”Vi er simpelthen nødt til at vende bøtten og gentænke hele området for at udrede flere, for den nuværende ventetid taler desværre sit eget tydelige sprog,” siger Danske Regioners formand, Mads Duedahl.
Skarp kritik: 84 procent bliver ikke udredt for demens til tiden
84 procent af patienterne får ikke overholdt deres ret til hurtig demensudredning, viser en ny undersøgelse fra Rigsrevisionen. Danske Regioner anerkender kritikken og vil ændre udredningsforløbene.
Patienter med mistanke om demens venter i gennemsnit omkring fem en halv måned på at få afklaret, hvad de fejler. Det er langt ud over lovens frist på 30 dage, viser en ny beretning fra Rigsrevisionen om regionernes demensudredning.
Undersøgelsen får Statsrevisorerne, der på Folketingets vegne behandler Rigsrevisionens undersøgelser, til at rette skarp kritik mod regionerne:
”Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at 84 % af patienterne ikke bliver udredt for demens inden for de 30 dage, som loven foreskriver. I 2025 gik der i gennemsnit over 5 gange så lang tid,” lyder det i Statsrevisorernes bemærkninger til beretningen.
Danske Regioners formand, Mads Duedahl, anerkender kritikken.
”Rigsrevisionens kritik af de lange ventetider er berettiget. Ventetid er ofte meget belastende for både patienter og pårørende, og derfor vil regionerne sætte alle kræfter ind på at få udredt flere,” siger Mads Duedahl i en pressemeddelelse.
Rigsrevisionen har undersøgt både ventetiden og kvaliteten af udredningen for patienter, der blev udredt for demens i perioden 2022-2025.
Når egen læge får mistanke om demens og henviser en patient til sygehuset, har patienten ret til at blive udredt inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Fristen regnes fra den dag, sygehuset modtager henvisningen.
Men blandt de knap 30.000 patienter, som indgår i undersøgelsen af udredningsretten, fik 84 procent ikke overholdt denne ret. Det drejer sig om 24.960 patienter, som ventede mere end 30 dage uden en gyldig årsag til forsinkelsen.
I 2025 gik der i gennemsnit 165 dage fra henvisningen, til patienten fik besked om resultatet af udredningen.
Forsinkelserne betyder ifølge Rigsrevisionen, at patienterne risikerer at få den rette behandling, pleje og støtte for sent. En tidlig diagnose skal også give patienten og familien mulighed for at tale om fremtiden og tage stilling til blandt andet fuldmagter og praktiske forhold, mens patienten stadig kan medvirke.
Ventetiden er lang i alle fem regioner, men der er store forskelle. I 2025 havde Region Syddanmark den korteste gennemsnitlige udredningstid på 133 dage. Region Sjælland havde den længste på 244 dage – omkring otte måneder.
Over halvdelen af den samlede udredningstid går med at vente på det første møde på sygehuset. For næsten alle patienter med overskredet frist har regionerne angivet manglende kapacitet som årsag.
Rigsrevisionen anerkender, at kapacitetsproblemer i praksis kan forhindre hurtig udredning. Men mangel på kapacitet er ifølge vejledningen om frit sygehusvalg ikke en gyldig grund til at overskride fristen. En gyldig grund kan eksempelvis være, at patienten først skal behandles for en akut sygdom, før demensudredningen kan gennemføres.
Registrering giver et for positivt billede
Problemerne handler også om, hvordan regionerne registrerer patienternes forløb. Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at registreringen hverken er ensartet eller korrekt.
Nogle udredningsenheder registrerer systematisk patienterne som færdigudredte allerede ved deres første møde på sygehuset, selv om udredningen fortsætter bagefter. Rigsrevisionen finder også andre tilfælde, hvor patienter bliver registreret som færdigudredte, før undersøgelserne er afsluttet.
Problemerne er fundet i Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Sjælland og Region Syddanmark. De betyder, at Sundhedsdatastyrelsens nationale overvågning giver et for positivt billede af, hvor hurtigt patienterne bliver udredt.
