Hvad foregår der på Rigshospitalet? Er patientsikkerheden og medarbejdernes ytringsfrihed i fare?

Debat

Jacob Rosenberg, professor, overlæge, dr.med., 
medlem af regionsrådet i
Region Hovedstaden og Region Østdanmark (Kons.)

Sagen om de tre fyrede kirurgiske overlæger på Rigshospitalet rejser alvorlige spørgsmål om medarbejdernes ytringsfrihed og hospitalets mulighed for at sikre højt specialiseret behandling. Direktionen skylder klare svar, skriver den konservative regionspolitiker og overlæge Jacob Rosenberg.

Sagen om de tre kirurgiske overlæger, der nu har måttet forlade Rigshospitalet, bekymrer mig meget. Og oven i dette har to yderligere kirurgiske overlæger forladt afdelingen i 2026. Det er en meget alvorlig situation.
 
I morgen tidlig skal Rigshospitalets direktion redegøre for sagen på et ekstraordinært møde i Region Hovedstadens forretningsudvalg, hvor jeg er medlem.
 
Jeg har især to alvorlige bekymringer.
 
For det første medarbejdernes ytringsfrihed.

Vi skal have en kultur i sundhedsvæsenet, hvor læger, sygeplejersker og andre medarbejdere trygt kan gøre opmærksom på problemer med patientsikkerheden, uden at frygte konsekvenser for deres ansættelse.
 
De tre overlæger var blandt de læger, der havde sendt bekymringsbreve til ledelsen. Efterfølgende blev de hjemsendt, og nu er de blevet fyret. Jeg kender ikke alle omstændighederne bag personalesagerne, og der kan naturligvis være flere sider af sagen. Men forløbet rejser nogle principielle spørgsmål, som vi er nødt til at tage alvorligt.
 
For det andet patientsikkerheden og Rigshospitalets forsyningspligt.

De tre (fem) overlæger har haft centrale funktioner inden for højt specialiseret kirurgi, herunder operationer for kræft i bugspytkirtlen og levertransplantationer.
 
Det er behandlinger, hvor erfaring og specialiserede kompetencer er helt afgørende, og det tager mange år at uddanne nye kirurger til disse funktioner. Rigshospitalet har et særligt ansvar for at kunne tilbyde disse behandlinger til patienter fra hele landet.
 
Kan hospitalet fortsat levere behandlingerne med den nødvendige kapacitet og faglige kvalitet? Og hvordan sikrer man, at patienterne ikke kommer i klemme?
 
Det er helt centrale spørgsmål, som jeg forventer klare svar på i morgen.
 
Samtidig er der kommet flere bekymringsbreve fra forskellige personalegrupper, senest fra 27 operationssygeplejersker, fra 9 speciallæger fra den kirurgiske afdeling og fra et flertal af overlægerne for disse funktioner på anæstesiafdelingen. Det gør bestemt ikke min bekymring mindre.
 
Hvordan kunne det gå så galt?

Det spørgsmål melder sig naturligvis også. Men her er det vigtigt at holde fast i rollefordelingen. Som regionspolitikere skal vi ikke blande os i konkrete personalesager eller detailstyre en enkelt hospitalsafdeling. Det er ledelsens ansvar.
 
Vores politiske ansvar er derimod at sikre, at medarbejderne kan ytre sig frit om kritisable forhold, og at hospitalet kan levere den behandling, patienterne har krav på, med den nødvendige faglige kvalitet og patientsikkerhed.
 
Jeg håber virkelig, at Rigshospitalets direktion i morgen kan give os en betryggende redegørelse.
 
Men én ting er sikkert: Vi kommer til at følge denne sag meget tæt.

For det er patienterne, det i sidste ende handler om. Og hvis der viser sig at være problemer med kapaciteten, kvaliteten eller medarbejdernes mulighed for at rejse kritik, skal der handles.