Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Nye blodtryks-grænser i USA giver debat i Danmark

Skrevet af Berit Andersen den . Skrevet i Nyheder.

Grænsen for forhøjet blodtryk vil formentlig blive genstand for diskussion også herhjemme, efter at amerikanerne for nylig ændrede grænsen. I de nye amerikanske retningslinjer betragtes et blodtryk på mere end 130/80 nu som værende for højt, hvor grænsen hidtil har været 140/90.

I Danmark og resten af Europa er standarden fortsat 140/90.

”At sænke grænsen er for stort et skridt til, at vi herhjemme bare kan kopiere den amerikanske beslutning. De baserer deres beslutning blandt andet på SPRINT-studiet fra 2015. Og inden vi eventuelt ændrer noget herhjemme, er vi er nødt til at have en diskussion om, hvorvidt vi tolker dette studie på samme måde som i USA,” siger Gunnar Gislason, professor i kardiologi og forskningschef i Hjerteforeningen.

SPRINT-studiet viste, at dødsfald som følge af hjertekarsygdomme faldt 43 procent og som følge af hjertesvigt faldt 38 procent, da deres systoliske blodtryk blev sænket til under 120 frem for 140. Studiet blev, da det fremkom, genstand for megen debat blandt kardiologer og blev også mødt af udbredt kritik. Denne kom især fra de europæiske eksperter, som på flere måder har en lidt anden tilgang til blodtryk o.l. end amerikanerne, bl.a. i forhold til, hvornår man skal igangsætte hvilken behandling, og graden og antallet af events man skal risikere.

Næste version af de europæiske guidelines ventes til næste år.

Et spørgsmål om det er indsatsen værd

Når grænserne for forhøjet blodtryk sænkes, gør man samtidig mange flere syge og skaber et øget behov for medicinering. Derfor mener Gunnar Gislason, at det er vigtigt forinden at afklare, hvad man får ud af det, og om det er indsatsen værd. Får man f.eks. reduceret antallet af strokes, blodpropper og dødsfald som følge af hjertekarsygdom?

”Det er vigtigt at gøre sig disse forhold klart, da blodtryksmedicin jo også har bivirkninger, såsom at folk f.eks. bliver svimle og falder,” siger han.

Han forventer, at man både i Dansk Cardiologisk Selskab og i Dansk Hypertensionsselskab vil tage debatten om behovet for nye blodtryksgrænser herhjemme, ligesom han forventer, at man også på europæisk plan kommer til at tage stilling til spørgsmålet.

Langt hovedparten af de ældre skal på medicin

I USA medfører ændringen af retningslinjerne, at næsten hver anden voksen i USA lider af for højt blodtryk. Før var det en tredjedel af befolkningen. For dem over 65 år vil de nye grænser omfatte 80 procent af denne befolkningsgruppe. For denne gruppe har proceduren hidtil været, at de først begyndte at tage medicin, når deres blodtryk nåede over 150. Men nu er denne grænse 130.

Retningslinjerne i USA fastlægges i dag af The American Heart Association og The American College of Cardiology. Og formanden for forebyggelsesudvalget i ACC, Pamela Morris, sagde ifm. den nylige ændring:

”Jeg tror, det vil tilskynde patienterne til selv at gøre mere for at forebygge og klinikerne til at være mere energiske i deres forsøg på at ordinere livsstilsændringer.”

Hun understregede, at livsstilsændringer er hjørnestenen i behandling af for højt blodtryk, men også, at patienter, der vurderes at være i høj risiko for kardiovaskulære problemer, skal gives medicin.

Blandt de amerikanske kritikere af de nye retningslinjer høres især argumentet om, at man hellere skulle have satset på, at de tidligere retningslinjer rent faktisk blev efterlevet.

Tags: højt blodtryk, Gunnar Gislason