For de patienter, Rigsrevisionen har undersøgt, viser Sundhedsdatastyrelsens oplysninger en gennemsnitlig udredningstid på 139 dage i 2025. Men når Rigsrevisionen bruger oplysningerne fra Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens, hvor lægerne blandt andet registrerer tidspunktet for diagnosesamtalen, er udredningstiden 165 dage.
Ved diagnosesamtalen får patienten besked om diagnosen og behandlingen. Det er her, de tilknyttede fageksperter betragter udredningen som afsluttet.
Regionerne har oplyst, at de arbejder på at ensrette registreringen. Sundheds- og Kirkeministeriet oplyser i beretningen, at problemerne skyldes, at regionerne ikke fortolker lovgivningen korrekt eller på samme måde, og at ministeriet er i dialog med dem.
Forskelle i undersøgelser og social baggrund
Rigsrevisionen har også undersøgt, om patienterne får de undersøgelser, som de er i målgruppen for.
Næsten alle får den basale udredning, som blandt andet omfatter test af hukommelsen og scanning af hjernen. Men hvis der fortsat er tvivl om diagnosen, kan der være behov for mere specialiserede undersøgelser.
Det kan eksempelvis være en MR-scanning, en PET-scanning, en undersøgelse af rygmarvsvæsken eller en grundig undersøgelse af hukommelse og andre hjernefunktioner hos en neuropsykolog. Undersøgelserne kan hjælpe med at afklare, om patienten har demens, og hvilken sygdom der er tale om.
På landsplan får 29 procent af patienterne i målgruppen for en eller flere specialiserede undersøgelser ingen af dem. I Region Syddanmark gælder det 45 procent, mens det i Region Hovedstaden og Region Midtjylland gælder cirka hver femte.
Regionerne peger på, at patienternes øvrige sygdomme kan være en forklaring på, at nogle ikke får undersøgelserne. Rigsrevisionen finder dog fortsat statistisk sikre forskelle mellem regionerne, når der tages højde for blandt andet alder og sygdomme.
Patienter på store udredningsenheder får desuden oftere specialiserede undersøgelser end patienter på små enheder. Sundhedsstyrelsen anbefaler at samle udredningen i større enheder for at sikre erfaring og de nødvendige faglige kompetencer. Alligevel udredte 23 af landets 33 enheder færre end 500 patienter i 2025.
Der er også sociale forskelle. Rigsrevisionens modelberegninger viser, at patienter med stærk social baggrund bliver udredt 24 dage hurtigere end patienter med svag social baggrund. Blandt patienter i målgruppen er den beregnede sandsynlighed for at få specialiserede undersøgelser henholdsvis 79 og 64 procent.
I beregningerne indgår både patienternes uddannelse, økonomi og familieforhold. Der er samtidig taget højde for andre mulige forklaringer, blandt andet alder, øvrige sygdomme og udredningssted.
Statsrevisorerne finder de sociale forskelle foruroligende. De tilslutter sig Rigsrevisionens anbefaling om at undersøge årsagerne til forskellene i både ventetid og kvalitet nærmere.
Regionerne vil ændre udredningen
Danske Regioner vil blandt andet tilpasse udredningsforløbene til forskellige patientgrupper, så unødige undersøgelser undgås. Regionerne arbejder også på, at praktiserende læger skal stå for flere udredninger.
”Vi er simpelthen nødt til at vende bøtten og gentænke hele området for at udrede flere, for den nuværende ventetid taler desværre sit eget tydelige sprog. Udredningsforløb skal organiseres klogere og de skal være målrettede i forhold til de mange lidelser,” siger Mads Duedahl i nyheden fra Danske Regioner.
Han forventer samtidig varige midler til personale og udstyr, så regionerne kan udbygge kapaciteten.
Hvis flere patienter skal udredes hos egen læge, skal registreringen også følge med, påpeger Statsrevisorerne. Sundhedsstyrelsen forventer ifølge beretningen, at cirka 18 procent af de patienter, der i dag udredes på sygehus, fremover kan udredes i almen praksis.
Statsrevisorerne advarer om, at det alt andet lige vil øge mørketallet, medmindre de praktiserende læger bliver pålagt at registrere udredningen i nationale databaser.
Relateret artikel
Regeringen vil afsætte 170 millioner kroner om året til en ny demensplan. Pengene skal blandt ande