Mens flere europæiske lande oplever en opbremsning i væksten af middellevetiden, har Danmark formået at opretholde en positiv udvikling, viser ny stor undersøgelse. I modsætning hertil har Storbritannien set den største nedgang, hvor især England er hårdt ramt.
En ny undersøgelse fra The Lancet Public Health analyserer ændringer i middellevetiden i 20 europæiske lande fra1990 til 2021. Den finder, at den gennemsnitlige årlige vækst i middellevetid i Europa er faldet fra 0,23 år mellem 1990 og 2011 til 0,15 år mellem 2011 og 2019. Af de 20 undersøgte lande var Norge det eneste, der ikke oplevede en opbremsning.
England har haft den mest markante tilbagegang med et fald i den gennemsnitlige årlige forbedring på 0,18 år – fra 0,25 år i perioden 1990-2011 til kun 0,07 år mellem 2011 og 2019. Ifølge forskerne skyldes dette en kombination af dårlig kost, stigende fedme og manglende fysisk aktivitet.
Ifølge undersøgelsen var middellevetiden i 2021 81,5 år i Danmark, 83,2 år i Norge og 80,4 år i Storbritannien (samlet).
"Vi har høje diætrisici i England, høje niveauer af fysisk inaktivitet og stigende fedme. De tendenser har varet i årtier – der er ingen hurtig løsning," siger professor Nicholas Steel fra University of East Anglia til The Guardian.
I perioden 2019-2021, hvor COVID-19-pandemien havde en dramatisk effekt på mange landes middellevetid, var Danmark blandt de få lande, der fortsat oplevede en lille stigning.
Den stigning blev dog vendt til en tilbagegang i 2022 og 2023, har en anden undersøgelse vist. En levetidsmodel fra ATP har vist, at den forventede levealder for danskerne faldt med to-tre måneder for næsten alle aldersgrupper i både 2022 og 2023. Det var første gang siden 1995, at den forventede levealder i Danmark faldt to år i træk. En af hovedårsagerne til nedgangen er overdødelighed forårsaget af COVID-19-pandemien i 2021 og 2022.
Hjerte-kar-sygdomme og kræft påvirker udviklingen
Undersøgelsen i The Lancet Public Health viser, at landenes evne til at reducere dødeligheden af hjerte-kar-sygdomme og kræft har været afgørende for middellevetiden. Fra 1990 til 2011 var forbedringer på de områder de primære drivkræfter bag stigningen i middellevetiden i Europa.
Fra 2011 til 2019 blev udviklingen dog bremset, særligt i Storbritannien.
Professor Nicholas Steel Steel påpeger, at nogle lande har været bedre til at opretholde en positiv udvikling:
"Lande som Norge, Island, Sverige, Danmark og Belgien har opretholdt en bedre middellevetid efter 2011 og oplevet færre negative konsekvenser af store risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme, hjulpet af regeringspolitikker," siger han til The Guardian.
I modsætning hertil har England, Skotland, Wales og Nordirland haft en af de mest negative udviklinger i Europa. Den britiske regering arbejder nu på en 10-årig sundhedsplan for England, der skal flytte fokus fra behandling til forebyggelse.
Danmark blandt de bedst stillede lande
Danmark har, ligesom Norge og Sverige, formået at fastholde en positiv udvikling i middellevetiden. Ifølge The Lancet Public Health har Danmark gjort fremskridt inden for kræftscreening, tidlig diagnostik og bedre behandlinger, hvilket har bidraget til den stabile udvikling.
Selvom Danmark har klaret sig bedre end mange andre lande, står der stadig udfordringer for døren. Ifølge undersøgelsen er overvægt og dårlig kost i stigning i Danmark, og de faktorer kan true fremtidige forbedringer i middellevetiden.
