Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Molekylærbiolog: Der er meget, vi kan gøre for at tackle COVID-19 – men myndighederne lader bare stå til

Debat 

 

Af Katja Adolf, molekylærbiolog og it-administrator, ph.d., Vejlby
Medforfatter: Rasmus Koch Hansen, konsulent, København

 

KRONIK. 2022 blev året med allerflest coronadøde i Danmark og sluttede af med en hidtil uset overdødelighed. Samtidig har et stort, men ukendt antal danskere fået senfølger og muligvis organskader, skriver molekylærbiolog Katja Adolf og konsulent Rasmus Koch Hansen i denne kronik. De mener, at de danske myndigheder det seneste år har svigtet hele befolkningen og især de mest sårbare og gamle ved at lade stå til, fordi ingen mere gider høre om corona og tage den alvorlig. Men, spørger de, vi har værktøjerne til at dæmpe smitten med både coronavirus og influenza, hvorfor bruger vi dem ikke?

Vi skal ikke være bekymrede.

Denne sætning hører vi igen og igen. Fra de mest citerede virologer, til fageksperter over politikere og Sundhedsstyrelsen. Pandemien er forbi – hele tre gange. Ingen gider høre et ord mere om corona, vi er kommet videre, tilbage til vores normale liv i et åbent samfund, og virussen indgår bare i repertoiret af luftvejsinfektioner som vi alligevel skal slås med hver vinter. 'Nogle vil dø, men de er gamle eller syge i forvejen, så de tæller ikke rigtig. Den ægte fare kommer fra Kina, der nu efter en mislykket ZeroCovid strategi eksporterer nye virusvarianter til Vesten.'

Vi har gjort det godt

Danmark har gjort det godt. Ja, det mener jeg. En af de højeste, og frivillige, vaccinationstilslutninger i Europa, millioner af tests ved velbetalte podere, virussekventering i verdens top tre, et fungerende sundhedsvæsen, hvor vi hjalp hinanden med at passe coronapatienter og afvikle ventelister for alle andre. Fleksibel online undervisning ved omstillingsparate lærere, elimination af 15 millioner mulige dyreværter, kassekredit fra staten til krakelerende forretninger, høj tillid til myndigheder, der informerede på utallige pressemøder og dansk samfundssind, der blev årets ord i 2020. Vi skal i øvrigt passe på med en pandemirevisionisme, der kan fordreje og forfalske, hvad der skete, og hvorfor og hvad vi mente om det.

Men vi har også gjort det dårligt

Men Danmark har også gjort det dårligt, og det er som om, at vi er drejet ned ad den dårlige vej. For eksempel bliver det til den dag i dag ikke sagt tydelig, at Sars-CoV-2 (og influenza og RSV) smitter i ca. 95 procent af tilfældene gennem aerosoler i luften på kort og på lang afstand, det som kaldes for airborne transmission. Men ordet luftbåren er forbeholdt infektionsmedicinere i en anden betydning og ville også unødigt skræmme befolkningen. Nej, i stedet skal vi vaske hænder og gøre rent siger Sundhedsstyrelsen. Nemt kan vi glemme, at virussen er et patogen i fareklasse 3 (BSL-3) sammen med tuberkulose, pest, rabies, HIV og Vest Nil virus, som kræver strenge forebyggende tiltag, i hvert fald i laboratoriet.

Mundbind er et kapitel for sig – udset som pandemiens hadeobjekt nummer et; især for danskere, der aldrig har fået at vide, at en opgradering til tætsiddende FFP2/N95 masker er nødvendig for at holde virussen inde hos den smittede og ude hos den raske. Kirurgiske mundbind er lavet til, ja, kirurger og beskytter andre mod stænk og dråbesmitte, ikke dem selv. Mundbind er faktisk et tegn på omsorg skriver professor Astrid Iversen.
Børn – vores allesammens guldklumper – blev sendt ud igen efter nedlukning som de første uden beskyttelse af hverken vacciner eller masker, som forsøgsdyr i tætpakkede institutioner og skoler. 'Børn bliver nemlig sjælden syge af Sars2 og spreder heller ikke smitten. Et barn under 12 år skal heller ikke påtvinges en maske eller vaccineres med sikre og godkendte vacciner.' Til trods for vaccinernes sikkerhed er internationalt dokumenteret – endda også af Sundhedsstyrelsen selv. Forsigtighedsprincippet røg sig en tur. 

