Michael Gram Kirkegaard opfordrer regionsrådsmedlemmer til at sikre, at retten til behandling ikke afhænger af lokal kultur.
Kultur og praksis på hospitalerne spænder ben for patienters rettigheder og behandling
Debat
Michael Gram Kirkegaard,
adm. dir. for Aleris Danmark
Ifølge Aleris’ administrerende direktør, Michael Gram Kirkegaard, er der et problem i sundhedsvæsenet: Patienters rettigheder bliver ikke altid respekteret, når behandlingen kan foregå i privat regi. Den aktuelle debat om dystonipatienters manglende adgang er kun ét eksempel på en kultur, som han mener breder sig på tværs af landet, hvor lokale traditioner og økonomiske hensyn skubber patienternes muligheder i baggrunden.
For et par uger siden bragte Sundhedspolitisk Tidsskrift en række artikler om patienter med dystoni, som ikke får adgang til behandling i privat regi. Michael Møller, speciallæge i neurologi, peger i interviewet på, at det “...skyldes en kultur på hospitalerne, hvor økonomi og afdelingsinteresser vægter tungere end patienternes rettigheder.”
Desværre er det et billede, jeg godt kan genkende – ikke kun fra enkelte afdelinger, men på tværs af landet. Og det gælder ikke kun patienter med dystoni, men en række andre
sygdomsområder. Som Michael Møller også beskriver, handler det sjældent om formelle instrukser, men om en kultur eller praksis, som med tiden har bidt sig fast.
Det rejser et grundlæggende spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at patienternes rettigheder reelt bliver respekteret – også når det indebærer behandling i privat regi?
I dag træffes beslutninger om, hvor patienter kan behandles, ofte langt fra de politikere, der har ansvaret for, at rettighederne overholdes. Det er forståeligt, at regionsrådsmedlemmer
ikke kan have indsigt i de konkrete beslutninger på hver enkelt afdeling. Men når lokale traditioner eller økonomiske hensyn får lov til at veje tungere end patienternes muligheder
for behandling, så mister vi noget af det, der burde være kernen i sundhedsvæsenet: lighed og rettigheder.
Konsekvensen er velkendt: Patienter, som må vente urimeligt længe på behandling, selv om der findes kapacitet i den private sektor.
Jeg har ikke en færdig model for, hvordan vi løser problemet. Men jeg vil gerne opfordre de ny- og genvalgte regionsrådsmedlemmer til at tage fat på det. For patienternes ret til behandling bør ikke afhænge af, hvilken region de bor i – eller hvilken kultur, der har udviklet sig på den enkelte afdeling.
Relaterede artikler
Patienter med den kroniske og ofte smertefulde bevægeforstyrrelse dystoni må vente helt op til syv
Patienter med den kroniske og ofte smertefulde bevægeforstyrrelse dystoni oplever, at de bliver næ
Artiklen er ændret 12. november 2025:
Svaret fra Region Hovedstaden: “Behandling af dystoni i omr
Ønsker du at få et debatindlæg på Sundhedspolitisk Tidsskrift? Skriv til