"I dag trækkes alt for mange igennem lange og opslidende sager, og det bliver der nu gjort op med. Som det ser ud i dag, gives der ikke kritik i fire ud af fem sager rettet mod enkeltpersoner,” siger Camilla Rathcke.
Læger jubler: Nye anbefalinger til patientklagesystemet er en stor sejr
Regeringen vil forbedre patientklagesystemet, så det fremover bliver mere overskueligt for patienter at klage, samtidig med at der kommer mere fokus på læring end sanktioner over for konkrete sundhedspersoner.
”De nye anbefalinger er en stor sejr. Dem har vi kæmpet for længe, fordi det er afgørende, at vi har et patientklagesystem, der understøtter, at sundhedsvæsenet lærer af fejl,” siger Camilla Rathcke, der er formand for Lægeforeningen, og fortsætter:
”Samtidig bliver lægers retssikkerhed og psykologiske tryghed styrket med de nye anbefalinger. I dag trækkes alt for mange igennem lange og opslidende sager, og det bliver der nu gjort op med. Som det ser ud i dag, gives der ikke kritik i fire ud af fem sager rettet mod enkeltpersoner,” siger Camilla Rathcke.
I 2022 modtog Styrelsen for Patientklager 3.743 forløbsklager og 3.045 disciplinærsager. 67 procent af forløbsklagerne og 81 procent af disciplinærsagerne gav ikke anledning til kritik.
I dag skal patienter vælge imellem, om de vil klage over konkrete sundhedspersoner eller et behandlingsforløb, når de vælger at klage. Det bliver ændret nu. Fremover vil alle sager som udgangspunkt starte som såkaldte forløbsklager – det vi sige klager over det samlede behandlingsforløb – hvorefter sagen kan prøves som en disciplinærnævnssag – altså en klage over en konkret sundhedsperson – hvis sundhedsmyndighedernes behandling af forløbsklagen giver anledning til kritik.
Det skal både gøre det mere overskueligt for patienterne at indgive en klage og sikre, at sundhedspersoner ikke vilkårligt involveres i disciplinærnævnssager.
I anbefalingerne fremhæver man også ledelsens ansvar for at skabe læring fra klagesager og understøtte en kultur, hvor man lærer af fejl.
”Det er først og fremmest sundhedsvæsenet, der skal lære af fejl, så det er meget vigtigt, at der nu kommer primært fokus på den samlede behandlingsindsats i klagesager. Det vil i allerhøjeste grad styrke både patientsikkerheden og sundhedspersoners psykologiske tryghed i deres arbejde, men også at patienterne får gennemgået forløbet i sin helhed,” siger Camilla Rathcke.
”I dag er der et snævert fokus på, om ansvar for fejl kan placeres hos en enkelt sundhedsperson, selvom patienters dårlige oplevelser ofte er et resultat af de organisatoriske rammer og arbejdsgange, som personalet arbejder under. Forløbsklager giver mere viden om det samlede forløb, patienten har været igennem, og skaber grobund for læring også af uhensigtsmæssig planlægning og organisation, så man kan rette op på arbejdsgange og instrukser, der ikke er optimale,” siger hun.
Derudover igangsættes der en undersøgelse af den såkaldte gabestok, hvor sundhedspersoners navne kan offentliggøres i forbindelse med klagesager over enkeltpersoner, hvor der udtales kritik. Man skal se på, om gabestokken bidrager til at uddrage læring, og undersøgelsen skal afdække grundlaget for at justere eller afskaffe ordningen.
”Det er godt, at gabestokken skal evalueres, og at vi også i 2024 får afsluttet dette arbejde. I min optik nytter det ikke noget, at sundhedspersoner har truslen om at ende i en offentlig gabestok for at begå fejl hængende over hovedet, hvis vi skal have et system, der har fokus på læring fremfor placering af skyld. Jeg har en klar forventning til, det i sidste ende fører til en afskaffelse af ordningen,” siger Camilla Rathcke.
Ændringerne af patientklagesystemet sker på baggrund af anbefalinger fra en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Lægeforeningen, DSR, FOA, Danske Patienter, SIND, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner og KL.
Arbejdsgruppen blev nedsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Styrelsen for Patientklager, der som led i sundhedsaftalen fra maj 2022 fik til opgave at afdække hele patientklagesystemet og drøfte mulige tiltag til forbedringer og forenklinger, der tilgodeser både patienter og sundhedspersonale.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil i marts fremsætte et lovforslag for at implementere en række af de nye tiltag. De resterende tiltag vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet arbejde videre med.
For at sikre at tiltagene forbedrer patientklagesystemet i praksis, vil der blive foretaget en evaluering senest i 2027.
Relateret artikel
