“Som medlemmer af følgegruppen spørger vi, hov, er det ikke en psykiatriplan, vi var i gang med? Og det er jeg og flere andre af følgegruppens medlemmer bekymrede over, da det flytter fokus væk fra de mest syge. Hele tiden kommer der noget andet i spil, uden at vi kan se, hvem det er, der trækker i trådene,” siger Mikkel Vossen Rasmussen. Han tvivler på, at Sundhedsstyrelsen selv har taget initiativ til at flytte fokus.
“Bag gardinet bliver der helt klart trukket i politiske tråde i form fra forskellige lobbyister og foreninger. Når vi i Dansk Psykiatrisk Selskab har haft møder med Sundhedsstyrelsen og heriblandt styrelsens direktør Helene Probst, er der fuld forståelse for at fastholde fokus på de sygeste, og det virker oprigtigt, at de vil lave et ordentligt arbejde, og de har en del viden. Det samme oplever jeg ved møder med Danske Regioner og flere af de andre repræsentanter i følgegruppen. Så der må være andre, ukendte kræfter i spil,” siger han.
Skizofreni nedprioriteres
At lave en plan for danskernes mentale sundhed er efter hans vurdering noget helt andet end en psykiatriplan, da man godt kan være psykisk syg og mentalt sund, ligesom man godt kan være psykisk rask og mentalt usund. Så når myndighederne bruger ordet mentalt helbred, lægges der i hans øjne snarere op til en plan, der skal ændre organiseringen af vuggestuer, børnehaver, skoler og arbejdspladser frem for en egentlig forbedring af behandlingen af de sværest syge på landets hårdt pressede psykiatriske sengeafsnit, ambulatorier og i socialpsykiatrien.
Psykiatriplanens fokus skrider efter hans vurdering, fordi den almene befolkning har lettere ved at identificere sig med raske borgeres psykiske problemer end at forholde sig til den hjemløse, der lider af skizofreni og bosætter sig under et træ eller i et legehus i en offentlig park eller bliver kriminel på grund af utilstrækkelig psykiatrisk behandling.
“Der er ikke politisk interesse i at gøre noget ved den ringe psykiatriske behandling af de sværeste psykiatriske lidelser, fordi de er svære at snakke om. Det er lettere at tale om unge, som mistrives på grund af stress, depression, angst og ensomhed,” siger han.
Med det større fokus på at forebygge mistrivsel hos raske borgere er der også fare for, at de praktiserende læger ikke får opfyldt deres ønske om at få afsat mere tid til de psykisk syge, som de får flere og flere af i deres konsultationer.
“Praktiserende læger har bedt om at få flere midler til at tage ordentligt hånd om deres psykiatriske patienter - f.eks. ved at sætte mere tid af til at kunne lave en ordentlig opfølgning og gennemgang af deres medicin,” siger han og nævner, at nogle praksislæger føler sig utilstrækkelige, når de får patienter tilbage fra psykiatrien, der under indlæggelsen er blevet sat i behandling med flere forskellige former for psykofarmaka, som de ikke har den store viden om, og som de nu skal føre videre.
“Her kan en psykiatriplan være behjælpelig med at definere et bedre samarbejde mellem almen praksis og psykiatrien, så de praktiserende læger får den nødvendige rådgivning samt supervision til at kunne monitorere medicineringen og ordinere og seponere behandling. Men det er desværre slet ikke sådanne tiltag samt mere strukturelle tiltag, der er i fokus,” siger han.
Følgegruppens arbejde forventes færdigt til november. Herefter følger den politiske behandling af forslagene, der efter alt at dømme kommer til at trække ind i 2022.
Det oprindelige opdrag fra Sundhedsministeriet lød:
Med den kommende 10-års plan for psykiatrien skal psykiatrien prioriteres og styrkes, så vi sikrer en markant bedre forebyggelse og behandling. Den kommende 10-års plan for psykiatrien vil bl.a. have fokus på forebyggelse af psykisk sårbarhed, bedre sammenhæng på tværs af regioner og kommuner og indsatsen for børn og unge samt for mennesker, der både har et misbrug og en psykisk lidelse.
Lægeforeningen: Forebyggelsesarbejde er i sig selv ikke psykiatri
Lægeforeningen sidder ikke med i Sundhedsstyrelsens følgegruppe, men koordinerer budskaberne fra lægerne på tværs af de lægefaglige repræsentanter fra Psykiatrisk Selskab, Børne- og Ungepsykiatrisk Selskab og DSAM - og kender derfor arbejdet tæt på.
Lægeforeningens formand Camilla Rathcke understreger, at det er utroligt vigtigt, at den kommende 10 års-plan for psykiatrien kommer til at fokusere på at give psykiatrien et løft i form af mere kapacitet, kvalitet og sammenhæng i udredning og behandling af psykiske lidelser.
“Der er selvfølgelig også et behov for at forebygge mistrivsel blandt børn og unge i børnehaver og skoler, så det ikke resulterer i psykisk lidelse. Men den slags forebyggelsesarbejde er i sig selv ikke psykiatri og det er vigtigt, at det ikke stjæler fokus i psykiatriplanen fra psykiatriens udfordringer,” siger Camilla Rathcke.
Sundhedspolitisk Tidsskrift: Oplever du også, at der er sket et skred i arbejdsgruppens fokus, så det nu i højere grad er forebyggelse af dårlig trivsel, der er i fokus?
“Regeringen har et stort fokus på børn og unge og på velfærd af børn og unge, og der er en tendens til, at det også tales meget ind i mange områder, således også psykiatriplanen. Om det politiske fokus har påvirket Sundhedsstyrelsens arbejde med at udvikle 10 års-planen er svært at sige. Det har jeg på nuværende tidspunkt ikke noget klart billede af. For jeg synes trods alt, at man har været vidt omkring i Sundhedsstyrelsens arbejde,” siger hun og fortsætter:
“Der er et stort politisk fokus på børn og unges trivsel, men det er ikke det, som psykiatriplanen først og fremmest skal løse. Det, der skal til er et løft af psykiatrien, heriblandt børne- og ungepsykiatrien. Børns generelle trivsel skal ikke primært adresseres af sundhedsvæsenet og og bør kun være et mindre element af det arbejde.”
Sundhedsstyrelsen afviser
Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Blisted Probst afviser Mikkel Vossen Rasmussens kritik.
"Det kan jeg slet ikke genkende. Fokus i 10-årsplanen er fuldstændig uændret. Der er både fokus på mennesker med psykiske lidelser - også dem med de sværeste psykiske lidelser – og samtidig er der også et fokus på mental sundhed. Der er således ikke tale om et 'enten eller', men et 'både og'.
Det er første gang, at et fagligt oplæg sætter fokus på både psykisk sygdom og mental sundhed. Der er en sammenhæng mellem mental sundhed og psykiske lidelser, men sammenhængen er ikke entydig eller lineær, og det er ikke sådan, at dårlig mental sundhed leder til psykiske lidelser, eller at en psykisk lidelse automatisk giver dårlig mental sundhed. Ved at sætte fokus på begge dele håber vi at bidrage til, at der i højere grad bliver opmærksomhed på at skelne og dermed også øget fokus på de forskelligartede behov for indsatser," skriver hun i en mail.
