Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Danske Regioner foreslår: 1.000 sygeplejersker skal bygge bro i sundhedsvæsenet

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Nyheder.

Alle borgere, der har behov for støtte i sundhedsvæsenet skal have ret til en personlig brobyggersygeplejerske tilknyttet, der kan sikre sammenhæng, overblik og tryghed for patient og pårørende, forslår Danske Regioner.

1.000 brobyggersygeplejersker skal hjælpe ældre, kronikere, multisyge og psykiatriske patienter, der jævnligt er i kontakt med sundhedsvæsenet på tværs af kommune, region og almen praksis. 

"Vi skal hjælpe folk med at finde vej i et sundhedsvæsen, der kan virke uoverskueligt. Der skal være en brobyggersygeplejerske tilknyttet til dem, der har behovet. Det skal aldrig være patienten eller de pårørende selv, der har opgaven med at være budbringer mellem afdelinger og myndigheder i sundhedsvæsenet," siger Stephanie Lose (V), der er formand for Danske Regioner.

Brobyggersygeplejerskerne skal kobles til patienten allerede ved indlæggelse på hospitalet og på den måde være et kendt ansigt i et system, hvor en patient typisk vil møde mange forskellige sundhedspersoner. De skal bl.a. hjælpe borgerne med kontakten til lægerne og sørge for, at hospitalsbehandling bliver fulgt op af den rigtige hjemmesygepleje.

Men det er særligt, når patienten udskrives fra hospitalet, at brobyggersygeplejersken kommer til at spille en stor rolle. For her overgår patienten til kommunalt regi og i den overgang, er det vigtigt at sikre at oplysninger om patientens helbred og behov er overbragt, så kommunen kan handle.

En analyse fra Danske Regioner viser, at omtrent 2,8 millioner danskere er i kontakt med et hospital i løbet af et år. Ca. 10 pct. af de patienter er også i kontakt med det kommunale sundhedssystem – i form af f.eks. forebyggende hjemmebesøg, personlig pleje, genoptræning vedligeholdende træning, hjemmesygeplejersker eller bopæl på et botilbud.

Det er de patienter, som de 1000 brobyggersygeplejersker skal sikre bedre sammenhæng for.

"Brobyggersygeplejersken kan allerede før patienten bliver udskrevet tage fat i kommunen og aftale, at hvilke ting, der er brug for, for at man kan klare sig i hjemmet. På den måde bliver ingen patienter, der er færdigbehandlede udskrevet uden kommunen har arrangeret og skabt forhold, som patienten har brug for," siger Stephanie Lose.

En landsdækkende ordning med 1.000 brobyggersygeplejersker er ikke gratis. Det vil komme til at koste op imod 500 mio. kr. på at drive ordningen på landsplan, men der bruges allerede penge både i regioner og i kommuner på koordinationsopgaver, og derfor vil behovet for nye midler være lavere. Danske Regioner lægger vægt på, at ordningen bliver finansieret i fællesskab mellem regioner og kommuner for at sikre et fælles ejerskab og en reel brobygning mellem sektorerne.

"Vi har ikke råd til at lade være. Denne ordning vil holde hånden under de mange patienter, der i dag risikerer at falde mellem stolene i sundhedsvæsenet. Manglende sammenhæng har også en pris. Det skaber utryghed for patient og pårørende og frustration hos medarbejderne," siger Stephanie Lose og tilføjer:

"Vi forventer, at brobyggersygeplejerskerne vil spare både sundhedsvæsen og patienter for overflødige kontakter og reducere unødvendige genindlæggelser. Det er alt sammen noget, som i den anden ende giver en økonomisk besparelse."

Forslaget kommer kort tid før regeringens bebudede sundhedsreform, hvor et fokus netop vil være bedre sammenhæng mellem hospitaler og kommuner. Regionernes rolle i det fremtidige sundhedsvæsen i Danmark bliver en af de helt store jokere i sundhedsreformen.

Tags: detnæresundhedsvæsen