Jeg er ikke coronatræt og følger med

Men hvorfor skriver jeg dette indlæg? Fordi jeg ikke er coronatræt. Jeg er nemlig covid conscious – og tilhænger af lave incidenser. Sammen med ca. 2.000 andre videnskabsvenner i en facebookgruppe og på Twitter – og tak for jer – prøver jeg stadigvæk at læse den nyeste videnskabelige litteratur om Sars2 og COVID, i min fritid vel og mærke. Nok verdens bedst udforskede virus og sygdom. Ingen kan alene overskue de ~330.000 fagfællebedømte artikler, og læg dertil den linde strøm af pre-prints, der vurderes lige så vigtigt, da hurtige data kan være afgørende for vores strategi. Virus-evolutionen foregår i svimlede tempo (fordi vi lader det ske), og det samme gør udvikling af vacciner, medicin, forskning i COVID og senfølger og samarbejde kloden over.

Danmarks nye laden-stå-til tilgang

Jeg vil have Danmark tilbage til, hvor vores indsats først og fremmest bestemmes af vores viden, proaktiv handling og internationale anbefalinger, og derefter af politiske hensyn. Jeg vil modgå misinformation, især af uvidenskabelig eller pseudovidenskabelig karakter. Jeg vil lytte til et bredt panel af uafhængige eksperter og gerne diskutere med dem. En refleksion over den store forvirrende kognitive dissonans mellem vores viden om Sars2 og vores nye laden-stå-til tilgang her i landet.

Omikron kom i december 2021, og skulle ifølge nogle eksperter være en gave til befolkningen. En slags vaccine, der kun giver mild sygdom og kan toppe vores vaccineskabte immunitet med en let infektion, der ikke engang bemærkes af nogle, så vi får en ’solid’ hybridimmunitet, der holder nye varianter ude og nede. Smitsomheden gjorde, at vores daværende tiltag ikke kunne holde reproduktionstallet under 1, og alle der ved lidt om eksponentiel vækst, kunne se, at det vil stikke af meget hurtigt. Så vi åbnede sluserne den 1. februar 2022, og op til 70 procent af danskerne blev smittet. Som et af de første lande i verden. Vi tabte underkæben. Var ophavsmændene til The Great Barrington Declaration alligevel lykkes med at overbevise beslutningstagere, at fri smitte og en fokuseret beskyttelse af risikogrupper kunne fungere?

2022 blev året med allerflest døde af de tre pandemiår og sluttede af med en hidtil uset overdødelighed med en Z-score seks gange standardafvigelsen, den højeste score nogensinde.

Nyeste medlem af Omikronfamilien burde hedde Sars-3

Seneste medlem i Omikronfamilien, der består af over 650 medlemmer, XBB.1.5 har fået tilnavnet Kraken, et nordisk søuhyr der trækker søfolket i dybet. Omikron-navnet ikke er specifikt nok, så nu gives der kælenavne fra den græske mytologi, så vi ved, hvad vi taler om! Dog ikke af WHO.

XBB.1.5 er genetisk lige så langt fra Omikron som Omikron fra Wuhan/WT varianten, og så langt væk fra Wuhan/WT som det oprindelige Sars-virus er fra Wuhan varianten! Den burde hedde Sars-3. Den er rekombineret af to BA.2 subvarianter (BJ.1 og BM.1.1.1), der har byttet deres mest fordelagtige arvemateriale, sandsynligvis i en vært i New York, USA.

Virus-evolution foregår nu på speed, både konvergent og diversifikation og ofte i immunsupprimerede personer, der kan være inficeret meget længe. Den syvende variant-of-concern bølge er på vej i Danmark (Wuhan, Alpha, Delta, BA.1/BA.2, BA.5, BQQ.1, XBB.1.5 eller CH.1.1). Begrebet variantsuppe er kun få måneder gammel. Jeg følger ”variantjægerne” med spænding, og Danmark er i den grad leveringsdygtig til den internationale database GISAID, takket være Statens Serum Institut og genomkonsortiet.

 

 

Virus-evolutionen foregår nu på speed.

 

WHO har meldt ud, at XBB.1.5 subvarianten viser den hidtil største smitsomhed i Omikronfamilien, en kombination af hidtil uset immunundvigelse af både vaccine-immunitet og infektionsimmunitet, og har en stærk binding til ACE2 receptor (pga. F486P mutationen), som er indgangen til cellen. Det giver panderynker hos mange, da dette både kan betyde en ny kæmpe smittebølge, som allerede ses i USA og Storbritannien, mange flere senfølgetilfælde, og på celleniveau en persistens i endnu flere væv, som udtrykker ACE2 i mindre grad. Vi ved endnu ikke, om XBB.1.5 bliver den fremherskende variant i Danmark, og hver ny variant kan forårsage et mere alvorligt sygdomsbillede, da virussens virulens er et tilfældigt biprodukt af evolutionen. Begge dele ville resultere både i flere indlæggelser, dødsfald, men også langsigtet skader på organer og immunsystemet, som måske først viser sig om nogle eller endda mange år senere.

