Professor om brug af genterapi: Træd varsomt
Selv om genterapier har et ‘kæmpe potentiale’ og på sigt kan levere flere kurative behandlinger til både folkesygdomme og sjældne lidelser, er det ikke mirakelkure. Historien vidner om, at nogle af dem kan udløse alvorlige bivirkninger og selv dødsfald, pointerer professor.
Træd varsomt ved godkendelsen og indførelsen af nye genterapier. Sådan lyder det fra Thomas G. Jensen, der som professor i medicinsk genetik ved Aarhus Universitet har brugt hele sin forskningskarriere på at udvikle nye genterapier og kortlægge deres fordele og ulemper. Af samme grund fulgte han interesseret med i forespørgselsdebatten om genterapier i folketingsalen i fredags.
“Genterapi er et utroligt spændende område, da det ser ud til, at teknologierne kan bruges til en række forskellige sygdomme. Men det er også vigtigt at understrege, at det er en ny behandling, som kan have alvorlige bivirkninger, som vi på nuværende tidspunkt ikke nødvendigvis kender omfanget af. Så Danmark skal ikke gå for hurtigt frem - vi skal være omhyggelige og følge de patienter, der bliver behandlet. Vi skal forske intensivt i området for at finde ud af, hvordan det går,” siger Thomas G. Jensen, der har fulgt udviklingen af genterapi, lige fra han som ung lægestuderende blev nysgerrig på genteknologi. Nu står han som leder af Institut for Biomedicin i spidsen for instituttets ca. 500 ansatte, hvoraf omkring 50 forskere undersøger forskellige teknikker og behandlingsformer med genterapi.
Han fortæller, at der gennem genterapiens 30 år lange historie har været flere behandlinger med voldsomme bivirkninger, som man ikke har regnet med, det være sig bivirkninger fra immunsystemet og bivirkninger i form af kræft. Da de første genterapier blev indført tilbage i 90’erne, viste det sig overraskende, at de kunne udløse en kraftig reaktion fra immunsystemet. Og i 1995 døde amerikaneren Jesse Gelsinger efter at være blevet behandlet med genterapi. Gelsinger led af ornithintranscarbamylase-mangel - en genetisk sygdom, der gjorde ham ude af stand til at metabolisere ammoniak, som er et biprodukt af proteinnedbrydning.
Op gennem nullerne var der ligeledes en række patienter - heriblandt børn i Paris og London - der fik uønskede sideeffekter af genterapi ved at udvikle kræft. De gener, som patienterne havde fået tilført under terapierne, satte sig uheldige steder i deres arvemasse og forstyrrede gener, der kontrollerede cellernes vækst. Og så sent som i 2020 fik en gruppe patienter en uventet kraftig reaktion fra immunsystemet overfor behandlingerne - reaktioner, som man stadig ikke helt kan forklare, men som man mener udspringer af nogle af de vektorer, man bruger til at overføre et nyt gen til patienten.
Det åbnede ifølge Thomas G. Jensen lægers og forskeres øjne for nødvendigheden af at være forsigtig. Og så har man gennem årene udviklet metoderne, så de blev bedre.
Tags: genterapi


