersøgelse fra Rockwool Fonden fra oktober 2024 har fire procent af unge mellem 15 og 19 år prøvet opioider inden for det seneste år.
Tallene viser, at der er brug for en større indsats, også hos de praktiserende læger, vurderer Lene Caspersen, som også er speciallæge i almen medicin. Opioider som oxycodon og tramadol kan i store mængder lamme vejrtrækningen og er derfor farligere end blandt andet amfetamin, kokain og ecstasy, advarer retsmedicinske eksperter. Mange unge tror dog fejlagtigt, at pillerne – som ofte kaldes ’oxy’ eller ’doler’ – er mindre farlige, fordi de også bruges lovligt til smertepatienter, og fordi ulovlige kopier ligner den rigtige medicin.
Lene Caspersen understreger samtidig, at de praktiserende læger er blevet bedre til at begrænse udskrivningen af opioider.
Hun tilføjer, at læger, der møder de unge, gerne også må være opmærksomme på, at der findes en gruppe unge, der potentielt kan opleve virkningerne af opioider som attraktive.
”De må gerne være proaktive, inden det unge menneske udvikler en behandlingskrævende afhængighed. Forekomsten af brugen er stigende, og adgangen til illegale opioider er blevet nemmere. Praktiserende læger bør også være opmærksomme, hvis de modtager en epikrise fra hospitalets akutmodtagelse med information om, at en ung for eksempel har været indlagt med bevidstløshed eller efter et krampeanfald, som netop kan fremprovokeres af tramadol,” siger Lene Caspersen.
Lene Caspersen har sammen med Thomas Fuglsang, der også er overlæge inden for rusmiddelområdet og medlem af Dansk Selskab for Addiktiv Medicin, samt eksperter fra flere lægefaglige selskaber, udarbejdet den kommende vejledning om opioider til fagfolk. Med i arbejdet har også været repræsentanter fra Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Pædiatrisk Selskab og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.
Vejledningen ventes klar 1. juni, og Lene Caspersen mener, at også praktiserende læger kan få gavn af at bruge den. Det er kommunerne, som har ansvaret for at tilbyde behandling for rusmiddelproblemer – også til unge under 18 år. Men de praktiserende læger spiller en vigtig rolle, hvis de møder unge med et skadeligt forbrug af opioider, fordi de kan hjælpe med at skabe kontakt til det lokale rusmiddelcenter.
Der findes dog ingen samlet liste over landets kommunale rusmiddelcentre. Derfor må lægerne selv finde frem til tilbuddene i den enkelte kommune, for eksempel på kommunens hjemmeside.
Opioider dæmper angst
Mange unge, der bruger opioider, ser ikke sig selv som misbrugere eller narkomaner, forklarer Lene Caspersen. Og det er heller ikke ord, som læger bør bruge i mødet med unge, der tager opioider. De unges kendskab til stofferne kommer ofte fra internettet, sociale medier og både dansk og amerikansk hiphopkultur.
Brugen af opioider handler heller ikke kun om at opnå en rus. Nogle unge bruger pillerne for at kunne tage til en fest uden at føle angst eller ubehag. Andre oplever, at opioiderne hjælper dem med at få hverdagen til at hænge sammen.
”Midlerne virker for dem ved at være præstationsfremmende, de dæmper deres angst og gør dem mere selvsikre, derfor taler det her lige ind i en mistrivselsdagsorden. De unge er uerfarne som stofbrugere, selv når de får abstinenser, er det ikke altid, at hverken de eller deres nærmeste identificerer deres symptomer som abstinenser. De har heller ikke altid blik for de risici, som eksempelvis overdosis- og forgiftningsrisikoen, der er forbundet med brugen af opioider,” siger Lene Caspersen.
Professor, antropolog Henrik Vigh fra Center for Global Kriminologi, Københavns Universitet forklarer, at opioider er stoffer, der kan tages både derhjemme eller til fest.
”Det er en form for misbrug, der ikke lugter eller larmer, som det er tilfældet med hash eller kokain. Det er et stille misbrug, der går under radaren. Problemet er jo, at kroppen vænner sig til stoffet, og den eskalation skal vi være opmærksomme på,” siger forskeren, der i denne sammenhæng også nævner risikoen for på sigt at udvikle et heroinmisbrug, når behovet for stimulans eskalerer. Det er mekanismen, som har udløst opioidkrisen i USA.
Lene Caspersen glæder sig over, at næsesprayen naloxon, en modgift mod opioider, er blevet tilgængelig som håndkøbsmedicin. ”Den kan redde liv, og derfor skal praktiserende læger også være opmærksomme på denne mulighed, både hvis de møder unge, hvor der er mistanke om problematisk opioidbrug, eller hvis de taler med bekymrede forældre,” siger rusmiddeleksperten.
