Et milliardløft til sundhedsvæsenet og en ny styringsmodel. Det er hovedresultatet af den aftale om regionernes økonomi i 2019, som Danske Regioner indgik i nat med regeringen.
“Et gedigent løft af sundhedsvæsenet,” siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, og sundhedsminister Ellen Trane Nørby kalder aftalen for ”banebrydende”.
Økonomiaftalen løfter sundhedsvæsenet med en milliard kroner ekstra, afskaffer endegyldigt produktivitetskravet på sygehusene og indfører en ny styring med såkaldt nærhedsfinansiering. Aftalen sikrer desuden 200 millioner kroner til psykiatriområdet.
De nye penge til sundhedsvæsenet skal direkte ud og gøre en forskel for patienter og personale, siger Stephanie Lose.
”Jeg er meget tilfreds med, at regeringen har lyttet til vores argumenter og anerkendt behovet for et substantielt løft til det sundhedsvæsen, som vi alle nyder godt af. Regionerne er garant for, at pengene bliver brugt forsvarligt til gavn for patienterne,” siger hun i en pressemeddelelse fra Danske Regioner.
Hun mener, at løftet er helt nødvendigt, fordi presset på hospitalerne stiger. Der bliver flere ældre, der kommer bedre og ofte dyrere behandlingsmetoder, og udgifterne til medicin stiger.
Væk med to procent produktivitetskravet
Regeringen og regionerne er også enige om endegyldigt at afskaffe kravet om ekstra produktivitet hvert år, som hospitalerne har været underlagt siden slut-90erne i en eller anden form. Derfor afskaffes produktivitetskravet på 2 pct. og aktivitetspuljen på 1,4 mia.
Netop afskaffelsen af produktivitetskravet har i årevis været kritiseret af regioner og sygehusledelser, som mente, at det førte til et alt for entydigt fokus på høj aktivitet – i stedet for bedre kvalitet for patienterne.
I stedet kommer en model, som skal flytte sundhedsvæsenet tættere på den enkelte borger og understøtte, at patienterne oplever mere sammenhængende behandlingsforløb. En ny såkaldt nærhedsfinansiering indfases fra 2019 og betyder blandt andet, at regionerne skal arbejde for mere brug af telemedicin, samling af ambulante besøg på færre dage, færre akutte genindlæggelser og flere behandlinger, der rykker tættere på borgerne.
"Vi står over for en meget markant omstilling af vores sundhedsvæsen, hvor en lang række sundheds og behandlingstilbud skal rykkes tættere på borgerne. Den markante styrkelse af det nære sundhedsvæsen starter med dette års økonomiaftale," siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby i en pressemeddelse fra Sundhedsministeriet.
Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner, glæder sig også over, at aftalen både betyder flere penge og en ny styring.
”Med økonomiaftalen sætter vi to streger under, at sundhedsvæsenet skal indrettes mere på borgernes præmisser. Vi kan f.eks. hjælpe flere borgere med KOL og diabetes hjemme, så de undgår mange hospitalsbesøg. Derudover giver aftalen psykiatrien et løft på 200 mio. kroner ekstra i 2019, der bl.a. skal bruges til øget kapacitet, både i børne- og voksenpsykiatrien,” siger Ulla Astman.
De regionale investeringer på sundhedsområdet bliver fastholdt på godt 7 mia. kr., så byggeriet af de nye supersygehuse kan realiseres. Samtidig er der etableret en statslig digitaliseringsfond, der skal understøtte, at regioner og kommuner får implementeret de nødvendige løsninger for at skabe sammenhæng for den enkelte patient på tværs af sektorer.
Fakta om økonomiaftalen:
I økonomiaftalen for 2019 er regeringen og Danske Regioner blevet enige om dette:
De regionale sundhedsudgifter løftes med 1.000 mio. kr. i 2019. De regionale sundhedsudgifter udgør i alt 114,4 mia. kr. i 2019.
Det regionale udviklingsområde løftes med 50 mio. kr. Udgifterne til regional udvikling udgør i alt 3,1 mia. kr. i 2019. Bl.a. tages højde for Aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet, der indebærer en opgaveomlægning for regionerne på erhvervsfremmeområdet.
De regionale anlægsudgifter udgør 7,36 mia. kr. i 2019.
Der fastsættes et loftsbelagt niveau for anlægsudgifterne (brutto) på 2,45 mia. kr. i 2019 med tillæg af afløb fra puljer med statsligt projekttilskud. Anlægsniveauet for kvalitetsfondsbyggeri udgør 4,8 mia. kr. i 2019. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at kvalitetsfondsbyggeriet fortsat realiseres i overensstemmelse med indgåede kontrakter og planer.
Med henblik på at fremme offentligt-privat samarbejde etableres en låne- og deponeringsfritagelsespulje på 400 mio. kr. i 2019. Der etableres en lånepulje til refinansiering af regionale afdrag inden for en ramme på 650 mio. kr. i 2019.
Det nuværende produktivitetskrav på 2 pct. på sygehusområdet afskaffes fra 2019. En ny styringsmodel for sundhedsområdet betyder en ny nærhedsfinansiering, der er betinget af, at regionerne leverer på konkrete mål for styrket sammenhæng og omstilling af behandling fra de specialiserede sygehuse.
Der er enighed om at igangsætte en analyse af regionernes it-drift.
- Kilde: Finansministeriet
Kommentarer fra Twitter:
Min datter får ca 100kr i lommepenge pr. md. Vi har forhandlet. Hun stiger nu til 101kr. Hun er glad, men hun ser det ikke som et historisk løft. Jeg har det på samme måde med #ØA19. Positivt med flere penge, men vi vil fortsat opleve et presset sundhedsvæsen! #sundpol#dkpolhttps://t.co/3VuR3Cfkw8
Vigtig aftale, der løfter sundsvæsenet med mere end en milliard og som sætter en ny retning med nærhed, tryghed og høj kvalitet for patienterne #sundhedpol
— Ellen Trane Nørby (@EllenTraneNorby) June 5, 2018
Ny økonomiaftale betyder 43 mio ekstra til psykiatrien i @Region_Midt . Pengene gør at vi kan give mennesker med psykisk sygdom en bedre behandling. Vi havde ønsket os mere - og gør det stadig. Men et par skridt i den rigtige retning kommer vi.#dkpol#sundpol#psykiatri
Spændende økonomiaftale med @regionerne. Mon ikke #nærhedsfinansiering vil være første skridt mod en omfattende og nødvendig struktur-reform i sundhedsvæsenet. Fælles ledelse af den sundhedsindsats der burde hænge sammen. #dkpol#sundpol#dksundhed
— Leif Vestergaard Pedersen (@Leif_VP) June 5, 2018
