Nogle undersøger, hvordan kræft kan forebygges. Andre prøver at forstå, hvorfor overvægt gør nogle mennesker syge, eller hvordan unge bedst får hjælp, når de rammes af en psykose.
Listen omfatter 1.000 kvinder på tværs af fagområder. En gennemgang af de danske navne viser, at seks af de syv forsker i sundhed. Tre er tilknyttet Kræftens Bekæmpelse.
Anne Tjønneland har gennem årtier undersøgt, hvordan kost, livsstil og andre forhold påvirker risikoen for kræft. Et af fundamenterne er befolkningsundersøgelsen Kost, Kræft og Helbred. Her blev 57.053 kvinder og mænd rekrutteret i 1993-1997. De fortalte om deres vaner og afleverede biologisk materiale – fra blodprøver til negleklip.
Materialet har siden dannet grundlag for mere end 500 forskningsprojekter. Ifølge Kræftens Bekæmpelse har resultaterne bidraget til officielle kostråd og anbefalinger om folkesundhed.
Danmarks nummer to, Ruth Loos fra Københavns Universitet, ligger som nummer 65 i verden. Hun undersøger blandt andet, hvordan gener påvirker kropsvægt og risikoen for følgesygdomme.
Hendes gruppe har identificeret genetiske områder, som er forbundet med mere kropsfedt, men lavere risiko for hjerte- og stofskiftesygdomme. Forskningen skal blandt andet hjælpe med at forklare, hvorfor to mennesker med overvægt kan have meget forskellig risiko for at blive syge. Gruppen undersøger også, hvorfor mennesker reagerer forskelligt på samme kost og motion.
På tredjepladsen i Danmark og 352.-pladsen i verden ligger Anne Tybjærg-Hansen fra Rigshospitalet og Københavns Universitet. Hun arbejder med arveligt forhøjet kolesterol og genetikken bag hjerte-kar-sygdomme.
Fra psykose til vaccine mod kræft
Merete Nordentoft, professor i psykiatri ved Københavns Universitet, er nummer fem i Danmark og 374 i verden. Hun har blandt andet været en drivkraft bag OPUS, et specialiseret behandlingstilbud til unge med en første psykose. Hun forsker også i selvmordsforebyggelse.
Susanne Krüger Kjær, nummer seks i Danmark og 639 i verden, har blandt andet dokumenteret effekten af HPV-vaccination mod livmoderhalskræft. Hun er professor ved Københavns Universitet, overlæge på Rigshospitalet og forskningsleder i Kræftens Bekæmpelse.
Marja Jäättelä, nummer syv i Danmark og 989 i verden, undersøger kræftcellers overlevelse. Hun arbejder med cellernes lysosomer, som nedbryder og genanvender materiale. Målet er at finde svagheder i kræftceller, som kan udnyttes til behandling.
Den eneste på den danske liste med et andet hovedområde end sundhed og sygdom er Irini Angelidaki fra DTU. Hun ligger som nummer fire i Danmark og 355 i verden og arbejder med blandt andet biogas, bioenergi og behandling af organisk affald og spildevand.
Hormoner og hjernesygdomme i verdens top
Øverst på verdenslisten ligger JoAnn E. Manson fra Harvard Medical School. Hun forsker blandt andet i hormonbehandling i overgangsalderen og i betydningen af kost, livsstil og kosttilskud for hjerte-kar-sygdomme og kræft.
Nummer to, Virginia M.-Y. Lee fra University of Pennsylvania, har bidraget til at identificere de unormale proteinophobninger, som spiller en rolle ved blandt andet Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom og ALS.
På sjettepladsen ligger Aviv Regev, som er medstifter af Human Cell Atlas. Projektet skal kortlægge kroppens celletyper og hjælpe forskere med at forstå, hvad der ændrer sig ved sygdom.
Også psykisk sundhed fylder i toppen. Dorret Boomsma på femtepladsen undersøger arv og miljø gennem tvillingeforskning. Terrie Moffitt på ottendepladsen arbejder med blandt andet opvækst, psykisk sygdom og aldring, mens Brenda Penninx på niendepladsen forsker i depression og angst.
Hvad måler listen?
Research.coms rangliste bygger på forskernes publikationer og på henvisninger til dem i andre forskeres artikler. Det afgørende mål er det såkaldte H-indeks.
Et H-indeks på 184, som Anne Tjønneland har i opgørelsen, betyder, at mindst 184 af hendes publikationer hver er blevet citeret mindst 184 gange.