Langsigtede skader på organerne

Sars-CoV-2 er nemlig ikke en luftvejsvirus, en forkølelse på niveau med influenza. Det er vigtigt at forstå. Der foreligger mange studier, der viser både akutte og mere langsigtede skader på mange organer og immunsystemet: Endothel, hjernen, hjerte, lunger, nyrer, øjne, tarmen, moderkager, testis, T-celler, B-celler, monocytter og det medfødte immunsystem, mikroblodpropper i små kapillærer, inflammation. Obduktion af svært syge viste virussen i hele kroppen.

Sars2 følger heller ikke influenzasæsonen, men har hidtil haft tre-fire bølger om året og er nu endt i en endemisk tilstand med høje grundrater for både transmission, indlæggelser og dødsfald. Smitsomheden af de nyeste varianter bliver skønnet at komme op på mellem R0 = 10-15, i nærheden af mæslinger. Derfor smitter COVID også om sommeren, hvor mange mennesker er samlet i dårligt udluftede lokaler.

Vacciner er et helt kapitel for sig, jeg vil nøjes med at sige, at mRNA vacciner er sikre og meget effektive mod svær sygdom og død, og vi har på 20 år ikke set en mere fantastisk fremskridt indenfor vaccinologi og videnskab. Deres effekt aftager dog over tid, og derfor skal der boostes, indtil vi får bedre vacciner, der kan inducere en mere bred og steriliserende immunitet i slimhinderne. Og efter min mening skal de nyeste bivalente boostere være tilgængelige for alle dem, der måtte ønske at få dem, de er godkendte til børn ned til seks måneder! Intet fagligt grundlag er blevet fremlagt, da vaccinationsmuligheden blev ligefrem fjernet af Sundhedsstyrelsen for raske børn og unge under 18 år. Kun ca. 500 sårbare børn har fået vaccinen siden sommer 2022, det er alt for få. Vi glæder os til steriliserende nasale eller næste-generationsvacciner, måske den danske VLP-vaccine bliver en stor succes? Det håber jeg. Både immunsupprimerede og de ældre responderer dårligere på vaccination – og det er op til 30 procent af befolkningen! Derfor skal de beskyttes af flere smitteforebyggende tiltag (kald det for Guds skyld ikke restriktioner). Det er ikke sort-hvidt, lockdown eller et åbent samfund, men den berømte værktøjskasse.

Har selv senfølger

Senfølger er stærkt undervurderet og måske også underrapporteret i Danmark på trods af flere større danske studier og forskningsbevillinger. Vores fokus er enøjet på indlagte og intensivpatienter.

Senfølger opstår både efter svære og milde infektioner, rammer både ældre, yngre og børn, og vaccinerede har desværre kun en lille reduktion af deres risiko. Vi har i øjeblikket ingen godkendt behandling, men der bliver forsket intenst i både sygdomsmekanismer og mulige behandlinger. Senfølger har ifølge WHO ramt 350 millioner mennesker, hvoraf mange har måtte opgive deres normale liv og gjort store indhug i den aktive arbejdsstyrke og økonomien verden over. Jeg er selv medlem af en dansk senfølgegruppe med cirka 11.000 medlemmer på Facebook og fortæller åbent om, at jeg døjer med tinnitus, nogle hjerte- og neurologiske symptomer, heldigvis i mild og aftagende grad efter min infektion for snart ni måneder siden.

{snippet nb}

Det må være et spørgsmål om tid, før en COVID-senfølge-patientforening bliver dannet. Senfølger er kompliceret at udrede, og vi hører om mange, der ikke føler sig forstået af læger og behandlere, der ofte tilskriver tilstanden noget psykisk, og patienterne puttes i en kasse af funktionelle lidelser. Men tilsyneladende bliver der henvist så få fra de praktiserende læger, at senfølgeklinikkerne skal lukke i år. Udover senfølger (PACS), der ytrer sig som for eksempel ekstrem træthed og energidræn, hjernetåge, hukommelsesproblemer, muskelsmerter, åndenød og så videre (over 200 symptomer er beskrevet), bliver der også konstateret langtidsfølger, der måske ikke kommer til udtryk med det samme, men kan være subkliniske eller føre til forværring af eksisterende sygdom. Der diskuteres livligt, om COVID undertrykker immunsystemet varigt (PCID) og giver både en større tilbøjelighed og alvorlighed af sekundære eller nye infektioner, for eksempel svampeinfektioner, RSV, influenza, Streptococcus A og skarlagensfeber – og en øget hyppighed af hjertesygdom som pludselig hjertedød eller slagtilfælde, nyopstået diabetes og autoimmune sygdomme. Skaderne akkumulerer sig ved re-infektion, med en forskelligt øget risiko for de enkelte organer/sygdomme, og risikoen for tidlig død bliver større. Levealderen er faldet i næsten alle lande grundet de mange covid-dødsfald og eventuelt en øget komorbiditet.

