Science Stories udspiller sig både på nettet og i den virkelige verden. På nettet i form af videofortællinger og podcasts om forskning i forskellige emner som for eksempel virus, bakterier, solsystemet og kartoflers proteinindhold. I virkelighedens verden i form af saloner, hvor man kan tilbringe næsten tre timer sammen med en naturvidenskabelig forsker, som har noget vigtigt på hjerte. Salonerne arrangeres i forårs- og efterårssæsoner omkring et udvalgt tema, som præsenteres over fire aftener med det formål at vise, hvordan forskellige grene af videnskaben kan belyse forskellige aspekter af samme sag. Dette forårs tema er resistente bakterier og infektioner.
Blandt de tre podcasts, der er publicered i år, er podcasten Den spanske Syge, hvori videnskabsjournalisten Jens Degett samtaler med professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitetscenter om globale pandemier med udgangspunkt i især Den Spanske Syge, som i 1918 og 1919 betød, at et sted mellem 6.000 og 14.000 danskere og godt 50 millioner mennesker på verdensplan døde af influenzaen. To til fire gange flere, end der blev dræbt på slagmarkerne under 1. verdenskrig.
Den Spanske Syge opstod trods navnet ikke i Spanien, men formentligt enten i militærlejre i USA, i de europæiske skyttegrave, og eller som Corona-virus i Kina ifølge Lone Simonsen, som blandt andet har forsket i, hvorfor så forholdsvis få danskere døde af influenzaen, som spredte sig over hele verden i løbet af nogle få måneder, hvor den gennemsnitligt slog mellem en og to procent ihjel. Dødeligheden varierede dog fra land til land, og i Danmark var procenten for eksempel 0,2, mens den i andre lande var tæt på et tocifret tal.
Én af forklaringerne på, at Danmark slap så relativt billigt, er, ifølge Lone Simonsen, at Danmark allerede i foråret og sommeren 1918 blev ramt af en tidlig bølge af Den spanske Syge, og mange således var immuniserede, da influenzaen i samme efterår kom tilbage i en anden bølge, hvor den havde muteret og var blevet endnu mere farlig. I lande hvor førstebølgen ikke var nået frem, døde op til 10 procent – for eksempel i det mennesketomme Alaska.
Men podcasten danser rundt om Corona-virus som om den varme grød. Corona-virusset bliver nærmest kun nævnt i bisætninger og oplagte opfølgende spørgsmål til Corona bliver aldrig stillet. Forunderligt, og som lytter kan man kun tænke, at Lone Simonsen må have betinget sig, at samtalen primært skulle dreje sig om hendes forskning i Den Spanske Syge, og hvad man kan lære af den i dag i forhold til Corona. Og ikke om Corona som sådan. I så fald ville det have klædt podcasten, at denne aftale var blevet lagt åbent frem, så man ikke som lytter venter på noget, som aldrig kommer, nemlig for eksempel hendes vurderinger af dens farlighed og evne til spredning.
Hvis ikke der foreligger en sådan aftale, er det mere end mærkeligt, at værten ikke spørger mere ind til Corona-virus, end han gør, for han er tydeligvist ellers godt nok inde i sit stof. Det er ikke fordi, Corona er gået hen over hovedet på ham, at han ikke stiller de mange spørgsmål, som man som lytter forventer.
Men når det er sagt, og skuffelsen har lagt sig over ikke at høre mere tungt forskningsnyt om Corona fra en professor, som ellers ligeså tydeligt også kan sit stof og har gjort sig tanker, så er det samtidigt også lidt befriende, at Lone Simonsen afholder sig fra gæt og formodninger, som meget omkring corona-virus i sagens natur fortsat må være i den nærmeste tid. I stedet holder hun sig til det, som hun har forsket i og ved noget om, nemlig Den Spanske Syge. Et valg, som sådan set også klæder en podcast serie, som udkommer under brandet Science Stories – uanset hvor frustrerende en oplevelse, det er at være i rum med en kvalificeret ekspert, som ikke fuldt ud bidrager med det, man forventer og håber på.