Spørg ind til de unges liv
Anders Rask Hansen er praktiserende læge i Brøndby og koordinerer samarbejdet mellem de praktiserende læger i området, som hører under Amager og Hvidovre Hospital. I forbindelse med et arrangement for praktiserende læger, der blev holdt på Hvidovre Hospital 1. april 2025, havde han inviteret socialoverlæge Lisa Michaelsen til at fortælle om unges brug af opioider.
Ifølge Anders Rask Hansen er det vigtigt, at læger og andre behandlere er opmærksomme på problemet og husker at spørge ind til de unges hverdag, livsstil og hvordan de fester.
”Det er en patientgruppe, som kan være svær at fange. De kommer sjældent op til os og siger, de har et skadeligt forbrug. Måske ved de ikke, det er et misbrug, måske vil de ikke involvere os. Men det er en gruppe, som vi skal have i baghovedet. Vi kan spørge ind, eksempelvis når de kommer og skal have lavet attest til et kørekort,” siger den praktiserende læge.
Socialsygeplejerske Christine Ray Lyse fra Herlev Hospital møder de unge, når deres brug af opioider medfører, at de må indlægges akut med kramper eller forgiftning. Hun opsøger dem, når de er blevet indlagt for at tilbyde dem en uforpligtende snak.
”Jeg henvender mig stille og roligt til dem, og nogle gange er det nok blot at plante et frø i deres bevidsthed om, at det forbrug, de har, kan være skadeligt.”
Også socialsygeplejersken understreger, at de unge ikke ser sig som afhængige eller som hærdede narkomaner, som man forbinder med de større byers mest kriminelle kvarterer.
”Vi undgår den retorik, og det skal man også være opmærksom på, hvis man vil nå de unge i almen praksis. De unge genkender heller ikke altid deres abstinenser som værende forbundne med deres opioidmisbrug. Abstinenser kan ligne influenza eller COVID-19: Det er ofte en kombination af varme/kulde, ømme muskler eller dårlig mave. Praktiserende læger vil næppe heller altid tænke på den slags symptomer som værende opioidabstinenser, hvis de optræder hos et udadtil velfungerende ungt menneske. Det narrativ, mange af os har om stofbrugere, kan ofte spænde ben,” siger Christine Ray Lyse, der også er medlem af Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje.
Sygeplejerskens budskab er soleklart: Man skal glemme den løftede pegefinger over for den her gruppe unge.
”Det er ikke dem, der er problemet. Jeg synes, vi skal være efter produktet, ikke mennesket. Det er medicinalfirmaer, der har udviklet en medicin med en alt for stor likeability (en medicin, der er alt for nem at komme til at holde af eller elske, red.) Jeg er meget opmærksom på ikke at tale til de unge, som om de er hærdede misbrugere, men i stedet møde dem, hvor de er i deres liv.”
Huller i forsyningskæden
Kriminologen Henrik Vigh ønsker sig større viden om, hvordan de unge får adgang til præparaterne, som kan fås på internettet og i bestemte kiosker i københavnsområdet. TV 2 Kosmopol besøgte i 2023 en kiosk i Husum, der solgte opioider fra kioskdisken. Dengang kunne man uden videre få tilbudt at købe en blisterpakke med 10 illegale opioidpiller af mærket Trama200.
”Vores nuværende data på området er for dårlige. Der er en andel, som udgøres af smertestillende medicin udskrevet på recept, der ikke er blevet brugt, og som når videre til unge. Men det er tydeligt i vores hidtidige forskning, at det ikke er størstedelen. Der er gang i salget af opioider på sociale medier og det dybe internet. Det er reel medicin, som kommer ud på det her marked på grund af huller i forsyningskæderne. Vi ønsker at forstå, hvordan de her huller opstår, og hvorfor producenterne ikke kan redegøre for det. De har et ansvar for, at præparaterne når hele vejen ud til de tiltænkte forbrugere og patienter. Men der bliver, som det er nu, ikke fulgt tilstrækkeligt op på det,” siger Henrik Vigh.
Derudover findes der også, tilføjer Henrik Vigh, udenlandske online-apoteker, eksempelvis i Polen, hvor de unge kan købe præparaterne i en stor bue uden om deres egen læges receptblok.
Regeringen ønsker at øge straffen for salg af opioider med op til 400 procent.
”Kyniske pushere og kioskejere, der uden en snert af samvittighed ødelægger unge menneskers liv ved at sælge dem opioider under disken eller via sociale medier, skal mærke en hård konsekvens. Og det kommer de til. For med regeringens lovforslag gør vi opioider til den hårdest straffede gruppe af stoffer overhovedet,” har justitsminister Peter Hummelgaard (Soc.) udtalt i en pressemeddelelse i februar 2025.
Relateret artikel
Region Hovedstaden har vedtaget en handleplan, der skal styrke indsatsen mod unges misbrug af opio