De nye varianter kan ikke mere behandles med de tilgængelige mononukleære antistoffer, så immunsupprimerede og ældre patienter må ty til den antivirale tabletbehandling Paxlovid. Men målgruppen defineret af Sundhedsstyrelsen er så snæver og hurtig adgang besværligt, at kun få patienter, for hvem det sagtens kan være livsreddende behandling, har fået gavn af det (se en tidligere artikel på Sundhedspolitisk Tidsskrift herunder).

Myndighederne har svigtet

Og hvad blev der af at beskytte de mest sårbare og gamle i vores samfund? Samfundssindet? Det er uetisk at skubbe mennesker med en eksisterende sygdom i døden ved smitte dem, ved at gøre ingenting for at forebygge smitte. Der er ingen, der skal dø før tid, fordi det pludseligt er blevet et personligt ansvar at beskytte andre med masker og hjemmetests og god samvittighed. 

Folkesundhed kan aldrig blive et personligt ansvar. 

Her har vores myndigheder svigtet. Hvorfor er de bange for at udstede nogle regler, der beskytter de mest sårbare mennesker på hospitaler, plejehjem og bosteder? I hvert fald i perioder med meget smitte? Hele diskussionen om en person dør med COVID eller af COVID giver ikke meget mening, medmindre man kan være 100 procent sikker på, at COVID ikke har forværret eller påvirket eksisterende sygdom, og hvor ofte kan man det? Der må være mange i gråzonen.

Et paradigmeskifte på vej

Og kun at have indlæggelser, intensivkapacitet og dødsfald, et sundhedssystem der ikke bryder sammen (som det netop ses ved det engelske NHS) som succeskriterier, tyder på et meget snæversynet og nærmest kynisk fokus, fordi det undlader senfølger, påvirkning af økonomien, undervisningen, samfundet og sygdomsbyrde i sig selv af ligningen. Fordi et forældet synspunkt om, at ”om vinteren skal man bare acceptere meget sygdom”, kan udfordres med nye teknologier og, som jeg ser det, et helt paradigmeskift, der nu er på vej – REN LUFT!

Vi kan nemlig ret simpelt imødegå disse luftbårne vira – via øget ventilation og luftrensning (filtre og lang uvc-lys) af både offentlige bygninger, arbejdspladser, skoler, institutioner, transport, restauranter, supermarkeder, biografer, fitnessstudioer – ja alle indendørssteder, hvor mennesker samles i længere tid. Flere lande har allerede ændret deres lovgivning om lufthygiene og viser CO2 koncentrationer offentlig på internettet (som er en god proxy for, hvor godt et rum er udluftet). Amerikanske skoler og universiteter har sat elever i gang med hjemmebyggede Corsi-Rosenthal bokse (4 HEPA filtre og en ventilator), som viser sig at virke bedre end de fleste kommercielle luftrensere plus at være meget billigere (og billigere og mindre disruptiv end endeløse sygedage både blandt lærerne og elever, som smitter tilbage til familierne og sårbare).

Vi har værktøjerne, som griber mindst muligt ind i vores (ønsketænkte) postpandemiske liv, men udruster os bedre til at takle både Sars3, og hvad der måtte komme. Lad os udskifte vores let-it-rip, ignore-and-infect strategi med en vaccine-plus strategi. Næsten 400 eksperter har givet deres bud i et Delphi-konsensus papir i Nature i november 2022, hvor de optegner 41 konsensusstatements og 57 anbefalinger for at afslutte COVID-19 pandemien som en trussel mod folkesundheden. Denne artikel er på rekordtid kommet blandt de allermest citerede artikler i Nature nogensinde, og de danske medier har stadig til gode overhovedet at skrive om den! Jeg har prøvet at overbevise videnskab.dk, men det mente de ikke var nødvendigt eller relevant. Tja, det er vel den udbredte danske holdning. Dansk exceptionalisme og hygge i andedammen.

Men jeg beder alle os danskere og medborgere – med større eller mindre samfundssind – lad os være proaktive, videnskabsbaseret, empatiske og smarte i vores fjerde pandemiår! Vi kan vinde over virussen.

 

 

corona