Chef i Muskelsvindfonden: "Folks ønske om dødshjælp handler mere om at få livshjælp"

I høringssvaret om det kommende lovforslag skriver Muskelsvindfonden også blandt andet:

"Det er Muskelsvindfondens erfaring, at ønske om dødshjælp fra for eksempel mennesker med Amyotrofisk Laterale Sklerose (ALS) oftere har baggrund i de livsvilkår, der tilbydes mennesker med ALS end i selve sygdommen. For eksempel mangelfuld praktisk hjælp, for få eller for sent bevilgede hjælpemidler/boligændringer og gentagne tovtrækkerier med de bevilgende myndigheder gør i mange tilfælde tilværelsen så utålelig for patienterne, at de ønsker livets afslutning, hvor de i stedet ville have mulighed for at ”føje år til livet” og ”liv til årene” trods en alvorlig og indgribende sygdom."

Får hjælp fra Svend Lings

Kvinden mener ifølge Kristeligt Dagblad, at hun oprindeligt blev stillet i udsigt af lægerne, at hun altid kunne frasige sig respiratoren, hvis hun en dag ikke længere fandt livet værd at leve. Det var en vægtig grund til, at hun dengang sagde ja. Men det løfte kan hun ikke længere finde nogen i sundhedsvæsenet, der vil efterleve.

Pensioneret overlæge Svend Lings, der er en del af det lille netværk Læger for Aktiv Dødshjælp, er ifølge Kristeligt Dagblad forarget over, at kvinden ikke kan få hjælp. Svend Lings er sigtet af politiet og har mistet sin autorisation, efter at han offentligt har fortalt om at have hjulpet mindst 10 mennesker med at dø. Han mener, at den unge kvindes sag udstiller lægers berøringsangst over for uhelbredeligt syges ønsker om at stoppe behandlingen og dø.

"For mig virker det meget groft og arrogant, at en voksen og velbegavet ung kvindes klare ønske om at dø bare bliver ignoreret og slået hen af hospitalet," siger Svend Lings.

Svend Lings har derfor på den unge kvindes opfordring hjulpet med at skrive en klage over forløbet til Styrelsen for Patientsikkerhed.

” Jeg kan godt sætte mig ind i Svend Lings' logik,” siger Jørgen Lenger, ”men jeg kunne mildt sagt godt have ønsket mig, at hans hjælpsomhed havde udtrykt sig ved at hjælpe hende med at leve frem for at hjælpe hende til at dø. Spørgsmålet er, om det er kvindens eller hans egen sag, han promoverer på den måde. Jeg indrømmer gerne, at det kan være en sej kamp at få den nødvendige hjælp, men vi er simpelthen nødt til at tage de kampe, og det er altså ikke umuligt at vinde dem, så kvinden kan få et godt liv ligesom massevis af andre mennesker med respirator. Hendes livsmuligheder er slet ikke udtømte,” siger han og understreger, at det ligger ’uendelig fjernt’ for Muskelsvindfonden på den måde at se døden som en mulighed.

”Derfor har vi også understreget i vort høringssvar, at lovforslaget ikke kan stå alene. Før dødshjælp overhovedet kommer på tale, må politikerne løse det problem, at samfundet i dag ikke tilbyder tilstrækkelig hjælp til at leve,” siger han.​

Læs også: