Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Nuværende og kommende regionsrådsformand Bo Libergren (V).

Bo Libergren fortsætter som regionsrådsformand i Region Syddanmark

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Sundhedspolitik.

Natten til onsdag faldt konstitueringsaftalen på plads i Region Syddanmark, og resultatet blev en af landets bredeste aftaler. Alle 31 regionsrådsmedlemmer står bag, og aftalen betyder, at Bo Libergren fra Venstre fortsætter som regionsrådsformand i den næste valgperiode. Mette With Hagensen fra Socialdemokratiet bliver første næstformand, mens Dansk Folkepartis Peter Kofod bliver anden næstformand.

Valget ændrede magtbalancen i regionen, hvor Venstre gik markant tilbage, mens både Dansk Folkeparti, SF, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance gik frem. Socialdemokratiet mistede også opbakning, men står stadig som næststørste parti. Den samlede konstituering viser derfor et billede af en region med store bevægelser mellem partierne – og alligevel står alle i regionsrådet bag den fælles aftale.

Tilbagegangen hos Venstre hænger tæt sammen med, at Stephanie Lose ikke genopstillede og derfor ikke trak de mange personlige stemmer, som tidligere gav partiet et usædvanligt løft. Uden hendes stemmemagnet er partiet landet på et resultat, som i højere grad afspejler partiets normale størrelse i regionen.

Aftalen slår fast, at regionen fortsat skal være borgernes og patienternes region, og partierne vil fastholde fokus på korte ventetider og mere kapacitet i hele sundhedsvæsenet. Det gælder både sygehusene, psykiatrien, almen praksis og de praktiserende speciallæger. I arbejdet med lægedækning ønsker partierne særlig fokus på kontinuitet i patienternes forløb.

Økonomien fylder meget i aftalen. Partierne beskriver Region Syddanmark som en veldrevet region med stabile rammer, og de vil undgå pludselige kursændringer. De ønsker at videreføre en styring med langsigtet balance, så både medarbejdere og sygehuse får ro til hverdagen. I valgperioden tages det nye OUH i brug, og partierne peger på, at både byggeriet og flytningen skal gennemføres sikkert og velplanlagt, også i forhold til den effektiviseringsgevinst hospitalet skal levere ét år efter åbningen.

Formænd for sundhedsrådene

Sundhedsreformen bliver et centralt omdrejningspunkt. Partierne vurderer, at regionen står stærkt til at løfte de nye opgaver tættere på borgerne, blandt andet inden for akutsygepleje, patientrettet forebyggelse og specialiseret genoptræning. De nye sundhedsråd får en vigtig rolle i at skabe bedre sammenhæng mellem region, kommuner og almen praksis. 

Annette Blynel fra SF bliver formand for sundhedsrådet på Fyn, Joachim Hoffmann fra Det Konservative Folkeparti i Lillebælt, Mette With Hagensen i Sydvestjylland og Dansk Folkeparti i Sønderjylland.

Psykiatrien er en anden stor prioritet. Partierne lægger op til at føre psykiatriplanen for perioden 2026 til 2032 ud i livet i tæt sammenhæng med den nationale tiårsplan. De ønsker at styrke indsatsen for pårørende, forbedre lægestrategien, løfte kompetencerne blandt medarbejdere og skabe bedre muligheder for forskning og uddannelse i det psykiatriske speciale. Samtidig skal integrationen mellem somatik og psykiatri medvirke til mindre stigmatisering og mere sammenhæng i patientforløbene.

På det sociale område peger partierne på, at regionen driver flere tilbud til borgere med komplekse behov. Her vil de styrke faglighed, arbejdsmiljø og rekruttering, så tilbuddene kan følge med udviklingen i borgernes behov.

De detaljerede valgresultater viser, hvordan kræfterne fordeler sig i det nye regionsråd. Venstre bliver størst med 25,1 procent af stemmerne og ni mandater, mens Socialdemokratiet følger efter med 22,8 procent og otte mandater. Dansk Folkeparti får 11,1 procent og tre mandater, SF ender på 9,8 procent og tre mandater, og Det Konservative Folkeparti får 7 procent og to mandater. Danmarksdemokraterne får 6,4 procent med to mandater, Liberal Alliance 5,8 procent med to mandater, Enhedslisten 4,6 procent med ét mandat og Radikale Venstre 3,5 procent med ét mandat. Moderaterne, Alternativet og Kommunistisk Parti opnår ikke repræsentation.