Regeringens forslag til en finanslov for 2021 er præget af coronapandemien, der fortsat skaber både sundhedsmæssig og økonomisk usikkerhed herhjemme og verden over.
Derfor vil regeringen med sit forslag blandt andet sikre en reserve til genstart af dansk økonomi og særlige udfordringer afledt af COVID-19 på 9,2 mia. kr. Coronareserven skal både gå til at sikre danske arbejdspladser samt til sundhedsvæsen, økonomisk genopretning og til at betale coronavaccinerne, når de kommer.
Regeringen ventes at finansiere finansloven først og fremmest ved at tillade et milliardstort underskud på de offentlige finanser næste år.
"Vi ser ind i en fremtid præget af stor usikkerhed skabt af den verdensomspændende coronakrise. Vores forslag til finansloven 2021 er en corona-finanslov, hvor regeringen sætter retningen for vores vej ud af krisen og lægger linjerne til en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi. Det, der er på spil, er danskernes arbejdspladser, og det er lige nu regeringens vigtigste prioritet at sikre dem," siger finansminister Nicolai Wammen (Soc), der har fremlagt forslaget til finanslov mandag middag.
Prioriteringerne sker på et bagtæppe af en økonomisk krise, hvor regeringen ifølge Økonomisk Redegørelse venter et fald i BNP på 4,5 pct. for hele 2020. For 2021 ventes en vækst i BNP på 4,2 pct. Der er dog fortsat betydelig usikkerhed for dansk økonomi. Det gælder ikke mindst eksporten.
"Corona er desværre et nyt vilkår, som vi må leve med i en tid fremover. Der skal ikke herske tvivl om, at Danmark også økonomisk er alvorlig ramt. Derfor fastlægger regeringen sammen med finanslovforslaget for 2021 en ny ramme for den økonomiske politik frem mod 2025, så vi kan bekæmpe arbejdsløshed og sætte gang i hjulene inden for ansvarlige rammer," siger Nicolai Wammen.
Nicolai Wammen havde allerede lørdag gjort det klart, at den såkaldte forhandlingsreserve, hvor partierne kan komme med deres særlige ønsker, ville blive mindre end sidste år.
Da havde regeringen afsat en reserve på 2,1 milliarder kroner i sit finanslovsforslag. Men reserven er i årets finanslovsforslag barberet ned til 1,5 milliarder kroner.
Regeringen lægger op til, at dette beløb til forhandlingsreserven skal gælde for finanslovene fra 2021 til og med 2024.
Læger om finanslovsudspil: Afgørende at styrke sundhedsvæsenet
Lægeforeningens formand Camilla Noelle Rathcke er glad for, at regeringen vil dække de huller, epidemien med corona har slået og kommer til at slå i økonomien.
”Det er både godt og nødvendigt, at regeringen vil sætte penge af til coronaregningen. Det fortjener anerkendelse. Sundhedsvæsenet har i særlig grad været igennem store omvæltninger, der kræver enorme ressourcer at håndtere. Derfor er det godt med ”krigskassen” og det fortsatte fokus på at sikre, at sundhedsvæsenet har kapacitet til at tage hånd om patienterne,” siger Camilla Noelle Rathcke.
”Epidemien har gjort det tindrende klart, hvor vigtigt det er for et samfund med et velfungerende sundhedsvæsen. Det er godt, at regeringen har set behovet for at give de centrale myndigheder flere muskler til at bekæmpe epidemien. Folketinget skal nu holde dampen oppe ved at styrke og udbygge sundhedsvæsenet på langt sigt. Coronavirus går ikke væk igen lige med det samme. Samtidig stiger udgifterne til nye behandlinger, der redder og forbedrer liv, og flere længere med behandlingskrævende sygdomme. Derfor er det vigtigt, politikerne har for øje, at der er brug for et langsigtet løft af sundhedsvæsenet. Ellers vil patienterne opleve et gradvist forringet sundhedsvæsen," understreger Lægeforeningens formand.
Regeringen fastholder det offentlige forskningsbudget på 1 procent af BNP svarende til 23,5 milliarder kroner i 2021. Regeringen lægger op til at reducere det "almindelige" offentlige forskningsbudget med ca. 700 mio. kr. Dette vil betyde færre penge til sundhedsforskning, med mindre der sker en klar prioritering af sundhedsforskning, når der skal forhandles forskningsreserve, som indgår i de 23,5 mia. kr.
Camilla Noelle Rathcke mener, at der er behov for at investere langt mere i sundhedsforskning, end der er lagt op til i regeringens udspil.
”Det er sundhedsforskning, som blandt skal give os vacciner og behandlinger af både coronavirus plus en lang række andre sygdomme. Det kommer til at gå ud over patienterne, som går glip af resultaterne af ny forskning. I stedet for at spare bør man opgradere på klinisk forskning,” siger Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke.
