Hvor meget man vejer i forhold til sin højde, er i dag med til at afgøre, om man kan få GLP-1-baseret medicin til vægttab. Det gælder for eksempel vægttabsmedicinen Wegovy, som indeholder det aktive stof semaglutid og tilhører gruppen af GLP-1-lægemidler. Men en dansk-britisk analyse peger på, at nogle mennesker under de nuværende BMI-grænser kan have lige så stor risiko for hjertesygdom som mennesker, der opfylder kravene.
Det får forskerne til at efterlyse forsøg, hvor man undersøger, om medicinen kan forebygge hjertesygdom hos flere end dem, der i dag opfylder kravene til vægtbehandling.
”Resultaterne af vores studie er et argument for at undersøge igennem kliniske studier, om man kunne opnå en hjertebeskyttende effekt hos den gruppe af overvægtige, der i dag ikke får tilbudt behandling med GLP-1-RA’er”, siger Karen Hvid, der er læge og ph.d.-studerende på Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev Hospital.
Analysen blev præsenteret på den europæiske diabeteskongres EASD. Den viser ikke, om medicinen faktisk hjælper denne gruppe. Det kræver nye behandlingsforsøg.
GLP-1-baseret medicin efterligner virkningen af et hormon i kroppen, som blandt andet er med til at regulere appetit og blodsukker. Gruppen omfatter lægemidler til diabetes og til vægttab.
Ved behandling til vægttab skal voksne som udgangspunkt have et BMI på mindst 30. Man kan også opfylde kravene med et BMI på mindst 27, hvis man samtidig har mindst ét vægtrelateret helbredsproblem, for eksempel forhøjet blodtryk.
Et BMI fra 25 til lige under 30 betegnes som overvægt, mens et BMI på 30 eller derover betegnes som svær overvægt.
Det betyder, at personer med et BMI mellem 25 og 26,9 ligger under grænsen for denne vægtbehandling. Personer med et BMI mellem 27 og 29,9 opfylder heller ikke kravene, hvis de ikke har vægtrelaterede helbredsproblemer.
Blodprøver viste en risiko, som BMI ikke fangede
Forskerne brugte oplysninger fra Herlev/Østerbro Undersøgelsen og den britiske UK Biobank. I alt indgik 313.145 mennesker med overvægt, som ved undersøgelsens start hverken havde diabetes eller tidligere sygdom i hjertets kranspulsårer.
Kranspulsårerne forsyner hjertemusklen med blod. Sygdom i disse blodårer kan blandt andet føre til blodprop i hjertet.
Af deltagerne opfyldte 108.295 ikke de BMI- og helbredskrav, som forskerne brugte til at afgrænse, hvem der var kandidater til GLP-1-baseret vægtbehandling.
Forskerne undersøgte to værdier i deltagernes blod. Den ene var restpartikel-kolesterol, som er kolesterol i en bestemt type fedtpartikler i blodet. Den anden var hsCRP, en særlig følsom måling af proteinet CRP, der bruges som tegn på inflammation. Inflammation er en betændelseslignende reaktion i kroppen.
Begge værdier er forbundet med øget risiko for sygdom i hjertets kranspulsårer.
Blandt deltagerne med et BMI mellem 25 og 26,9 havde mellem 44 og 48 procent forhøjede værdier af den ene eller begge blodprøver. Det var altså tæt på halvdelen, selv om deres BMI lå under grænsen for vægtbehandling.
Deltagerne blev fulgt i mere end ti år. Personer, som ikke opfyldte behandlingskravene, men havde begge blodprøver forhøjet, havde en risiko for sygdom i hjertets kranspulsårer på niveau med den gruppe, som opfyldte kravene. Også en forhøjelse af blot én af de to værdier var forbundet med øget risiko.
Skøn peger på omkring 441.000 danskere
Karen Hvid har beregnet, hvad resultaterne fra den danske del af undersøgelsen kan svare til, hvis de overføres til den danske befolkning.
Hendes skøn er, at omkring 441.000 danskere kan have et BMI mellem 25 og 26,9 og forhøjede værdier af den ene eller begge blodprøver. De ligger dermed under BMI-grænsen for GLP-1-baseret vægtbehandling.
Tallet er et skøn ud fra undersøgelsen. Det er ikke et tal for, hvor mange der med sikkerhed ville have gavn af medicinen.
Forsøg skal vise, om medicinen hjælper
Tidligere forskning har vist, at GLP-1-baseret medicin kan sænke de to blodprøveværdier i nogle patientgrupper. Det er en af grundene til, at Karen Hvid mener, at man bør undersøge behandlingen hos personer med et BMI mellem 25 og 26,9.
Hun håber, at blodprøverne kan hjælpe forskerne med at udvælge deltagere til kommende forsøg. Her skal deltagerne ved lodtrækning fordeles mellem behandling og en sammenligningsgruppe, så man kan undersøge, om medicinen faktisk forebygger hjertesygdom.
Ifølge Karen Hvid er det første gang, forskere har sammenlignet risikoen for hjertesygdom på denne måde hos personer, der opfylder kravene til GLP-1-baseret vægtbehandling, og personer, der ikke gør.
Resultaterne giver dermed en grund til at undersøge en større gruppe. Om behandlingen også beskytter deres hjerte, er stadig ubesvaret.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Dansk studie: GLP-1-RA’er har måske meget større potentiale på Medicinsk Tidsskrift
