Store forskelle i forekomsten af senfølger hos kræftoverlevere
Næsten alle organsystemer kan påvirkes af kræftbehandling, og der er stor variation i forekomst og manifestation af senfølger hos kræftoverlevere.
Det konkluderer en rapport fra Sundhedsstyrelsen omhandlende landtidskonsekvenser af kræft og kræftbehandling.
Afdækningen består blandt andet af en statistisk analyse af overlevelsen hos 152.224 danske kræftoverlevere, der er diagnosticeret fra 1. januar 2009 til 31. december 2014, samt betydningen af sociodemografiske og helbredsmæssige forhold på overlevelsen. Afdækningen baserer sig også på en systematisk søgning af international og national videnskabelig litteratur, der er publiceret i perioden 2000-2017 omhandlende senfølger efter kræft og andre forhold af betydning for kræftoverlevere. I alt blev 239 publikationer udtaget.
Gennemgangen viser, at nogle senfølger er specifikt knyttet til de enkelte behandlinger og rammer særlige organer eller kræftpatienter, mens andre senfølger er mere universelle og rammer mere bredt. Sammenfattende lyder det i rapporten, at det er sandsynligt, at majoriteten af kræftoverlevere vil opleve senfølger i årene efter kræftbehandlingen. Mange af disse vil være milde og håndterbare, men en del af kræftoverleverne vil opleve svære senfølger, som kan have stor betydning for den enkelte kræftoverlever.
Resultatet af overlevelsesanalysen viser, at cirka 60 procent af kræftpatienter er i live fem år efter diagnosen. Der er et tydeligt billede af, at overlevelsen efter kræft rammer populationen skævt, idet der er en bedre overlevelse for kvinder samt for de overlevere, der havde de højeste indkomster. Der var også store forskelle i overlevelsen i forskellige diagnosegrupper i årene efter diagnosen. De grupper, der har den bedste overlevelse, er overlevere efter testikelkræft, modermærkekræft, brystkræft og prostatakræft. Den gruppe, der har den ringeste overlevelse, er lungekræftpatienter. På nær testikelkræft er det også de kræftsygdomme, som flest danskere rammes af.
Næsten 40 procent af kræftpatienter lider af andre sygdomme (komorbide) på tidspunktet for kræftdiagnosen, hvilket kan komplicere behandlingen og forløbet derefter. Analysen viser, at patienter med komorbid sygdom har ringere overlevelse sammenlignet med de patienter, der ikke har komorbiditet ved kræftdiagnosen, og at overlevelsen var ringere, jo flere komorbide sygdomme patienten havde. En mindre del af patienterne, der ikke har komorbiditet ved kræftdiagnosen, udvikler ny komorbiditet i årene efter behandlingen - senfølger. Samtidig har de patienter der har komorbiditet, når kræftdiagnosen stilles, en relativt større risiko for at få yderligere komorbiditet i årene efter behandlingen.
Tags: Kræft, Sundhedsstyrelsen, senfølger, dethelemenneske
