Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Gisela Dose Stephansen advarer om, at EU’s life science ambitioner kun får effekt, hvis de bliver fulgt op af handling.

EU’s life science strategi skal måles og vejes

Kommentar

Gisela Dose Stephansen
Lead Corporate Affairs, Boehringer Ingelheim Danmark

 

Europa nærmer sig et afgørende punkt, netop som det danske EU-formandskab går på hæld. EU’s nye life science strategi viser, at Europa kun kan genvinde sin styrkeposition, hvis ambitionerne nu bliver omsat til handling, skriver Gisela Dose Stephansen, Lead Corporate Affairs, Boehringer Ingelheim Danmark. 

Nedtællingen er begyndt: Det danske EU-formandskab lakker mod enden. Danmark har sammen med EU’s regeringsledere, erhvervsliv og eksperter de seneste måneder søgt at finde svar på, hvordan Europa kan styrke sin konkurrenceevne overfor især USA og Kina. Skal Europa nøjes med at følge trop – eller er det på tide, at vi selv sætter retningen? Heldigvis var det et ja til det sidste.

I det lys er EU’s nye life science strategi, der blev lanceret i juli, mere end blot en sektorstrategi. Den er et stærkt signal om, at Europa har ambitioner om at genindtage positionen som en af verdens mest attraktive regioner for forskning, innovation og medicinske fremskridt. Men strategien kan imidlertid ikke stå alene. Den skal omsættes i praksis. Og så skal der systematisk måles på, om det rent faktisk sker.

Hvorfor betyder strategien noget for Danmark?

I en dansk kontekst fylder life science sektoren ganske betragteligt og betyder først og fremmest adgang til innovativ medicin og teknologi, der kan forbedre behandlingen og livskvaliteten for patienterne. Samtidig bidrager sektoren til et stærkere sundhedsvæsen gennem samarbejde og vidensdeling. Endelig er sektoren, som beskæftiger mere end 70.000 lønmodtagere og udgør omkring en femtedel af dansk eksport, en afgørende drivkraft for vækst, arbejdspladser og indtægter til det danske samfund.

Vi halter bagefter USA og Kina

Men alt er ikke rosenrødt. Mens EU’s pharma-forskning årligt steg med ca. 4,4 procent mellem 2010 og 2022, voksede USA’s med 5,5 procent og Kinas med hele 20,7 procent. Én af grundene til, at Europa halter bagefter, skyldes fragmenterede økosystemer. Samspillet mellem virksomheder, forskningsmiljøer, hospitaler, myndigheder, investorer og patienter er ganske enkelt ikke tilstrækkelig veludbygget. Samtidig ser vi usammenhængende dataregler og komplicerede regulatoriske rammer, som hæmmer innovation og vækst, og endelig er vi ikke tilstrækkeligt gode til at udnytte kunstig intelligens og datadeling.

Hovedlinjer i EU’s nye strategi

EU’s nye life science strategi rummer en række vigtige initiativer, som har potentialet til at gøre Europa langt mere konkurrencedygtigt på life science-området. Strategien lægger blandt andet op til, at forsknings- og innovationsmiljøer bindes tættere sammen, så universiteter, virksomheder og investorer arbejder mere integreret. Klinisk forskning skal desuden kunne igangsættes mere smidigt på tværs af landegrænser. 

Samtidig peger strategien på behovet for at skabe en bedre udnyttelse af data og kunstig intelligens og en veluddannet arbejdsstyrke, der kan håndtere avanceret forskning og digital sundhed. Hertil kommer en meget nødvendig ambition om at modernisere de regulatoriske rammer, gøre det muligt at tilgå og bruge sundhedsdata på tværs af EU til både patientbehandling og forskning samt tiltrække flere offentlige og private midler. Og endelig indgår bæredygtighed som et centralt spor: Den europæiske life science sektor skal levere grønne løsninger.

Udfordringer og næste skridt

Strategien rummer store ambitioner. Men alt afhænger af implementeringen. Hvordan sikres det, at de tværeuropæiske initiativer fungerer i praksis, f.eks. kliniske forsøg og datadeling? Det kræver stærk koordinering og klare målepunkter. Samtidig er Europa allerede i gang med andre initiativer – Pharma-pakken, Critical Medicines Act mv. Hvis de overlapper eller modarbejder strategien, risikerer vi uhensigtsmæssig kompleksitet og ineffektivitet.

Nu hvor stafetten skal videre fra Danmark til Cypern, er det derfor opfordringen til den danske regering at insistere på og arbejde for, at EU’s ambitioner omsættes til målbare og konkrete handlinger. Kun sådan kan Europa – og Danmark – leve op til EU’s målsætninger om, at vi selv sætter retningen i vores del af verdenen.