”Der er mange patienter, der har skrevet om psykiatrien, men mig bekendt ingen psykiatere i nyere tid. Jeg håber, at en masse af mine kolleger kan genkende sig selv i romanen," siger Torsten Warrer.
Psykiater debuterer med roman om psykiatrien
Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.
”Det er helt fantastisk af skrive. Jeg plejer at sætte mig mig i vores anneks, og så lader jeg bare idéerne folde sig ud. Det er meget berigende. Nogle gange begynder jeg også at drømme om personerne i bogen, som kommer og fortæller mig, hvordan handlingen skal være.”
Sådan siger psykiater Torsten Warrer, der 12. februar udkommer med bogen ”Cirklens karikatur” – hans første bog som soloforfatter. Som 64-årig har han mange års erfaring i psykiatrien og arbejder i dag som overlæge ved Retspsykiatrisk Afdeling i Slagelse og Militærpsykiatrisk Ambulatorium på Rigshospitalet.
Et psykiaterliv i forfald
”Cirklens karikatur” handler om psykiateren Janus Fallesen, der har ladet sig overtale til at flytte med ud til et nyt og milliarddyrt sygehus i provinsen. Men snart bliver han ramt af en række udfordringer: Hans forskning bliver afvist, hans ægteskab er ved at smuldre, og da hans far dør, er han tæt på at køre sin bil i havet. Da han vender tilbage efter en sygemelding, overtager han behandlingen af den grønlandske patient Frederikke, som kaldes ”Kvæleren fra Syd”. Han kaster sig entusiastisk ind i behandlingen af hende, men opdager en hemmelighed, som vender op og ned på hans verden. Begivenhederne får hans egen uerkendte diagnose som bipolar til at slå ud i fuldt flor, og han ender med at blive indlagt på sin egen afdeling.
Om baggrund for bogen fortæller Torsten Warrer:
”Jeg har været psykiater i 30 år og oplevet rigtig mange ting. Hvis jeg skulle nå at sige min mening, inden min karriere slutter, kunne jeg vælge at gå ind i politik, komitéer eller udvalg. Men nu har jeg valgt at skrive en roman, hvor jeg blender tingene sammen og putter en god historie indover,” siger Torsten Warrer.
En bog til kollegerne
Han håber primært, at bogen vil blive læst af psykiatere og andre læger.
”Der er mange patienter, der har skrevet om psykiatrien, men mig bekendt ingen psykiatere i nyere tid. Jeg håber, at en masse af mine kolleger kan genkende sig selv i romanen. Der er mange ting om det bureaukratiske system, ressourcemangel og forhold på afdelingen, som vedrører alle. Samtidig håber jeg også at kunne nå andre mennesker, der gerne vil lære psykiatrien lidt at kende indefra. Og det vil da ikke gøre noget, hvis det er politikere og andre beslutningstagere,” siger Torsten Warrer.
I bogen er der mange slet skjulte hentydninger til problemer med helende arkitektur i sygehusbyggeri eller nye IT-systemer. Men Torsten Warrer har ikke skrevet bogen for at komme ud med ét bestemt budskab.
”Jeg vil lade læserens fantasi bestemme, hvad de kan få ud af bogen. Jeg tror, at der er mange lag i den. Man kan lade sig underholde, få et billede af dagens psykiatri eller en status på de behandlinger, vi bruger i psykiatrifaget. Her må man desværre erkende, at vi stadig mangler det store gennembrud i behandlingen i forhold til et speciale som for eksempel kræft.”
Selv har Torsten Warrer været i psykiatrien så længe, at han både har set psykiatri og somatik blive adskilt – og nu, at psykiatri og somatik bliver lagt sammen igen.
”Jeg ser en psykiatri i dag, der er klemt på mange måder, hvor det er svært at komme igennem med sin psykiatrifaglighed. Som psykiater prøver jeg altid selv at lægge vægt på psykiatrifagligheden, når vi har møder og konferencer. For ved at trække cases og patientbeskrivelser frem, kan vi få mere dybde i forståelsen af patienten,” siger han.
Psykiatrihatten skal med på arbejde
Selv om historien om Janus Fallesen og hans diagnose med bipolar lidelse langt fra er historien om Torsten Warrers liv, så kender han godt til at skulle håndtere personlige kriser samtidig med et krævende job med svært syge psykisk syge patienter.
”Da jeg i sin tid begyndte i psykiatrien, tænkte jeg, at jeg ikke selv kunne have en krise samtidig med, at jeg arbejdede med psykiske syge. For man skulle jo nødvendigvis kende alle afkroge af sig selv for at kunne håndtere andre mennesker. Det er ikke rigtigt, kan jeg se nu. Men det er godt at kende sig selv, så man ved hvilke patienter, man kan have svært ved at behandle,” siger Torsten Warrer.
”I den situation handler det om at tage psykiatri-hatten på, når man er på arbejde. Jeg er selv blevet skilt og har oplevet sygdom i familien. Men jeg synes, at jeg har en solid psykiatri-hat på, når jeg går på arbejde.”