Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

”Mange af vores patienter med KOL er syge i adskillige organer og har måske også angst eller andre psykiske problemer, og så nytter det ikke, at vi har et ensidigt fokus på lunger og medicin. Vi er nødt til at have en mere holistisk tilgang, hvis vi vil gøre noget godt for patienterne,” siger Anders Løkke. Foto: Jesper Balleby

Hospitalsafdeling sætter fokus på KOL-patienters ensomhed og angst: ”Mange har massive problematikker”

Skrevet af Mads Moltsen den . Skrevet i Sundhedspolitik.

På Lungemedicinsk afdeling i Vejle har man indført et nyt spørgeskema, der hjælper med at afdække patienternes behov ud over det rent medicinske. Det har givet mulighed for at tale om emner som ensomhed og angst, hvilket både patienter og personale oplever som værdifuldt.

Egentlig var planen, at den lungemedicinske afdeling på Vejle Sygehus blot skulle brugerteste spørgeskemaet ’PRO til basal palliation’, men erfaringerne med skemaet har været så gode, at afdelingen nu har implementeret det i den kliniske praksis. Indtil videre har omtrent 250 ambulante patienter med KOL svaret på det elektroniske spørgeskema og efterfølgende fået en samtale om deres individuelle behov.

”Det har givet rigtig stor værdi. Patienterne er enormt glade for at få skemaet, fordi de føler sig set og hørt og kommer til at tænke over nogle helt andre ting, end de ellers ville have gjort. Det åbner for, at det er okay at tale om, at man er ensom og bange eller har problemet i parforholdet, hvor patienterne måske før har oplevet, at kontakten med afdelingen helt overvejende har handlet om deres lunger,” siger Anders Løkke, professor og overlæge på afdelingen.

Hvad er palliation?

Palliation er en helhedsorienteret tilgang, der fokuserer på at lindre symptomer og forbedre livskvaliteten hos patienter med alvorlige eller kroniske sygdomme. Det handler ikke kun om behandling af fysiske symptomer, men også om støtte til psykiske, sociale og eksistentielle udfordringer.

--

Svære samtaler

I første omgang har afdelingen kun taget skemaet i brug i ambulatoriet og ikke på sengeafsnittet. Det har de gjort ud fra en vurdering af, at de indlagte patienter med KOL ofte er for dårlige til at tage stilling til emner som ensomhed og angst, selvom det også ville være relevant at afdække blandt de sværest syge patienter. I implementerings­­fasen var de berørte ambulatoriespor kortvarigt lidt nede i kadence, fordi personalet skulle vænne sig til den nye arbejdsgang, men meget hurtigt var de tilbage i fuld drift.

De tidlige erfaringer har dog vist, at palliative samtaler bør lægges mellem andre mere almindelige konsultationer, fordi det simpelthen kan være for hårdt for personalet at have mange palliative samtaler i træk, påpeger Anders Løkke.

”Patienterne har rigtig meget på hjerte, og mange har massive problematikker. Det er tungt at rumme en hel dag med for mange af den slags samtaler.”

Ensidigt fokus nytter ikke

Anders Løkke medgiver, at det kan være grænseoverskridende at tage de svære og meget intime samtaler med patienterne, når man ikke er vant til at beskæftige sig med palliation. Men han mener samtidig, at det i stigende grad bliver en nødvendighed i takt med, at patienterne bliver ældre og multi­syge.

”Mange af vores patienter med KOL er syge i adskillige organer og har måske også angst eller andre psykiske problemer, og så nytter det ikke, at vi har et ensidigt fokus på lunger og medicin. Vi er nødt til at have en mere holistisk tilgang, hvis vi vil gøre noget godt for patienterne,” siger Anders Løkke.

Han minder i samme ombæring om Hippokrates’ udsagn om, at lægen ”stundom skal helbrede, ofte lindre, altid trøste og aldrig skade.”

”Det er en meget relevant sætning i denne sammenhæng, fordi det i første omgang er trøsten, samtalen og mødet i øjenhøjde, som patienterne søger.”

Bedre forebyggelse

Anders Løkke er overbevist om, at indførelsen af PRO-skemaet vil få gavnlige effekter, men på nuværende tidspunkt er det vanskeligt at dokumentere.

”Vi er desværre ikke gået så systematisk til værks endnu, da det bare var meningen, at vi skulle teste skemaet i en klinisk kontekst. Men vi er blevet meget glade for det og har oplevet, at det giver stor værdi for både os og patienterne.”

Han ser en fordel i, at skemaet kan bruges nationalt og på tværs af sektorer, så man kan danne sig et overblik over, hvor problemerne er størst, og hvem der har de største behov for palliation. Det vil dog ikke nødvendigvis lette presset på den specialiserede palliation.

”Jeg tror ikke, at PRO-skemaet vil lette presset – i hvert fald ikke lige med det samme – men til gengæld vil det i langt højere grad være de rigtige patienter med et reelt behov for specialiseret palliation, som henvises dertil,” siger Anders Løkke.

Han ser dog også for sig, at udbredelsen af PRO-skemaet kan gøre det muligt at opfange problemer tidligt og derved på længere sigt forebygge eller udskyde, at patienterne får behov for specialiseret palliation.

”Hvis vi kan blive opmærksomme på patienternes problemer tidligt, før de udvikler sig og bliver så store, at der er behov for specialiseret palliation, kan vi formentlig spare en masse ressourcer. Det vil nok også medføre færre akutte indlæggelser,” siger Anders Løkke.

”Hvis vi omvendt kun løser her og nu-problematikker og aldrig forebygger, så kommer vi ingen vegne. Jeg håber, at vi med en fælles indsat i primær- og sekundærsektoren og med PRO-skemaet som et fælles værktøj kan forebygge meget af det, som ellers ville udvikle sig til uoverstigelige problemer,” siger Anders Løkke.

 

 

Artiklen er en lettere omskrevet version af artikel bragt i Medicinske Tidsskrifters magasin for specialister