Men for den tålmodige lytter, som ikke opgiver på grund af den udeblivende snak om Corona, er der alligevel noget at lære om Corona fra forskningen i Den Spanske Syge. For eksempel, at influenza-vira ikke bare forsvinder, men kommer i flere bølger, så selv om Corona tilsyneladende måtte dø ud i løbet af forsommeren, så kommer den sandsynligvis tilbage igen til efteråret i en anden bølge, hvor den kan vise sig at være endnu mere dødelig end den er nu – ligesom Den Spanske Syge var i dens anden bølge i store dele af verdenen. Så skal man i virkeligheden opsøge smitten nu, hvis man får muligheden for at opnå immunitet overfor en potentielt mere farlig bølge? Eller skal man gøre alt, hvad man kan for at undgå smitten, selv om Lone Simonsen siger, at det stort set er umuligt at undgå den i kraft af de tilbagevendende bølger?
Disse oplagte spørgsmål giver programmet ikke svar på. Ligesom vi heller ikke får svar på, om den eneste mulighed for, at vi hver især kan undgå Corona måske er en vaccine, som den, der nåede at komme under anden bølge af svineinfluenzapandemien, også kaldet Influenza A (H1N1) for 11 år siden i 2009-pandemien?
Lone Simonsen betegner Corona som en fugleinfluenza, der mest af alt opfører sig som et forkølelsesvirus, og som derfor spreder sig gennem luften ved nys og host, hvilket man fornemmer bekymrer hende, da virus med den smitteform har, hvad der skal til for at sprede sig effektivt blandt mennesker. Altså resultere i en pandemi ud fra devisen om, at et nys i Kina kan blive til en epidemi i andre verdensdeles lande, som det skete under Den Spanske Syge.
Et af de mere overraskende aspekter, som Lone Simonsen også fandt i sin forskning i Den Spanske Syge, som hun iøvrigt siger, at vi kan lære meget af i dag, var, at influenzaen for eksempel i Danmark primært var dødelig for raske unge mennesker mellem 20 og 40 år. Børn og ældre, som ellers ofte er de hårdest ramte af influenza, døde sjældent.
Til et spørgsmål fra videnskabsjournalist Jens Degett, om hvor vidt en især i USA cirkulerende forestilling om, at Corona-virusset er konsekvens af eksperimenter med virus til biologisk krigsførelse, kan være korrekt, ler Lone Simonsen højt og benægtende. Det ville man have kunnet spore med de moderne genteknikker, hvis det forholdt sig sådan, forklarer hun og tilføjer, at man til gengæld nu mener at have sporet, at virusset allerede i efteråret var på spil i Kina, men i en formentligt mildere variant.
Science Stories er et spændende projekt i sit forsøg på at demokratisere adgangen til videnskabernes verden og vil være et rigtigt godt bud på, hvor man på et tidspunkt kan hente god information om Corona, når Jens Degett, eller en anden af projektets videnskabelige journalister, laver en ny podcast om emnet med en mere Corona-åbenmundet ekspert. For det må man kunne forvente, at redaktionen gør, for denne kan ikke stå alene. Men indtil da så hør alligevel Lone Simonsen, som alt andet lige er en god fortæller
Hør podcasten her:
https://www.sciencestories.dk/da/artikler/den-spanske-syge
Salonerne
Under science stories er også de videnskabelige saloner. Det er en række samtaler med førende forskere om vigtige spørgsmål i vores tid. Det er et sted, hvor forskere kan præsentere deres arbejde for publikum med mulighed for spørgsmål og diskussion mellem forskeren og publikum.
Salonerne arrangeres i forårs- og efterårssæsoner omkring et tema som præsenteres over fire aftener.
De videnskabelige saloner i foråret 2020, som også er støttet af Novo Nordisk Fonden, handler i forårssæsonen om resistente bakterier.
