Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Camilla Pedersen, næstformand i FOA SOSU, genkender både glæden og belastningen ved faget i TV2-serien 'Løgnen' – men påpeger også scener, der ikke stemmer med virkeligheden.

Serie om SOSU’er får ros af fagforening: ”Vi kan bruge den til refleksion”

Skrevet af Henrik Reinberg Simonsen den . Skrevet i Sundhedspolitik.

TV2’s kommunale krimidrama er god til at vise begge sider af medaljen, hvad livet som social- og sundhedsassistent angår. Der er dog plotelementer i serien, som ikke ligner virkeligheden, påpeger Camilla Pedersen fra fagforeningen FOA SOSU.

TV2-serien ’Løgnen’ har fået roser med på vejen fra flere anmeldere.

Dramaet om en gruppe social- og sundhedsassistenter på den københavnske vestegn ”er et stykke velskabt hverdagsrealisme, hvor karaktererne bliver til mennesker, man gider interessere sig for,” skriver Politikens Henrik Palle, mens Lone Nikolajsen fra Dagbladet Information kalder ’Løgnen’ en ”kulørt” og ”vellykket” velfærdskrimi.

B.T. noterer sig i sin 4-stjernede anmeldelse, at det er social-og sundhedsassistenter, som indtager hovedrollerne i ’Løgnen’. Det er "interessant at få indblik i nye dele af samfundet, og hvor der findes et hav af politi- og lægeserier, virker det som et frisk pust at få den vinkel på det arbejdende folk,” skriver Kristian Dam Nygaard.

Men hvad siger social- og sundhedsassisterne selv til serien?

Camilla Pedersen er social-og sundhedsassistent, men nu næstformand hos FOA SOSU, der er fagforening for social- og sundhedsassistenter og hjemmehjælpere i Storkøbenhavn. Hun har fulgt serien, og det samme har flere af hendes kolleger. Hun roser serien for det, hun kalder de menneskelige øjeblikke, og hun kan faktisk genkende noget af hendes egen historie i skildringen af Sille, der bliver spillet af rapperen Tessa.

”Jeg begyndte også som helt ufaglært, og det var ikke klart for mig, at det her var et fag, som jeg skulle arbejde med. Jeg troede faktisk nærmere, at jeg skulle undgå det, da min mor også var social- og sundhedsassistent. Men så opdagede jeg værdien af at arbejde med mennesker, og at der kan være en glæde forbundet med det her arbejde. Hvor meningsfuldt det er. Sådan er vi mange, der har haft det i virkeligheden også,” siger Camilla Pedersen, der har set de første tre afsnit af serien på det tidspunkt, hvor hun giver dette interview. 

FOA SOSU-næstformanden tilføjer, at serien også er god til at vise bagsiden af medaljen. At et langt arbejdsliv med hjemmepleje kan give smerter i kroppen, som det er tilfældet for hovedpersonen Rie, der bliver spillet af Iben Hjejle.

”Jeg kan se, at min mor, der er gået på efterløn nu, har de samme problemer. Hun har tommelfingre, der driller, og slidgigt i knæene. Det taler alt sammen ind i faget,” siger Camilla Pedersen. Hun forklarer, at der også har været en fællestillidsrepræsentant fra FOA SOSU som konsulent på serien for at sikre størst mulig troværdighed.

Der er dog stadig elementer af serien, som Camilla Pedersen anfægter.

”Det er jo en slags krimi, og det kan man godt mærke. Borgerne i serien giver social- og sundhedsassisterne gaver. Den slags ser vi ikke virkeligheden, for det er der klare regler, der forbyder. Og man bliver lidt ked af det som fagperson, hvad de ting angår, for hvad nu hvis seerne tror, at vi går og modtager den slags.”

Hun fortæller, at man som social- og sundhedsassistent kommer tæt på menneskers liv, og at det derfor ikke er usædvanligt, at borgere ønsker at give en gave.

”Det kan være svært at afvise en udstrakt hånd. Men det gør langt, langt de fleste, selvom jeg naturligvis ikke kan afvise, at der findes brodne kar her og der. Man afviser gaver, fordi det er det rigtige at gøre. Man skal ikke stå i taknemmelighedsgæld til bestemte borgere. Vi er hos dem for at gøre et stykke arbejde, og relationen kan nemt blive sårbar.”

Indvendinger som disse ændrer dog ikke på, at stemningen overvejende er positiv hos FOA SOSU.

”Vi kan bruge en serie som den her. Der er en episode, hvor Sille slår en ældre og dement borger, fordi han bliver for nærgående. Den slags sker sjældent i virkeligheden. Men en scene som den kan man bruge til en refleksion over faget. Hvad er demens? Hvad gør den ved et menneske? Den form for faglige samtaler har serien givet anledning til.”