Mangel på læger og ressourcer betyder ifølge scleroseklinikker landet over, at de ikke kan tage patienter ind til kontroller med den frekvens, som behandlingsvejledningerne foreskriver. Ifølge Scleroseforeningen oplever patienter med attakvis sclerose ofte at få udskudt eller aflyst kontroller, og en undersøgelse blandt foreningens medlemmer viser, at op mod 40 procent af patienter med progressiv sclerose sjældent eller aldrig bliver tilset af en specialist.
Situationen er ifølge både læger og patientforeningen utilfredsstillende, men meldingerne kommer bag på formand for Folketingets sundhedsudvalg Liselott Blixt (DF).
Det var hende, der sidste år lagde pres på, for at få gjort status over scleroseområdet, hvilket blandt andet førte til, at Sundhedsstyrelsen udgav statusrapporten ’Indsatsen for patienter med Multipel Sclerose i Sundhedsvæsenet’. Rapporten fokuserer hovedsageligt på rehabiliteringsindsatsen og omfatter ikke data, der kan påvise de problemer, som scleroselægerne beskriver, og ifølge Sundhedsstyrelsen er der ikke planer om yderligere undersøgelser af området. Det ærgrer Liselott Blixt, at opråbet om scleroseklinikkerne først kommer nu.
”Det er første gang, jeg hører, at der er problemer på klinikkerne, og det er lidt synd at komme med det nu i stedet for, da vi arbejde rapporten,” siger Liselott Blixt.
Statusrapporten viste, at der på trods af, at der i satspuljeaftalen 2014 blev afsat 15 mio. kr. ekstra til en midlertidig udvidelse af fritvalgsordningen til specialiseret rehabilitering på sclerosehospitalerne, stadig var lang ventetid på at komme til, og på den baggrund blev der afsat yderligere 33 mio. kr. ekstra til rehabiliteringen på sclerosehospitalerne i den seneste satspuljeaftale. Rapporten viste ikke, at der er problemer på klinikkerne, og der er derfor heller ikke efterfølgende sat penge af til at finde løsninger. Liselott Blixt oplyser dog, at hun nu arbejder på en handlingsplan for sclerosepatienter, som dækker alle aspekter af området.
Samtidig sætter hun spørgsmålstegn ved, om regionerne sætter penge nok af til sclerosebehandlingen, hvis klinikkerne ikke kan følge med.
”Når der bliver indgået en økonomiaftale, så har regionen sagt ja til en aftale om, hvilke opgaver der skal løses inden for udrednings- og behandlingsgarantien, og jeg har ikke hørt, at der mangler penge på scleroseklinikkerne. Det er nyt for mig,” siger hun.
Ligesom Sundhedsstyrelsen henviser Liselott Blixt til, at scleroseklinikkerne er regionernes ansvar.
”Regionen skal følge behandlingsvejledningerne. De kan selvfølgelig ikke fremskaffe neurologer, hvis der mangler neurologer på landsplan, men det er deres ansvar og det ligger i sundhedsaftalen, at de skal løse det område lige så vel, som de skal løse de andre områder,” siger Liselott Blixt.
Men det er for nemt blot at pege på regionerne, mener formand for Danske Regioner Bent Hansen (S).
”Det er et forventeligt synspunkt, men det er ikke konstruktivt at sige, at klinikkerne skal løse opgaverne, selv om der er mangel på neurologer. Sådan er virkeligheden jo ikke. Man skulle hellere forsøge seriøst at finde ud af, hvilke reelle udfordringer der er, og hvordan vi løser dem,” siger Bent Hansen.
Formanden for Danske Regioner kender ikke omfanget af de udfordringer, som både Scleroseforeningen og scleroseklinikkerne fortæller om. Han kender til den generelle mangel på neurologer og stigende antal patienter i neurologisk behandling, men han mener, at der er behov for en uvildig undersøgelse, før man kan konkludere, at scleroseklinikkerne mangler ressourcer.
”Inden man anerkender udfordringen, skal man have en fælles udredning, der dokumenterer de eventuelle problemer. Det er rigtig vigtigt, at man angriber det uvildigt, så vi ikke handler ud fra et partsindlæg,” siger Bent Hansen.
Han afviser ikke, at scleroseklinikkerne kan være i knibe.
”Der er ingen tvivl om, at der er et pres på scleroseklinikkerne, for sclerosebehandlingen er et svært og tungt område, hvor der overraskende nok kommer flere og flere patienter, og det er samtidig et af de områder, hvor vi mangler speciallæger. Man burde undersøge, om der er findes løsninger rundt omkring, som kunne udbredes til de andre klinikker, for man skal have et rigtigt stærkt grundlag for at komme igennem med et budskab om, at man mangler penge, men jeg ville lytte meget til de løsninger, en uvildig afdækning af området ville komme med,” siger Bent Hansen.
