Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Lena Rosenkilde.

Løhde, hvad nytter dét, du siger om det 7. princip? Vi patienter dør af kræft, som kunne behandles

Skrevet af Lena Rosenkilde den . Skrevet i Kommentarer.

Debat

Lena Rosenkilde
Konsulent
 

DEBAT: Igen har sundhedsminister Sophie Løhde bekræftet, at det 7. princip gælder: Ud fra en konkret, lægefaglig vurdering kan en patient få medicin, der ikke er anbefalet til standard. Men Løhdes ord har intet med virkeligheden at gøre for Lena Rosenkilde. Hun har brystkræft med metastaser og må bruge alle sine penge for selv at købe den medicin, som hjælper hende.

Sundhedsminister Sophie Løhde udtalte 21. november i et åbent samråd i Folketingets Sundhedsudvalg, at alle patienter skal sikres mulighed for behandling ud fra Folketingets 7. princip. Princippet tilsigter patienters lige adgang til behandling – herunder behandling med lægemidler, der er afvist til standardbehandling af Medicinrådet – ud fra en konkret, lægefaglig vurdering. At princippet skal overholdes i landets fem regioner, præciserer hun yderligere i et brev til regionerne. Baggrunden for samrådet – og for brevet fra ministeren - er en omfattende kritik fra sundhedsfaglige eksperter, patientforeninger og overlæger, der har peget på, at Danmark har status som et u-land, når det kommer til behandling af for eksempel brystkræft og godkendelsen af nye kræftbehandlingsformer fra Medicinrådets side.

Som tidligere beskrevet i Onkologisk Tidsskrift og Sundhedspolitisk Tidsskift går danske brystkræftpatienter glip af banebrydende behandling, som for længst er anerkendt i en række andre europæiske lande og godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur. Og Danmark har også måttet takke nej til deltagelse i international forskning på området – simpelthen fordi vores kræftbehandling ikke er up to date.

I januar 2023 blev lægemidlet Enhertu godkendt af Medicinrådet til metasteret brystkræft af typen HER2 positiv. Jeg har brystkræft af typen HER2 low og er en af de patienter, der to gange har fået afvist ansøgning om behandling med Enhertu til trods for, at min onkolog på Rigshospitalet, Ann Knop, anbefaler behandlingen til mig. Derfor har jeg siden 29. maj 2023 brugt lige under en million kroner på 10 behandlinger med Enhertu, som er målrettet metastaseret brystkræft, i hhv. Stockholm, Sverige og et privathospital i Jylland. Hertil kommer rejser, overnatninger og mad ude. Jeg har selv finansieret behandlingerne, dels  ved at låne mig frem, dels via indsamling.

Behandlingen virker. Det har min onkolog bekræftet. Efter operation og kemoterapi for brystkræft, hofteoperation for metastaser i hofte og lårbensknoglen og igen ny kemoterapi – et forløb, der har stået på siden 2018 – har kræften bredt sig til leveren. Eneste tilbageværende mulighed er behandlingen med Enhertu. Trods trættende rejser og en opslidende proces med at finansiere behandlingen, viste min sidste scanning, at kræften er i ro og svulsten i leveren ikke længere er synlig.

Regionernes udgifter til Ozempic fordoblet

Mine gode resultater bakkes op af resultater, som sidste år viste en markant livsforlængende effekt af Enhertu til begge typer brystkræft. Enhertu er på den baggrund godkendt af EMA og sidenhen også i mange europæiske lande. Alligevel er behandlingen kun godkendt til behandling i Danmark til HER2positiv og ikke HER2low, som derfor ikke er til rådighed på sygehusene. Medicinrådet har talt, og det samme har de regionale lægemiddelkomitéer.

Fra regionernes side nægter man at oplyse, hvor meget kræftbehandlingen med medicinen koster – og i mellemtiden må jeg selv til lommerne. Det ville ikke genere mig, hvis ikke det var fordi, at behandlingen er dyrere, når den skal betales privat, og jeg i øvrigt som fuldtidsarbejdende har betalt skat hele mit liv. Jeg kan stå på sidelinjen og se på, at regionerne bruger dobbelt så meget som sidste år – godt 1,4 milliarder kroner – til at betale for den dyre Ozempic fra Novo Nordisk mod vægttab og diabetes. Mens de kræftpatienter, der ville have gavn af den nye medicin lades i stikken. Det anslås, at mellem 45 og 55 procent af alle brystkræfttilfælde falder under kategorien HER2-low, som ville have gavn af behandlingen.

Jeg spørger mig selv, om det nytter, at folketingspolitikere som Mette Thiesen (DF) og Louise Brown (Liberal Alliance) kalder ministeren i samråd, hvor ministeren velvilligt anerkender problemerne. Når der er tale om ”kvindeproblemer” – som brystkræft – er viljen til at ændre på tingene til at overse. Og selvom Sophie Løhde efter eget udsagn holder øje med sagsbehandlingstiden for Medicinrådet – som er fastlagt til 16 uger – omgås det nemt. Ansøgningen til HER2-Low blev afsendt den 10. februar 2023, men først stemplet modtaget den 27. april 2023, og sagsbehandlingen er begyndt den 20.oktober, og først fra den 20. oktober begynder Medicinrådet med at tælle de 16 uger. Behøver jeg at minde om, at vi brystkræftpatienter ikke har nogen tid at spilde?

Hvad gavn har jeg af min folkepension?

Som tidligere nævnt har jeg arbejdet på fuld tid hele mit liv. Også imens jeg var i kræftbehandling. I velfærdssamfundet betaler jeg med glæde min skat, men glæden bliver unægtelig mindre, når jeg ser, hvordan pengene forvaltes. Ikke engang min folkepension ville jeg have gavn af – for da den først udbetales, når jeg dør, kan den ikke bruges til at betale for kræftbehandlingen. Og dør jeg, inden jeg går på pension, går den tilbage til staten. Min søn arver ikke min pension, men må nøjes med den arv, der tilfalder ham, efter at alle udgifter til behandlingen er betalt. 

At se samfundets penge – herunder mit eget bidrag over skatten – gå til spilde i gyldne gager til bureaukrater, der ikke overholder de mest basale principper for behandling af kræftpatienter…. Det gør mig ærlig talt gal. At der ingen garanti er for, at jeg får den behandling, som virker på mig, og som en læge anbefaler, jeg skal have – det kunne få mange til at opgive håbet. Og det er som Onkologisk Tidsskrift også tidligere har skrevet om, nøjagtig hvad der sker. Brystkræftpatienterne orker det ikke eller har ikke råd og dør så af en sygdom, som ville kunne behandles med Enhertu. Det er for ringe. Det må vi kunne gøre bedre.

enhertu