Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

”Det gælder blandt andet den ambulante behandling på psykoseområdet i form af OPUS- og FACT-programmerne, som begge er overbelagt i øjeblikket. Her har både Sundhedsstyrelsen og vi i selskabet beregnet, at der er brug for ekstra 700 millioner kroner om året, hvis behandlingen af de mest syge patienter – som blandt omfatter patienter med psykoser - skal være fuldt finansieret,” siger Merete Nordentoft.

Psykiaternes forperson: Behandling af psykoser er underfinansieret i 10-årsplanen

Skrevet af Anne Westh den . Skrevet i Sundhedspolitik.

Sundhedsstyrelsens udspil til prioritering af indsatser i psykiatrien lever stadig ikke op til målene for behandling af de sværest syge, mener Dansk Psykiatrisk Selskab.

Sundhedsstyrelsen præsenterede for nylig sammen med Social- og Boligstyrelsen et oplæg til, hvordan indsatserne i psykiatrien skal prioriteres i de kommende år. Udspillet skal indgå i de kommende politiske drøftelser af, hvordan 10-års planen for psykiatrien skal implementeres og finansieres.

I det nye oplæg foreslås det at prioritere inden for fire hovedområder: I 2025 er det behandling og indsatser tættere på hjemmet samt hjælp til børne- og ungdomspsykiatrien. I 2026 bedre forløb for patienter under indlæggelse. I 2027 bedre sammenhæng for patienter på tværs af social- og sundhedsområdet. Og i årene 2028 til 2030 foreslås det at prioritere indsatser inden for forebyggelse og tidlig indsats. Forslagene følger den økonomiske ramme, som regeringen har afsat til 10-års planen, hvor psykiatrien i 2030 samlet set vil være løftet med 4,3 milliarder kroner siden 2019.

Tydelig underfinansiering

Psykiatrirådet, som består af en lang række aktører på psykiatriområdet, har rådgivet styrelserne om prioritering af indsatserne i oplægget. Det gælder blandt andet Dansk Psykiatrisk Selskab, som overordnet set er tilfreds med, at udrulningen af 10-års planen nu endelig ser ud til at tage fart. Men Merete Nordentoft, forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab, påpeger, at udspillet gør det tydeligt, at nogle områder er klart underfinansieret.

”Det gælder blandt andet den ambulante behandling på psykoseområdet i form af OPUS- og FACT-programmerne, som begge er overbelagt i øjeblikket. Her har både Sundhedsstyrelsen og vi i selskabet beregnet, at der er brug for ekstra 700 millioner kroner om året, hvis behandlingen af de mest syge patienter – som blandt omfatter patienter med psykoser - skal være fuldt finansieret,” siger Merete Nordentoft.

Da Psykiatriplanen blev lanceret af Sundhedsstyrelsen i 2022 var behandlingen af de mest syge et af de højest prioriterede områder, og i den foreløbige udmøntning af planen fra 2022 blev der afsat 100 millioner kroner om året. Men resten af pengene mangler stadig.

”Nu kan vi se i den nye prioritering af indsatser, af der vil blive afsat omkring 100 millioner kroner til området, og det betyder, at vi stadig mangler 400-500 millioner kroner, før vi kan sige, at vi bare på det ambulante område har løftet behandlingen af de sværest syge til et tilfredsstillende niveau,” siger hun.

Forebyggelse til sidst

I udspillet prioriteres forebyggelse af psykisk sygdom og tidlig indsats som det sidste hovedområde, der først vil blive taget fat på i 2028 til 2030. Denne prioritering har det været forskellige holdninger til i Psykiatrirådet. Dansk Psykiatrisk Selskab mener ikke, at en bred forebyggelsesindsats skal optage midlerne i 10-årsplanen.

”Vi har været bekymrede for, hvor bredt forebyggelse skulle forstås i udspillet. Der er i øjeblikket en mental trivsel-krise i samfundet, og hvis Psykiatriplanens midler skulle finansiere indsatser, der kunne sikre mental trivsel blandt unge, så ville det slet ikke kunne gå,” siger Merete Nordentoft.

”Pengene til forebyggelse i psykiatrien skal ikke bruges til at finansiere bedre normeringer i skoler og daginstitutioner. Derfor har vi modsat os nogle af de meget brede forebyggelsesinitiativer. Til gengæld vil vi gerne være med til at lave målrettet forebyggelse i specielle risikogrupper – for eksempel indsatser til børn af forældre, der har en alvorlig psykisk lidelse.”

Flere faggrupper kan involveres

Når først Psykiatriplanen for alvor skal udrulles over de næste år, vil initiativerne ud over penge også komme til at kræve mere personale i en i forvejen klemt psykiatri. Men det bekymrer ikke umiddelbart Merete Nordentoft.

”Jeg tror godt, at det kan lade sig gøre at rekruttere folk til meningsfulde aktiviteter. I udspillet lægges der op til, at det ikke kun skal være læger og sygeplejersker, men også fysioterapeuter, ergoterapeuter og psykologer. Så der er en lidt bredere base at tage af,” siger hun.

Merete Nordentoft håber, at prioritering af indsatser i psykiatrien kommer til at betyde, at man reelt vil kunne begynde at mærke effekten af 10-års planen ude i psykiatrien.

”Psykiatriplanen har ikke betydet bedre normeringer i ambulatorier og sengeafdelinger endnu. Så på den måde er der folk, som oplever, at der ikke er sket noget. Samtidig er vi bekymrede for, om den seneste tids voldsomme sager i psykiatrien kommer til at betyde, at pengene vil gå til vagter og tekniske sikkerhedsforanstaltninger. Det skal selvfølgelig være sikkert at gå på arbejde. Men med Psykiatri-planen håber vi, at prioritering af bedre behandling på sigt vil kunne resultere i færre sikkerhedsproblemer i psykiatrien.”