35 procent af de yngste kvinder har et dårligt, mentalt helbred.
Flere og flere danskere mistrives – helt galt står det til blandt unge kvinder
Vi får mere og mere ondt i livet. Hvor der i 2021 var 17,4 procent af befolkningen, der scorede lavt på den mentale helbredsskala, er andelen i 2023 nu 18,3 procent.
Det viser undersøgelsen Danskernes sundhed 2023 fra Statens Institut for Folkesundhed, der trækker på data fra foråret 2023.
Og værst, ja alarmerende, ser det ud blandt de yngste kvinder i gruppen 16-24 år. Knap 35 procent af kvinder i den aldersgruppe har i dag dårligt mental helbred. Det vil sige, at de scorer lavt på den mentale helbredsskala. Det er en eksplosiv stigning fra 2010, hvor de store undersøgelser af befolkningens sundhed begyndte – dengang scorede 16 procent af de unge kvinder lavt på den mentale helbredsskala.
Samtidig føler 53 procent af de unge kvinder sig stressede, hvor andelen i 2010 var på 32.
"Vi er fortsat bekymrede for den høje mistrivsel, der er blandt unge kvinder. Vi ved, at dårlig trivsel kan have betydning for sundheden og for unges tilknytning til arbejdsmarkedet, men vi har brug for mere viden om, hvad den lave score på den mentale helbredsskala i realiteten dækker over,” siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Niels Sandø.
Tallene er ikke nær så høje for de unge mænd – eksempelvis er andelen af unge mænd i alderen 16-24 år, der føler sig stressede, på 26,4 procent.
De unge kvinder har også et højt alkoholforbrug. I tidligere undersøgelser har forskerne set et fald i andelen af personer under 45 år, der rusdrikker hver uge. Det vil sige, at de drikker mere end fem genstande ved en lejlighed. Den udvikling er vendt i 2023, og ifølge undersøgelsen er tallet igen stigende. Og det er især de yngste kvinder i alderen 16-24 år, der oftere drikker mere end 5 genstande ved en lejlighed.
”Vi er i høj grad opmærksomme på det høje alkoholforbrug blandt unge kvinder. Danske unge har i forvejen et forbrug og forbrugsmønster, der er markant højere sammenlignet med unge i andre lande,” siger Niels Sandø.
Pandemiens effekt
Normalt er det hvert fjerde år, at forskere på Statens Institut for Folkesundhed har spurgt danskerne, hvordan de har det på en lang række sundheds-parametre. Men da data fra 2021 udkom i 2022, var den negative udvikling i mental sundhed så alarmerende, at forskerne, Sundhedsstyrelsen og TrygFonden blev enige om, at undersøgelsen skulle gentages efter to år. Danskernes sundhed 2023 er derfor en midtvejsmåling mellem dataindsamlingsrunderne i 2021 og 2025, som giver svar på, i hvor høj grad COVID-19-pandemien har påvirket danskernes sundhed, sygelighed og trivsel. 25.000 tilfældigt udvalgte personer i Danmark på 16 år eller derover er blevet inviteret til at besvare et spørgeskema.
”Under pandemien var rammerne for vores liv markant anderledes, end vi var vant til. Derfor har vi haft brug for at blive klogere på, hvor meget pandemien og dens restriktioner og tiltag dengang påvirkede danskernes sundhed, og hvordan udviklingen har været efterfølgende. Dét er en viden, der kan bidrage til at kvalificere og målrette arbejdet med sundhedsfremme, forebyggelse og behandling,” siger forskningschef Anne Illemann Christensen.
22 procent af de adspurgte vurderer, at de har en dårligere livskvalitet end før pandemien, 10 procent en bedre og 60 procent mener, at det er det samme.
Den nye undersøgelse bekræfter overordnet set de udviklingstendenser, som undersøgelsen i 2021 viste, siger forskningschefen.
”Vi ser eksempelvis et fortsat fald i andelen, der ryger tobak. I dag ryger 11,7 procent af den voksne befolkning dagligt, mens det i 2021 var næsten 14 procent,” fortæller Anne Illemann Christensen.
Undersøgelsen viser også, at andelen med tegn på ensomhed er faldet i perioden 2021 til 2023, hvilket ifølge Anne Illemann Christensen kan være et resultat, der er påvirket af COVID-19-pandemien. Hvor 12,4 procent af den voksne befolkning i 2021 følte sig ensom, gælder det nu 9,6 procent af alle voksne.
Figuren viser udviklingen fra 2021 til 2023 i udvalgte indikatorer i procent
Værst i Region Sjælland
Selv om Danmark er et lille land, er der store geografiske forskelle på, hvordan sundheden har det, viser undersøgelsen. Det er borgerne i Region Sjælland, som på mange parametre har det mest udfordrede helbred, når man sammenligner med de øvrige regioner. Her er der flest ensomme, flest daglige rygere, flest med for meget på sidebenene, flest som er generet af smerter i kroppen.
Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland, mener, at der i indretningen af fremtidens sundhedsvæsen skal være fokus på at udligne forskellene.
"Ulighed i sundhed er en af de store udfordringer i vores sundhedsvæsen, og undersøgelsen bekræfter, at borgernes sundhed er mere udfordret i nogle dele af Danmark. Det er samtidig tankevækkende, at borgernes sundhedstilstand er mest udfordret de steder, hvor manglen på sundhedspersonale er størst. Skal vi have udlignet uligheden, skal vi have rykket på fordelingen af læger, sygeplejersker og andre faggrupper i sundhedsvæsenet," siger regionsrådsformanden.
FAKTA
Her er Region Sjælland markant dårligere end resten af Danmark:
- Daglig rygning (13,9% mod 11,7% på landsplan)
- Tegn på ensomhed (11,1% mod 9,6% på landsplan)
- Moderat eller svær overvægt (59% mod 52,9% på landsplan)
- Meget generet af smerter eller ubehag i ryg eller lænd inden for de seneste 14 dage (20,2% mod 17,2% på landsplan)
- Meget generet af smerter eller ubehag i skulder eller nakke inden for de seneste 14 dage (18,8% i Region Sjælland mod 16,3% på landsplan).