Formand for ulykkesramte: ”Vi skal hellere tale om aktiv livshjælp end om aktiv dødshjælp”
I dag, 16. september, står den kontroversielle, pensionerede læge Svend Lings foran Danmarks højeste retsinstans. Her skal hans sag om medvirken til selvmord afgøres – det som han selv kalder for aktiv dødshjælp. I UlykkesPatientForeningen går formanden i rette med Svend Lings. Han mener, at aktiv dødshjælp er en glidebane, og at det nu og på sigt vil udvande værdien af et liv.
Flere gange har han debatteret med den kontroversielle læge, Svend Lings, som i strid med den danske lovgivning har hjulpet uhelbredeligt syge patienter til at dø. Janus Tarp, formand for UlykkesPatientForeningen er stålsat. For ham er der ingen tvivl om, at hvis Danmark først siger ja til aktiv dødshjælp, så er vi ude på en glidebane, hvor antallet af patienter, som kvalificerer sig til at modtage hjælpen, vil stige støt over tid.
”Jeg er helt klar over, at som lovgivningen er i dag, så er der nogle muligheder, for at udøve passiv dødshjælp, altså ved hjælp af smertedækning at hjælpe et menneske ud af livet og ind i døden. Men jeg er lodret uenig og stormodstander af, at vi udøver aktiv dødshjælp. For hvem bestemmer, hvad der gør et liv værd at leve? Det vil vi gerne alle selv bestemme, men udfordringen er, at når vi taler om aktiv dødshjælp, så skal vi have nogen til at hjælpe os. Vi inddrager andre i handlingen, og derved værdisætter vi også liv på en måde, som jeg slet ikke bryder mig om,” siger han.
Janus Tarp, som i dag er 46 år, ville selv være i målgruppen for aktiv dødshjælp, men han lever og har siden sin cykelulykke som 14-årig levet et godt liv, som han ikke ville være foruden – også selv om han er lam fra skuldrene og ned og ikke selv kan trække vejret:
”Hvis lovgivningen havde tilladt aktiv dødshjælp, da jeg var barn, og hvis mine forældre ikke havde været stærke til at stå imod, så havde jeg måske ikke været her i dag. Den tanke gør mig utroligt trist.”
Målgruppen vokser over tid
I forhold til afgrænsning af målgruppen ser Janus Tarp et åbenlyst problem. For det første vil det vær vanskeligt at fastsætte målgruppen: Hvem kvalificerer sig til at modtage aktiv dødshjælp? Dernæst viser al erfaring fra udlandet, at målgruppen vokser over tid således, at flere og flere vil kunne modtage aktiv dødshjælp, fastslår Janus Tarp:
”Holland er et klasseeksempel. De indførte aktiv dødshjælp i 2002. Den gang var der vel et par hundrede om året, som kunne få hjælp. I dag er målgruppen langt større og omfatter for eksempel både mindreårige børn og psykisk syge. Det er minimum 6000 om året, som modtager aktiv dødshjælp i Holland i dag. Det viser bare, at lovgivningen er svær at afgrænse.”
Hvad er et menneskes liv værd?
Ifølge Janus Tarp er det netop der, vi rører ved et helt fundamentalt etisk spørgsmål: Nemlig, hvad er et menneskes liv værd?
”Jeg mener, at vi udvander værdien af et liv og understøtter opfattelsen af, at enhver er ansvarlig for sit eget liv. Det er i mine øjne meget betænkeligt. Jeg vil langt hellere tale om aktiv livshjælp end aktiv dødshjælp. Ved at indføre aktiv dødshjælp spiller vi i mine øjne fallit i forhold til at give vores medmennesker støtte og hjælp til at leve et liv, som godt kan være værdifuldt til trods. Det gælder både samfundet som helhed, men også når det handler om forholdet til vores nære.”
Medmenneskeligt at hjælpe et andet menneske videre i livet
Janus Tarp så langt hellere, at man i Danmark intensiverede den palliative indsats:
”Jeg tror, at det i hvert fald til en vis grad vil reducere en del af behovet for at indføre aktiv dødshjælp,” siger han.
Uanset, så er Janus Tarp ikke og bliver heller aldrig enig med Svend Lings og andre fortalere for aktiv dødshjælp, understreger han:
”Svend Lings mener, at det er medmenneskeligt at hjælpe et andet menneske ud af livet og ind i døden. Jeg mener omvendt, at det er medmenneskeligt at hjælpe et andet menneske videre i livet.”
LÆS OGSÅ:
Om en uge, den 16. september, kommer spørgsmålet om aktiv dødshjælp for Højesteret. Den kontrovers
Tags: aktiv dødshjælp, aktivdoedshjaelp, aktivdod