Professor, Hans Jørgen Kolmos, Odense Universitetshospital:
”For hundrede år siden var det almindeligt at dø af tuberkulose, lungebetændelse, syfilis, tyfus, blodforgiftning og andre bakteriesygdomme. De sygdomme, der slog flest mennesker ihjel den gang, kan vi i dag behandle helt rutinemæssigt. Antibiotika er den mest effektive medicin, vi nogensinde har haft, og hele vores sundhedssystem bygger på det. Mange af vores største medicinske fremskridt som organtransplantation, kræftbehandling, og behandling af for tidligt fødte børn, kunne ikke lade sig gøre uden antibiotika. Vi må ikke være skødesløse med antibiotika, og der bliver ikke lavet nye antibiotika mere, fordi medicinalindustrien har mistet interessen for vores vigtigste medicin.
Hvordan ser fremtiden ud, kan vi finde nye antibiotika, er der nye behandlinger på vej?”
Resistens: Hjælp, der er ikke mere medicin - men masser af bakterier!
Videnskabssalonerne vil blive afholdt på Litteraturhuset på Vandkunsten i Nybrogade 28 i København
16. april 2020 19:30 - 21:30
Klinisk forskningslektor, Christian Schønning, Institut for Klinisk Medicin, Amager-Hvidovre Hospital
"Vi hører dagligt i medierne om den voksende forekomst af antibiotikaresistente bakterier, som MRSA, CPO og VRE og infektioner lægerne står magtesløse overfor.
Men resistens har eksisteret i millioner af år, og antibiotika og resistens er to sider af samme sag. De er begge en del af den kemiske krigsførelse der foregår mellem mikroorganismer i naturen som en del af deres kamp for at overleve.
Vi får flere og flere resistente bakterier på vores sygehuse, samtidigt bliver de resistente overfor en stadig større del af vores lægemidler, og resistensen kan sprede sig, så almindelige bakterier kan blive resistente ved at vokse sammen med resistente bakterier.
Hvad kan vi gøre for at bremse udviklingen. Hvilke typer af resistente bakterier udgør den største trussel i fremtiden. Hvad betyder det for vores sundhed?”
Resistens: Vi bliver hvad vi spiser
Videnskabssalonerne vil blive afholdt på Litteraturhuset på Vandkunsten i Nybrogade 28 i København
14. maj 2020 19:30 - 21:30
Professor, Frank Møller Aarestrup, DTU
”Landbruget bruger dobbelt så meget antibiotika i deres produktion, som vi bruger til at behandle mennesker med i Danmark. Vi ved at øget forbrug af antibiotika skaber mere resistens, og vi ved at resistens kan overføres mellem bakterier.
Kan landbruges resistente bakterier gøre os mennesker syge og kan deres resistens overføres til bakterier som kan gøre os syge? Er det nødvendigt at risikere vores vigtigste medicin for at kunne opretholde et intensivt husdyrbrug? Er det muligt at bevare en fødevareproduktion uden at sprede resistente bakterier?”
Resistens: Lort skal redde os?
Videnskabssalonerne vil blive afholdt på Litteraturhuset på Vandkunsten i Nybrogade 28 i København
11. juni 2020 19:30 - 21:30
Afdelingslæge, klinisk lektor, Andreas Munk Petersen, Hvidovre Hospital
”Vi kan blive syge når antibiotika har ødelagt balancen i vores naturlige bakterieflora, og en af de bedste behandlinger vi har mod den sygdom er bakterier fra en rask person i form af lort. Det hedder fæcestransplantation og det bruges på Hvidovre Hospital og på Skejby Sygehus i Århus. Vi kan bruge levende bakterier til at behandle sygdomme, og genoprette balancen blandt de bakterier der lever naturligt på vores krop, det hedder probiotika.
Hvilke sygdomme kan vi behandle med lort? Hvordan kan vi bruge levende bakterier til at forbedre vores sundhed? Kommer vi til at bruge flere bakterier til at behandle sygdomme i fremtiden?”
Om alle salonerne:
Dørene åbner kl. 19.00 og fra 19:30 til 20:30 bliver aftenens gæst interviewet af værten. Derefter er der en kort pause fulgt af en dialog mellem publikum og aftenens gæst indtil afslutningen kl. 21:45.
Billetter kræves: Billetten inkluderer et glas vin pr. deltager. Prisen er DKK 75 (+ DKK 10,61 gebyr) og kan købes på forhånd på: billetto.dk.
