Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Vi skylder borgere og medarbejdere, at det her bliver gjort ordentligt og ikke forhastet, så der opstår fejl, vi kunne have undgået," siger Ida Auken.

Medie: Regeringen vil skubbe flere dele af sundhedsreformen

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Sundhedspolitik.

Regeringen vil skubbe flere dele af sundhedsreformen med halve og hele år efter de lange regeringsforhandlinger.

Det skriver Altinget, som har set et oplæg til en ny tidsplan for reformen. Planen vækker kritik fra flere partier i aftalekredsen, som mener, at regeringen lægger op til større forsinkelser end nødvendigt.

Sundhedsminister Ida Auken (Soc.) siger i en skriftlig kommentar til Altinget, at reformen stadig skal sættes i gang så hurtigt som muligt, men at arbejdet skal ske ordentligt: "Vi skylder borgere og medarbejdere, at det her bliver gjort ordentligt og ikke forhastet, så der opstår fejl, vi kunne have undgået." 

Den mest politisk følsomme udsættelse handler om den nye finansieringsmodel for regionerne. Modellen skulle efter planen lovbehandles i første halvår 2026 og være klar til at træde i kraft fra 2027. Nu lægger regeringen ifølge Altinget op til først at tage stilling til model og proces, mens ikrafttrædelsen er rykket til 1. januar 2028.

Udsættelsen skyldes ifølge økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF), at arbejdet med modellen ikke blev gjort færdigt før valget og de efterfølgende regeringsforhandlinger. Hun siger til Altinget, at hendes førsteprioritet har været at få økonomiaftalerne for kommuner og regioner på plads, så regionerne har et grundlag for budgetterne i 2027.

Også nye patientrettigheder bliver forsinket. Ifølge Altinget vil regeringen først fremsætte lovforslaget om digitale patientrettigheder i oktober 2027. I sundhedsreformen er digitale patientrettigheder beskrevet som en ret til digitale sundhedstilbud, når det er fagligt relevant, og patienten ønsker det. Det kan blandt andet være videokonsultationer i almen praksis, digital genoptræning efter sygehusindlæggelse, skærmbesøg fra den kommunale sygepleje og udvalgte virtuelle kontroller på hospitalet. 

Retten til hurtig udredning og behandling hos praktiserende speciallæger bliver også rykket. Ifølge Altinget vil regeringen først fremsætte lovforslaget i efteråret 2027 med henblik på ikrafttrædelse i begyndelsen af 2028. Det spor handler om at give patienter stærkere rettigheder, når de henvises til speciallægepraksis, så adgangen til udredning og behandling uden for sygehusene bliver mere ensartet.

Lovgivningen om behandlingsredskaber og hjælpemidler udskydes ifølge Altinget med et år til oktober 2027. Her er baggrunden, at borgere i dag kan komme i klemme mellem regioner og kommuner, fordi behandlingsredskaber typisk hører under regionerne, mens hjælpemidler typisk hører under kommunerne. For patienten kan skellet få betydning for, hvem der har ansvaret for udstyr, som bruges efter behandling eller i et længere sygdomsforløb.

Folkesundhedsloven bliver efter regeringens nye tidsplan udskudt et halvt år. Den skulle efter planen fremsættes i oktober 2026 og træde i kraft 1. januar 2027, men ifølge Altinget vil regeringen nu fremsætte lovforslaget i foråret 2027 med ikrafttrædelse 1. juli 2027. Loven skal sætte en ny ramme for kommunernes arbejde med forebyggelse, sundhedsfremme og mindre ulighed i sundhed.

Nationalt Center for Sundhedsinnovation bliver ifølge Altinget udskudt fra 2026 til 2027, fordi centret afventer etableringen af Digital Sundhed Danmark. Digital Sundhed Danmark skal samle centrale nationale funktioner på sundhedsområdet, og innovationscentret skal placeres i den struktur.

Flere af de øvrige ændringer er kortere tidsforskydninger. 

Venstres sundhedsordfører, Christoffer Aagaard Melson, har ifølge Altinget bedt ministeren om en redegørelse for udskydelserne, mens Konservative og Danmarksdemokraterne også efterlyser færre og kortere forsinkelser.

topartikel